Dan Jørgensens vilde ambitioner har banet vejen til Bruxelles: ”Vi har fået den helt rigtige mand af sted. Det synes han helt sikkert også selv”

Vil gå langt

Den nu afgåede minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik deler vandene.

For hans støtter er Dan Jørgensen en Duracell-kanin, hvis ambitioner, drive og ønske om at engagere de rigtige mennesker for sin sag er et tegn på stålsathed og brillante netværksevner. 

Han er exceptionelt god til at netværke og til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker (S)

For dem, der ikke er så vilde med hans stil, eller som ikke selv er blevet inviteret ind i Dan-klubben, har det efterladt et indtryk af arrogance og selvfedhed tilsat et gran af kynisme.

Folk, som har fulgt ham længe, har aldrig været i tvivl om, at Dan Jørgensen ville gå rigtig langt for at lykkes i politik.

”Han har altid ment, at han var forudbestemt til at nå de højeste tinder i politik,” som en tidligere politisk kollega formulerer det.

For hans partimakker Jens Joel er det et tegn på, at Dan Jørgensen bare altid har haft et ekstra gear.

Jens Joel fik den nu 49-årige socialdemokrat fra Morud på Fyn som tutor, da han startede på statskundskabsstudiet på Aarhus Universitet i 1999.

Her mødte han en ung mand, der allerede var involveret i studenterpolitik i den socialdemokratiske rugekasse, Frit Forum, som de begge to senere blev formænd for.

”Der har altid været meget tempo på Dan. Det gjaldt både på studiet og i festligt lag. Men det var også allerede der tydeligt for alle, at han var voldsomt ambitiøs med det politiske,” siger Jens Joel.

Den dobbelthed, at Dan Jørgensen på den ene side nedsatte dødsensalvorlige studiegrupper om EU-politik og samtidig var så fuld af fest, at han blev udnævnt til såkaldt glædesfritte med særligt ansvar for sociale aktiviteter, er et kendetegn ved ham.

”Det må godt være sjovt, selv om man arbejder hårdt,” lyder det fra hans tidligere studiekammerat.

Valgt med Aukens og Nyrups hjælp

Det var også i Frit Forum, at Dan Jørgensen kastede sin kærlighed på de temaer, der har defineret hans politiske liv efterfølgende, nemlig europapolitik og det grønne.

Dan sagde til mig: ’Enten bliver du klippet, eller også tager du slips på. Vi har det svært nok i forvejen,’ Fordi de der gamle tidligere ministre syntes, at vi var nogle drengerøve.

Jens Joel
Medlem af Folketinget (S) og tidligere sekretariatsleder for Dan Jørgensen

Det sidste blev han inspireret til af blandt andre den tidligere socialdemokratiske miljøminister Svend Auken, som også blev hans politiske mentor. Det første bragte ham i 2002 til Europa-Parlamentet som praktikant for den store socialdemokratiske partigruppe.

Da hans seks måneder i Bruxelles og Strasbourg var overstået, lod han sine nye EU-kolleger forstå, at han ville komme tilbage efter næste valg – denne gang som EU-parlamentariker, fortæller Jens Joel.

”Det grinede de meget af, at han faktisk havde leveret på.”

Dan Jørgensen fik ret. Men han fik også hjælp. Valget til Europa-Parlamentet i 2004 blev domineret af én helt stor topscorer. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen hev over 400.000 personlige stemmer til sig og var med til at sikre fem sæder til socialdemokraterne, hvoraf Dan Jørgensen med cirka 10.350 stemmer fik det yderste mandat.

Nuværende næstformand i Europa-Parlamentet og delegationsleder for socialdemokraterne, Christel Schaldemose, mødte Dan Jørgensen under EU-valgkampen. Hun kom ikke selv ind. Til gengæld overtog hun to år senere Henrik Dam Kristensens plads, efter han valgte at tage hjem i utide for at blive Socialdemokratiets partisekretær.

Der så hun en Dan Jørgensen, der allerede på det tidspunkt kunne fremvise en utrolig veljusteret politisk næse. Hun så, at han var god til at placere sig i den store socialdemokratiske gruppe i Parlamentet. Folk vidste, hvem dem unge dansker var, og han var eminent til at få de gode kontakter.

”Han er exceptionelt god til at netværke og til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt,” siger hun.

Christel Schaldemose så, hvordan Dan Jørgensen meget bevidst valgte to-tre sager, som han ville fokusere på, og gav den fuld gas. Samtidig var han ekstremt flittig.

”Han var der før sine medarbejdere, og han var også den sidste, der gik. Han var en arbejdshest,” siger hans gamle delegationsfælle.

Se ud som en voksen

Jens Joel, der først var praktikant i Europa-Parlamentet og i 2006 blev Dan Jørgensens sekretariatschef, bekræfter, at der blev knoklet igennem.

Som kun 29-årig nyvalgt parlamentariker skulle Dan Jørgensen løbe ekstra stærkt for at bevise, at han ikke bare var en ung knøs.

Derfor fik den lidt langhårede Jens Joel også kontant besked på, at de blev nødt til at se voksne ud, hvis de skulle tages alvorligt i et parlament, hvor gennemsnitsalderen var omkring det dobbelte af deres, og hvor mange havde tunge politiske karrierer bag sig.

”Dan sagde til mig: ’Enten bliver du klippet, eller også tager du slips på. Vi har det svært nok i forvejen,’ Fordi de der gamle tidligere ministre syntes, at vi var nogle drengerøve,” siger Jens Joel.

”De regnede os jo ikke for noget. Men det kom de hurtigt til,” siger Jens Joel.

Dan Jørgensen kastede sig ud i en række politiske sager på særlig miljøområdet. En del af dem havde folkelig appel, som ftalater i børnelegetøj, kampagner mod dyretransporter eller kampen mod enzymet thrombin, der også gik under navnet kødklister.

Jeg så ham som hårdtarbejdende. Og så har han det, der skal til, som vi andre nok ikke havde, altså behovet for at være på.

Karin Riis-Jørgensen
Tideligere EU-parlamentariker (V)

Andre ting, som moderniseringen af hele EU’s kemikalielovgivning i det store lovkompleks, der kaldes Reach, var umiddelbart teknisk og svært tilgængeligt. Alligevel lykkedes det Dan Jørgensen at blive en central person i en dokumentar om forhandlingsforløbet.

Det var en anden ting, han var dygtig til. Han fik hul igennem til pressen derhjemme, hvilket ellers er et notorisk ømt punkt for danske EU-parlamentarikere.

”Da han i 2009 blev spidskandidat, blev han jo kaldt ’Dan Hvem?’ Men han formåede at trænge igennem fra Bruxelles. Han lagde også en stor indsats. Han var god til at stå tidligt op, læse medierne igennem og ringe historier ind til redaktionerne,” siger Christel Schaldemose.

For Karin Riis-Jørgensen, der sad i EU-Parlamentet for Venstre fra 1994 frem til 2009, var Dan Jørgensens personlige medie-blitz lidt overvældende, men også en ny stil i forhold til andre danske parlamentarikere.

”Jeg så ham som hårdtarbejdende. Og så har han det, der skal til, som vi andre nok ikke havde, altså behovet for at være på,” siger Venstre-politikeren.

Landbrugets mareridt

Efter parlamentsvalget i 2009 vendte Dan Jørgensen ret tydeligt antennerne hjemad. I 2011 fik han en folketingskreds på Fyn. Derfor var det heller ikke nogen stor overraskelse, da daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013 kaldte ham hjem for at blive fødevareminister.

Det var det dog for erhvervet. I Altinget blev han beskrevet som ”landbrugets mareridt”, efter han havde brugt det seneste lille årti på at lægge sig ud med de europæiske bønder på landbrugsstøtte, brug af sprøjtegifte, fødevaresikkerhed og ikke mindst dyrevelfærd, hvor han blandt andet havde indsamlet en million underskrifter fra europæiske borgere mod dyretransporter på over otte timer.

Hjemme i ministeriet sad Michael Dahl Nielsen som pressemedarbejder og oplevede, at også kollegerne der var i mild panik over den grønne hvirvelvind, de så ankomme fra Bruxelles.

”Det gik som en steppebrand gennem ministeriet,” siger den nuværende direktør i konsulentfirmaet Rud Pedersen med ansvar for energi, som senere blev pressechef for Dan Jørgensen i Klima- og energi- og forsyningsministeriet.

Ifølge Michael Dahl Nielsen ruskede den nyslåede minister op i systemet. Det skete med politiske ideer om ting som dyresexlovgivning og ny dansk nationalret – stegt flæsk, hvis nogen skulle have glemt det – og med, hvad han krævede af sine embedsmænd.

”Han vidste mere end eksperterne. Det var en udfordring at få sådan en mand ind,” siger han.

Samtidig så han også en minister, som for første gang i sit politiske liv for alvor skulle prøve kræfter med Christiansborg-politik.

”Han havde jo ikke siddet i Folketinget, så han skulle lige lære trummerummen. Det var en ret vild læringskurve.”

”Der sad jo også nogle, der har tænkt, at de også godt ville have været minister. Så han skulle bevise noget ekstra alle steder,” siger Michael Dahl Nielsen

Tog en for holdet

Flere peger på, at det var det, han gjorde, da han to år senere selv trådte ind i Folketinget, efter rød blok havde tabt regeringsmagten ved valget i 2015.

Han var meget god til at komme med de store planer og målsætninger. Implementering ligger ham måske lidt fjernere. Det var ikke den del, der interesserede ham mest.

Ulrich Bang
Underdirektør, Dansk Erhverv

Her tog han blandt andet én for holdet ved at påtage sig det notorisk opslidende udlændingeordførerhverv under den nyslåede partileder Mette Frederiksen, der i de år lagde kimen til Socialdemokratiets nye og meget stramme linje. En linje, som flere Dan-iagttagere påpeger ikke rigtig flugtede med hans egen på det tidspunkt.

”Det var den ultimative prøve fra partiledelsen, hvor han skulle vise sit værd. Men han kæmpede, og blev også betragtet som én, der var bestået,” siger en parti-insider, der har fulgt Dan Jørgensens karriere tæt.

Samtidig brugte han en del af sin tid på folketingsrækkerne på at botanisere i den socialdemokratiske sjæl. Først som pennefører for Socialdemokratiets principprogram fra 2017, Fælles om Danmark, siden som forfatter til en bog om Thorvald Stauning og med sin egen podcast om Socialdemokratiets historie sammen med historiker Bo Lidegaard.

Det var dog også tydeligt, at han stadig havde et stærkt blik for det grønne og for de internationale klimaforhandlinger, som han allerede havde fået lov til at snuse til som EU-parlamentariker, hvor han var udsendt til de globale klimatopmøder, COP’erne, hvor han senere skulle blive stamgæst.

Da han efter den røde valgsejr i 2019 blev ny klima-, energi- og forsyningsminister, var det også klart det internationale klimadiplomati, som han virkede til at trives bedst i.

Det på trods af, at det var under Dan Jørgensen, at den nye S-regering satte store nationale flagskibe i søen med det på det tidspunkt uhørt ambitiøse klimamål om 70 procents reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030, nye energiøer med mere.

Mere til det store billede

Selv om han var afsender på det, der tit beskrives som et paradigmeskifte i dansk klima- og energipolitik, så bliver han ikke set som den store afslutter.

”Han var meget god til at komme med de store planer og målsætninger. Implementering ligger ham måske lidt fjernere. Det var ikke den del, der interesserede ham mest,” siger Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø hos Dansk Erhverv.

En holdning – og en frustration – som også kan findes hos Greenpeace.

”Det var helt vildt, så lidt der skete nationalt. Men internationalt har han altid gjort det godt. Han gør det godt på COP-møderne og spiller en vigtig rolle i det internationale klimadiplomati, som man ikke skal underkende,” siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder hos organisationen i Danmark.

SF’s klimaordfører Signe Munk medgiver, at Dan Jørgensen måske er lidt mere til det store billede.

”Det, Dans hjerte virkelig banker for, er de globale klimaforhandlinger. Det er at få EU til at rykke sig som global førernation og jo bruge Danmark som en brik som et grønt foregangsland. Og eftersom man ikke kan prioritere det hele, så er el-systemet og fjernvarmepuljen lidt mindre prioriteret. Det var den type minister, han var,” siger hun.

Befriende ærlig

Til gengæld er hun ikke på det hold af folketingspolitikere, som slog sig på en minister, der ifølge Altingets oplysninger blev anset for at være arrogant og også nogle gange nedladende over for de folkevalgte, der forsøgte at holde ham i ørerne.

Her har kritikken lydt på, at han ifølge flere kilder har haft svært ved at skjule sin foragt for sine politiske modstandere, især hvis han har ment, at han selv vidste bedre.

Signe Munk kan godt genkende kritikken, men deler ikke opfattelsen. I stedet mener hun, at der har været en ”befriende” bramfri og direkte tone ved samråd og i forhandlinger.

”Det er rigtigt, at nogle folketingsmedlemmer har oplevet det sådan og også sagt det i pressen. Men det ligger jo i den ærlighed, han leverer sine pointer med,” siger hun.

”Der er da røget en finke af panden en gang imellem, hvor jeg har tænkt, om det nu også var nødvendigt. Men der er nok ikke nogen, der er gået gennem deres arbejdsliv uden nogle gange at gå lidt hårdere til den, end man først lige havde tænkt sig,” siger SF-politikeren.

Arbejdspres fra toppen?

Hjemme i ministeriet var der også folk, der slog sig på ham. Her handlede det mere om hans store ambitioner.

Mediet Zetland har kortlagt, hvordan Dan Jørgensen har fremhævet det som positivt, at den gennemsnitlige medarbejder i ministeriet på et år havde det, der svarede til en hel måneds overarbejde. Samtidig steg stress- og mistrivselssymptomer, mens chefer berettede om et arbejdspres på et ”uholdbart niveau”.

Der er nogen, der kan komme ind i et rum og være til stede, selv om det hele falder ned omkring ørerne på dem. Det formår han ret godt.

Michael Dahl Nielsen
Chef for energi, Rud Pedersen

Jens Joel, der kender Dan Jørgensens voldsomme arbejdsiver fra Bruxelles, kan godt forstå, hvis det lægger et pres på medarbejderne, når chefen selv er hyperaktiv.

”Det, at han ikke skåner sig selv, kan godt blive misforstået, som at han forventer, at så må ingen andre heller gøre det,” siger han.

”Men det er også ret åbenlyst, at det er ledelsen i ministeriet, der skal organisere arbejdet. Så at ministeren arbejder meget, må systemet kunne håndtere,” siger Jens Joel, der påpeger, at kravet om handling på klimaområdet ikke kun kom fra Dan Jørgensen, men også fra andre partier og organisationer udenfor.

Michael Dahl Nielsen kom ind i ministeriet som pressechef i 2021, da regeringens nye grønne ambitioner allerede var en realitet, som embedsfolkene skulle levere på, og hvor det, med hans ord, ”sprang i luften” i forhold til store nye opgaver.

Han vil dog også gerne skelne mellem, hvad der var ministerens ansvar, og hvad der var en ledelsesopgave.

”Dan har været drivende i nogle ambitioner og i nogle store politiske aftaler, som har kastet meget mere arbejde og en ny organisering af sig. Men jeg mener ikke, at han har været drivende i dårlig trivsel på nogen måde. Jeg kan godt forstå, at det kan opleves sådan, hvis man sidder længere nede i ministeriet og får flere opgaver. Men det er nu engang ikke ministeren, der står for den del af det,” siger Michael Dahl Nielsen.

Skræddersyet rolle

Om det havde indflydelse eller ej, så blev Dan Jørgensen efter folketingsvalget i 2022 rykket over i Udenrigsministeriet i det nyoprettede Ministerium for udviklingssamarbejde og global klimapolitik. Det blev af mange anset som lidt af en degradering.

Her har han klart været mindre optaget af udviklingsdelen, medmindre han kunne snige klimaaspekter ind, melder hans embedsværk. Til gengæld er klimadiplomatrollen som skræddersyet til ham af Mette Frederiksen – hvilket den nok også var.

Her kunne han bruge de mange års erfaringer fra de COP-møder, han allerede har under bæltet, og det store netværk, han har skabt sig undervejs.

Det er han så også fabelagtig til, lyder det fra flere af dem, der har observeret ham trykke hænder og skabe relationer.

”Jeg så ham i action til klimatopmødet sidste år i Dubai, hvor han var som en fisk i vandet,” siger Ulrich Bang fra Dansk Erhverv.

Michael Dahl Nielsen, der har været med ham til den slags topmøder, går så langt som at kalde det ”magisk”.

”Der er nogen, der kan komme ind i et rum og være til stede, selv om det hele falder ned omkring ørerne på dem. Det formår han ret godt.”

”Og så er der jo ikke nogen, der kan arbejde ham ned. Når man sidder på 22. time og diskuterer, om kul skal eller ikke skal være med i en tekst, så forlader Dan det jo aldrig. Han bider sig fast og er med hele vejen,” siger han.

Ifølge Jarl Krausing, der er international chef i Concito, er det også derfor, at Dan Jørgensen flere gange er blevet sat i spidsen for vigtige klimaforhandlinger i FN-systemet.

”Han er blevet betroet globale poster, fordi han har vist en evne til at kunne tale med folk, bygge broer og have en balanceret tilgang på de store konfliktspørgsmål,” siger Jarl Krausing.

Se mig

At han så også gerne vil have, at hele verden skal følge med i hans klimadiplomati via sociale medier eller i den podcast, han selv har lavet, hvor han møder klimapolitikkens verdensstjerner, er blevet latterliggjort som selv-iscenesættelse og personlig forfængelighed.

Og det er det da også, vurderer Dansk Erhvervs Ulrich Bang. For det er den slags medier.

”Han er ikke sådan en, der afholder rodeostævne, han kommunikerer til nogle andre. Men han kommunikerer både til et nationalt og et globalt publikum, som er meget forskellige. Det tror jeg, han har slået sig på nogle gange.”

Det er ikke bare, fordi han er en smart type?

”Ikke mere smart end så mange andre. Dan er Dan. Han er sjov og godt selskab. Og så er han indigneret i forhold til klimaet og planetens fremtid. Det er ikke noget, han mener den ene dag, og så mener han noget andet den næste dag. Det er ægte. Han gør det ikke for likes på Instagram,” siger Ulrich Bang.

Samme holdning har Helene Hagel fra Greenpeace.

”Vi griner meget af det her med CNN-ministeren,” siger hun med henvisning til de aktindsigter, som mediet Frihedsbrevet har fået i, hvor mange gange Dan Jørgensen har budt sig til for at komme på skærmen hos den amerikanske nyhedsgigant.

”Men de ting, han promoverer internationalt, er ting, vi også kæmper for. Så jeg har ikke noget problem med, at han gerne vil have lidt shine ud af det, så længe dagsordenen er god.”

Hans kommunikationsevner, hans netværk og hans stålsathed er også de ting, som hans partifælle Christel Schaldemose fremhæver som store plusser, når han nu drager til Bruxelles som Danmarks kommissærkandidat.

”Det er det, der gør, at Danmark skal være glad for at få ham som kommissær. For hvis han sætter sig noget for, så er han rigtig god til at komme tæt på det mål,” siger Christel Schaldemose.

Samme vurdering kommer fra Rud Pedersen-direktør Michael Dahl Nielsen.

”Jeg er sikker på, at vi har fået den helt rigtige mand af sted. Og det er jeg også helt sikker på, at han synes.”