Om  
Claus Hjortdal

Formand for Skolelederforeningen stopper

Efter ti år som formand for Skolelederforeningen har Claus Hjortdal valgt ikke at genopstille, når der er valg til formandsposterne i oktober. 

Claus Hjortdal har valgt at stoppe på posten som Skolelederforeningens formand, og det er endnu uvist, hvem der skal overtage.
Claus Hjortdal har valgt at stoppe på posten som Skolelederforeningens formand, og det er endnu uvist, hvem der skal overtage.Foto: Skolelederforeningen
Frida Flinch

Midt i en tid med store forandringer for folkeskolen, skal Skolelederforeningen finde en ny frontperson.

Når der til oktober skal vælges ny formand og næstformand for Skolelederforeningen, vil det nemlig ikke være muligt at stemme på den nuværende formand Claus Hjortdal, der efter ti år på posten har valgt ikke at genopstille. 

Det skriver Skolelederforeningen i en pressemeddelelse

"Jeg synes, at tidspunktet er kommet. Foreningen står et godt sted. Vi har et dygtigt og velfungerende sekretariat. Vores lokalforeninger står stærkt, og der er et godt samarbejde med hovedforeningen," udtaler Claus Hjortdal.

Læs også

I sin tid som formand, har han særligt haft øje for inklusion og afbureaukratisering. Skolelederforeningen lægger særligt vægt på formandens egenskaber til at sikre foreningen politisk indflydelse. 

Og selvom foreningen er "et godt sted", som Claus Hjortdal udtaler, står der stadig en masse på dagsordenen for den næste formand, mener han. 

"Der er mange forandringer i støbeskeen, og flere af dem kræver nye kræfter, der har et længere perspektiv, end jeg har. Og jeg synes, at jeg med oprejst pande kan sige, at jeg har fyldt pladsen ud," siger Claus Hjortdal.

De kommende år byder blandt andet på implementering af den nye folkeskolereform, som blev vedtaget i marts.

Inden Hjortdal blev formand for foreningen, var han i syv år næstformand. 

I dag er det Dorte Andreas, der er næstformand, og hun har endnu ikke meldt ud, hvorvidt hun har til hensigt at fortsætte på posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024