Her er hovedpunkterne i aftalen om kommunernes økonomi i 2024

Ser man på anlægsrammen, så opskrives den fra 19,1 milliarder kroner i 2023 til 19,3 milliarder kroner i 2024, opgjort i 2024-priser.

Med til billedet hører, at hvor kommunerne selv skulle betale for én milliard kroner af sidste års ramme, så er det i år staten, der betaler for hele rammen.

I hvert fald op til de 19,1 milliarder kroner. De resterende 200 millioner til anlæg finansieres gennem en lånepulje, der er målrettes investeringer i udvidelse af den kommunale kapacitet inden for botilbud.

Den pulje stiger til 600 millioner i 2025 og 700 millioner kroner i 2026.

Inflation

Den ekstraordinært høje inflation i 2022 og delvis gennem 2023 har også været et centralt diskussionsemne ved forhandlingerne.

Ifølge en opgørelse fra Indenrigsministeriet endte pris- og lønudviklingen noget højere i 2022, end hvad der var lagt til grund for kommunernes økonomi. Det svarede til at kommunerne var blevet underkompenseret med 1,9 milliarder kroner.

Med aftalen anerkender regeringen, at kommunerne har oplevet, at deres ”prioriteringsrum” var blevet reduceret. Et forhold som også angives som et af argumenterne for at øge kommunernes serviceramme.

KL har også været bekymret for, at Finansministeriet igen i 2023 ville ende med at undervurdere pris- og lønudviklingen, og dermed underkompensere kommunerne igen. Oprindeligt forventede Finansministeriet en pris- og lønudvikling i 2023 på 2,6 procent på velfærdsudgifterne.

Det skøn er med den nye aftale ifølge Altingets oplysninger blevet hævet med 0,6 procent, hvilket svarer til, at kommunernes serviceramme er blevet løftet med 1,7 milliarder kroner for at modsvare inflationen.

For 2024 lægger økonomiaftalen op til en stigning i pris- og lønudviklingen på 4,2 procent.

Samarbejdsprogram om administrative besparelser

Regeringen vil ikke nøjes med at finde besparelser for 700 millioner kroner på kommunernes administration.

Det beløb skal frem mod 2030 vokse til et sted på den høje side af to milliarder kroner for at sikre finansiering til regeringens løfte om at bruge tre milliarder kroner på bedre løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte.

For at understøtte kommunerne i at finde besparelserne på administration frem for på andre områder har KL og regeringen indgået et såkaldt samarbejdsprogram.

Programmet er todelt.

På den ene side skal det anvise konkrete greb inden for det statslige og kommunale bureaukrati, som kan frigøre penge.

Det skal blandt andet ske med fokus på at reducere mængden af statslige krav og vejledninger gennem statslig regelforenkling, et opgør med kommunale procedurer, en digitaliseringsklar lovgivning, en ”sanering” af tilsynene og mere effektive offentlige indkøb.

På den anden side skal samarbejdsprogrammet også indebære et ”politisk partnerskab” mellem KL og regeringen med fokus på den borgernære velfærd.

Her skal man blandt andet drøfte og udvikle initiativer vedrørende ’lokalt ansvar og medborgerskab’, organiseringen af ældreplejen i lyset af regeringens ambitioner om frisættelse samt afbureuakratisering.

Det specialiserede socialområde

De stigende udgifter til udsatte og borgere med handicap har været et gentagende tema ved de seneste mange års økonomiforhandlinger.

Denne gang er regeringen og KL med afsæt i anbefalinger fra det såkaldte Tranæs-udvalg blevet enige om en række tiltag, som skal hjælpe kommunerne med at styre økonomien på området.

Mere konkret har de to parter forpligtiget hinanden på 6 af de 11 anbefalinger fra Tranæs-udvalget. Herunder tiltag som skal sikre flere kommunale botilbud, nye begrænsninger på borgernes valg af botilbud, en omlægning af taksterne på krisecentre og herberger, mere data, et eftersyn af de sociale tilsyn og en omlægning at merudgiftsydelser.

For flere af anbefalingerne er regeringen med aftalen forpligtiget til at gennemføre lovændringer.

De øvrige fem anbefalinger fra Tranæs-udvalget, som blandt andet indeholder nogle mere kontroversielle elementer om serviceniveauer og økonomiske hensyn, vil blive taget op igen.

Det vil ske, når Tranæs-udvalget sidst på året kommer med endnu en rapport, som vil kunne indgå i næste års økonomiforhandlinger.

Vanskeligt stillede kommuner

En række land- og yderkommuner har holdt godt øje med, hvad der skete med puljen til ’særligt vanskeligt stillede’ kommuner. Den er som udgangspunkt på 350 millioner kroner, men er i indeværende år forhøjet til lidt over 600 millioner kroner.

I 2024 bliver den yderligt forhøjet med 100 millioner kroner, så den vil lyde på 734 millioner kroner.

Andre initiativer: Trafikselskaber og dobbeltdiagnoser

Udover de centrale områder indeholder aftalen også en række mindre punkter.

Blandt andet er der kommet en afklaring af rammerne for et tilbud på tværs af regioner og kommuner målrettet borgere med dobbeltdiagnoser. Tilbuddene forventes at skulle kunne rumme lidt over 9.000 borgere, hvilket er mere, end KL havde lagt op til, men mindre end regionerne mente.

Et andet særligt punkt er en ny enighed om de kommunalt- og regionalt ejede trafikselskaber, som nu får mulighed for at køre med en højere kassekredit. Mere præcis kan de have yderligere 600 millioner kroner røde tal på kontoen, end lånebekendtgørelserne ind til nu har tilladt.

Det vil aflaste kommunernes økonomi og serviceramme i forhold til ikke i samme omfang at skulle dække trafikselskabernes underskud.

LÆS HELE AFTALEN