Minister gør foreløbig status: 2 ud af 5 private institutioner har trukket overskud ud

20 ud af i alt 50 private institutioner.

Så mange private institutioner har Børne- og Undervisningsministeriet indtil videre lokaliseret som institutioner, der i 2018 har udbetalt overskud til institutionernes ejere.

Det viser en foreløbig opgørelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet.

I opgørelsen har ministeriet kigget på de offentligt tilgængelige regnskaber hos 50 ud af de i alt 550 private institutioner. Fælles for de private institutioner, ministeriet har kigget på, er, at de er registreret som anparts- eller aktieselskaber.

Svaret giver anledning til at udfordre, om regeringen og de røde partier virkelig vil holde fast i, at de private institutioner ikke skal have del i normeringsløftet.

Ellen Trane Nørby
Børneordfører, Venstre

Altinget har spurgt ministeriet, om de har indsigt i, hvad udbyttet er blevet brugt til. Det har ministeriet ikke kigget på, fordi det ikke fremgår af regnskaberne, oplyser pressetjenesten.

Det vækker kritik hos Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby.

Hun mener regeringen og støttepartierne har gang i en ”ideologisk kamp” mod de private og selvejende institutioner. Ifølge Ellen Trane Nørby kan svaret ikke bruges som argument for at udelukke de private institutioner fra at få del i det planlagte løft af normeringerne.

”Hvis de ikke engang kan svare på, om overskuddet er gået til lønudbetaling til ejeren, så synes jeg bare, det illustrerer, at det er ren ideologi fra regeringen og de røde partiers side, der ikke bunder i en konkret bekymring,” siger Ellen Trane Nørby.

SF har profitjagt i kikkerten
Diskussionen om udbetaling af profit hos de privatejede institutioner har senest været på dagsordenen i forbindelse med de udskudte forhandlinger om minimumsnormeringer.

De private institutioner fik ikke del i fordelingen af de første 500 millioner til bedre normeringer, og det har ført til heftig kritik fra blå blok.

Samtidig har SF forud for forhandlingerne af den endelige model for minimumsnormeringer tidligere krævet, at de private institutioner skal leve op til en række krav, hvis de vil have del i de resterende midler frem mod 2025.

Blandt andet derfor vil partiet forbyde private institutioner at udbetale profit.

”Med reglerne i dag risikerer vi, at vi sender penge ud til minimumsnormeringer, men at man i de private daginstitutioner ikke ansætter mere personale og i stedet udbetaler et større overskud til virksomhederne,” har SF’s gruppeformand, Jacob Mark, tidligere forklaret til Berlingske.

Altinget har uden held forsøgt at få en kommentar fra Jacob Mark om de nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

DLO: Fornuftigt med en opsparing
Der findes i dag cirka 550 private daginstitutioner.

I Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, ser sekretariatschef Tanja Krabbe ikke noget odiøst i det gennemsnitlige udbytte på 200.000 kroner, som de 20 institutioner kunne præstere i 2018. Hun kalder det ”relativt beskedne beløb”, der viser, at man ikke bliver rig af at drive daginstitution.

”Der er tale om nogle små beløb, der i et eller andet omfang dækker leveomkostningerne for ejerne og giver en fornuftig opsparing til uforudsete udgifter,” siger Tanja Krabbe og fortsætter:

”Institutionerne er selv ansvarlige for deres økonomi. Derfor er det fornuftigt, at de har en opsparing, der kan dække uforudsete ting. Det kan være, børnetallet går ned, der kan være udgifter i forbindelse med coronakrisen, eller der kan ske noget med bygningen,” siger Tanja Krabbe.

I DLO mener de, at frygten for, at pengene til minimumsnormeringer ender i lommen på ejerne af de private institutioner, meget nemt kan manes til jorden.

”Jeg kan godt forstå, man vil sikre, at pengene går til flere penge til børnene. Det bakker vi op om. Det kan meget nemt gøres ved at kræve et revisorpåtegnet regnskab, der specifikt viser, at pengene går til børnene,” siger Tanja Krabbe med henvisning til, at det i forbindelse med aftalen om fordelingen af de første 500 millioner er besluttet, at kommunerne skal aflevere et revisorpåtegnet regnskab, der viser, at pengene bruges til at ansætte flere voksne i dagtilbuddene.

Privat institution: Udbytte dækker løn og uforudsete udgifter
Altinget har fået udleveret listen over de 20 private institutioner, der har fået udbetalt udbytte i 2018. Den institution, der udbetalte størst udbytte i 2018, har fået udbetalt 700.000 kroner. Det mindste udbytte ligger på 1.000 kroner.

I Ry nær Aarhus ligger Naturbørnehaven Muldvarpen. Institutionen er registreret som et anpartsselskab og udbetalte i 2018 et udbytte på 106.000 kroner. Børnehaven drives af Per og Anne Bille, som forklarer, at pengene bruges til at udbetale parret ekstra løn.

De opererer ifølge eget udsagn med en grundløn, der ligger lavere, end hvad andre ledere i lignende offentlige institutioner får. Og det eventuelle overskud, der opnås, udbetaler de som en slags ekstra løn til sig selv.

Typisk svinger udbyttet efter skat på mellem 0 og 100.000 kroner. Ifølge Per Bille driver parret ikke børnehave med henblik på profit. Udbyttet oparbejdes for at have en buffer i tilfælde af uforudsete udgifter, og derfor advarer Per Bille mod at forbyde den mulighed.

”Hvis vi ikke har den buffer, vil konsekvensen være, at vi ikke har økonomi til at modstå en langtidssygemelding eller andre uforudsete ting som coronakrisen særlig længe,” forklarer Per Bille.

Han advarer mod kun at kigge på den økonomiske del af de private institutioners ageren. Det kan ødelægge incitamentet til at etablere andre tilbud end de offentlige institutioner, mener han.

”Hvis man skal investere en masse tid og penge i at banke en god institution på benene, så er der også et incitament i, at man kan få pengene igen,” siger Per Bille.

Venstre klar med nye spørgsmål
Venstre har på baggrund af folketingssvaret stillet en række opfølgende spørgsmål til opgørelsen. Blandt andet om, hvorvidt det gennemsnitlige udbytte i de private dagtilbud går til lønudbetalinger.

Ellen Trane Nørby, hvis det viser sig, at der er tale om ren profit, synes du så, det er okay, at ejerne udbetaler det til sig selv?

”Det er jo et postulat, som der ikke ligger dokumentation for. Og det er det, der er hele problemet,” siger Ellen Trane Nørby.

Det har ikke været muligt at få en kommentar på tallene fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Børne- og Undervisningsministeriet er i dialog med Skatteministeriet for at få indblik i regnskaberne fra de private institutioner, som ikke har et regnskab, der ligger tilgængeligt offentligt. Ministeriet har indtil videre undersøgt udbetalingen af profit blandt 50 ud af i alt 550 private institutioner.