Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt
INKLUSION: Børne- og undervisningsministeren vil ikke have en stor inklusionsreform. Problemerne skal løses ét for ét. Det sagde hun på søndagens Sorø-møde, hvor de lange skoledage knap blev nævnt. De er ellers oplagte at se på, mener lærerne og ADHD-foreningen.
Tyson W. Lyall
Redaktør”Jeg synes ikke, vi har så gode erfaringer med de der store reformer, hvor man kan vente 5-10 år på, at de virker.”
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil forbedre inklusionen, men ikke med en stor reform.
Problemerne skal tackles i bidder.
Med Sorø-mødet har landets undervisningsminister siden starten af 1980’erne haft mulighed for at invitere uddannelsesfolk til debat om et selvvalgt emne.
Mødet holdes normalvis over et par dage i sommervarmen. Da regeringsskiftet skete i sommeren 2019, valgte Pernille Rosenkrantz-Theil at udskyde sidste års møde.
Overskrifter på de seneste års Sorø-møder:
2020: 'Inklusion i folkeskolen' (Pernille Rosenkrantz-Theil).
2019: Ikke afholdt
2018: 'Dannelse i en global verden' (Merete Riisager)
2017: 'Ind i naturen' (Merete Riisager)
2016: 'Stærke dagtilbud gør en forskel for alle børn' (Ellen Trane Nørby)
2015: 'Børn og unge – godt på vej' (Ellen Trane Nørby)
2014: 'Fremtidens ungdomsuddannelser' (Christine Antorini)
2013: 'Fremtidens skole slår dørene op i 2014: Ledelse og medledelse på vejen dertil' (Christine Antorini)