Moderaterne: Vores retssystem er bekymrende sårbart, når det gælder forældrefremmedgørelse

Regeringen ønsker at nedsætte en kommission for “det gode børneliv” og understøtte implementeringen af “barnets lov”, der har til formål at prioritere børns retssikkerhed højere.

Familien udgør den vigtigste ramme for det gode børneliv. Men den ramme trues, når forældre skilles og familier splittes op. Samtidig viser ny forskning fra Rockwool Fonden tilmed, at børn af skilsmisseforældre klarer sig dårligere i skolen allerede en uge efter skilsmissen.

Det har vi som samfund ikke råd til – hverken moralsk eller økonomisk. Derfor var det også fornuftigt, da den daværende social- og børneminister Mai Mercado (K) i 2016 ønskede, at vi politisk arbejdede for at forebygge flere skilsmisser.

For børn er forældrenes skilsmisse en livskrise, og jeg har i min selvstændige praksis som psykolog bevidnet, at det i mange tilfælde kan resultere i langvarige psykiske mén. Her er det som samfund vores ansvar, at vi som minimum skaber rammer for, at de skilsmisser, der uundgåeligt opstår, forløber så lidt konfliktfyldt som muligt.

Vores retssystem er sårbart

En af de helt kritiske konsekvenser ved konfliktfyldte skilsmisser kan være såkaldt “forældrefremmedgørelse”, der for nyligt er blevet aktuelt.

Forældrefremmedgørelse er en anvendt taktik, som det danske retssystem er meget sårbart overfor

Rasmus Lund-Nielsen (M)
Børne- og trivselsordfører

Begrebet dækker over, at barnet bliver fremmedgjort af den ene forælder gennem manipulation over for den anden. Konsekvenserne heraf er fremhævet på rammende vis i et indlæg i Altinget skrevet af Exitcirklens direktør Sherin Khankan og bestyrelsesmedlem Marie Brixtofte.

Forældrefremmedgørelse er desværre en anvendt taktik i opgør mellem forældre om eksempelvis samværsretten eller forældremyndigheden. Og det er en taktik, som det danske retssystem er meget sårbart overfor, da vi ofte har svært ved at forstå effekten heraf og indrette os derefter.

Denne sårbarhed ser vi blandt andet i en verserende sag, som er beskrevet i flere medier, og som handler om et fraskilt tysk ægtepars kamp om børnene på dansk jord.

Sagens detaljer er omstridte, men der er blandt andet fremsat anklager om, at den ene part har forsøgt at forhale processen ved at fremsætte anklager mod den anden part.

Vi kan ikke vide, om der er tale om såkaldt fremmedgørelse i den konkrete sag, men over for Frihedsbrevet har en tidligere professor i familieret ved Aalborg Universitet, Marianne Holdgaard, påpeget, at det ikke er svært at fremmedgøre børn fra deres forældre via “påstande om vold, incest og så videre”, og at det desværre er en udbredt taktik, som forhaler processen og ikke sjældent øver indflydelse på afgørelsen om, hvilken forælder et barn ender hos. Det gør mig meget bekymret, hvis det er sandt.

Christiansborg må tage stilling

Samtidig peger sagen også på en problematik i Danmarks samarbejde med resten af EU, når det kommer til familieret.

Danmark er det eneste EU-land, der ikke har underskrevet Bruxelles IIa-forordningen, der kræver, at EU-landene anerkender og håndhæver andre EU-landes retsafgørelse i familie-tvister.

Det kan betyde, at sager bliver behandlet dobbelt ved domstolene, hvilket ikke ligefrem er et hensigtsmæssigt forhold, der sætter tempo på tingene. Særligt ikke, hvis vi har et retssystem, der er dårligt til at håndtere forældrefremmedgørelse.

Hvem der har ret i den verserende sag, har jeg ingen forudsætninger for at forholde mig til. Det vil jeg lade retssystemet afgøre. Men den er på principielt plan illustrativ for, at Danmark kan risikere at blive et utilsigtet “helle” i EU for både forhalede samværssager og brugen af forældrefremmedgørelse. Her er det som samfund vores ansvar ikke at lade sager om børns ve og vel trække ud længere end højst nødvendigt.

For så vidt angår de EU-retlige forhold vil jeg lade vores EU-ordfører i Moderaterne se på sagen, men hvad angår forældrefremmedgørelse, da vil jeg medgive forfatterne af førnævnte indlæg i Altinget, at selvom psykisk vold blev kriminaliseret i 2019, så mangler vi på Christiansborg stadig at tage stilling til en kobling mellem psykisk vold og forældrefremmedgørelse.

Det har nemlig – afgjort – alvorlige konsekvenser for både børn og forældre, der mister kontakten til hinanden. Derfor skal vi som ånden i Barnets Lov se på at skabe et børnevenligt system, også hvad angår håndteringen af skilsmisser og samvær, ved at få forældrene i dialog og speede sagsbehandlingstiden op.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå for, at Danmark bliver et helle for forhalede samværssager og forældrefremmedgørelse.

Præcisering: Altinget har i forståelse med forfatteren redigeret indlægget, sådan at en aktuel sag er blevet anonymiseret, og sådan at det tydeligt fremgår, at hverken forfatteren eller Altinget kan afgøre, om der foreligger såkaldt forældrefremmedgørelse i den aktuelle sag.