Mødrehjælpen: Folketinget brygger på risikabel flytning af konfliktfyldte skilsmissesager
Hvis Folketinget flytter de komplicerede sager, de såkaldte paragraf syv-sager, til Familieretten, vil det fjerne fokus fra børnene. Og også fra at forældrene finder løsninger sammen, hvor det er muligt, skriver Trine Schaldemose.
Trine Schaldemose
Chef for Politik og analyse, LOS - Landsorganisationen for sociale tilbudFor kort tid siden behandlede Folketinget et forslag om at flytte højkonfliktsager fra Familieretshuset til Familieretten. Det bekymrer mig dybt.
Hvis Folketinget flytter de komplicerede sager, de såkaldte paragraf syv-sager, til Familieretten, vil det fjerne fokus fra børnene. Og også fra at forældrene finder løsninger sammen, hvor det er muligt.
Paragraf syv sager dækker over børnefamilier, som er påvirket af for eksempel vold, alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller sociale problemer. Siden april 2019 har Familieretshuset haft ansvaret for at udrede paragraf syv-sager, og det giver mening.
Kære Folketing. Lad være med at handle forhastet
Trine Schaldemose
Vicedirektør i Mødrehjælpen
Familieretshuset undersøger nemlig, hvad der er bedst for barnet, arbejder på at dæmpe forældrenes konflikt og giver forældrene en forståelse for, hvordan et højt konfliktniveau påvirker barnet.
Det indebærer typisk en børnesagkyndig undersøgelse og en undersøgelse af én eller begge forældres evne til at passe på barnet og samarbejde med hinanden. Det indebærer også et tæt samarbejde med andre myndigheder, der kender familien.
Børnenes behov
Der var vægtige grunde til, at vi i Mødrehjælpen frem mod april 2019 arbejdede for, at de komplicerede sager skulle behandles i Familieretshuset. For det betød, at børnene med to store landvindinger blev sat i centrum af afgørelserne frem for forældrene.
For det første blev børnenes ret til et liv uden vold og misbrug nu endegyldigt i formålsparagraffen sat over forældrenes rettigheder og ønsker. Det ligger dybt indlejret i forældrerollen, at vi som forældre gerne vil være sammen med vores børn.
Derfor kan det være svært at adskille vores egne behov og savn fra børnenes behov. Særligt når vi er i krise. Derfor skal vi nogle gange have hjælp til at se, hvad der er vigtigt for vores børn. Særligt når det handler om, at de ikke skal være sammen med os. Den opgave har Familieretshuset fået.
For det andet kom den tværfaglige udredning med fokus på løsninger og konfliktnedtrapning i centrum. I familier med et højt konfliktniveau og komplekse udfordringer handler det om at sikre de bedste løsninger for hele familien.
Myndighederne skal tale sammen
Her er det afgørende, at myndighederne kan tale sammen på tværs. Blandt andet for at undgå de situationer vi alt for ofte mødte før april 2019.
Nemlig at Statsforvaltningen traf afgørelse i en sag uden at vide, at kommunen var i fuld gang med en paragraf 50-undersøgelse for at finde ud af, om børnene havde brug for særlig støtte. Eller at der for eksempel var en udredning i gang i psykiatrien.
Der er stadig udfordringer. Absolut. Familieretshuset har kæmpet med alt, alt for lange ventetider. Det har stillet både børn og forældre i helt umulige situationer med alt for lang uvished, afbrudt samvær og konfliktoptrapning som konsekvens.
Men langsomt begynder ventetiderne at falde, og nu kan vi se konturerne af, at systemet virker. Vi kan se, at der nu er et helt andet fokus på børnenes behov, og at flere forældre bliver støttet i at finde løsninger sammen.
Derfor kære Folketing. Lad være med at handle forhastet. Lad systemet vise sit værd, og lad de komplicerede skilsmisser starte i Familieretshuset. For børnenes skyld.