Sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere i opråb: Tiden er inde til en retfærdig løn

Hvorfor er ligeløn mellem traditionelt kvindedominerede fag og mandsdominerede fag med tilsvarende uddannelsesniveau så svært at opnå?

Og hvorfor er der fortsat en grundlæggende uretfærdighed i det lønhieraki, som gælder for offentlige faggrupper og som især er tydeligt for de mellemlange, videregående uddannelser?

Disse spørgsmål sætter sygeplejerskerne, pædagogerne og socialrådgiverne fokus på i Landstingssalen på Christiansborg på Kvindernes Internationale Kampdag 2022.

De fleste af os er heldigvis enige om, at forskelsbehandling på baggrund af køn er uretfærdigt og uacceptabelt i 2022. Allerede i 1976 forbød den første ligelønslov diskrimination på grund af køn, og i dag siger ligelønsloven, at kvinder og mænd skal have lige løn og lige lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi.

Men hvorfor er virkeligheden så en anden? I kølvandet på #Metoo er der stigende opmærksomhed omkring de strukturelle faktorer, der har ført til forskelsbehandling på baggrund af køn.

Kravene til det, man skal kunne som sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver, er vokset markant. Men det er lønnen ikke

Grete Christensen, Elisa Rimpler og Mads Bilstrup
Formænd for Dansk Sygeplejeråd, BUPL og Dansk Socialrådgiverforening

Ingen forstår længere hvorfor, og derfor hviler det uretfærdige løngab efterhånden alene på forældede dogmer – og ansvaret på politikernes skuldre.

Det er helt hovedløst
Lønhierakiet i den offentlige sektor blev fastlagt med tjenestemandsreformen i 1969 og har været låst siden.

Selvom det skete i det, der historisk er kendt som en opbrudstid netop for kønsrollerne, blev de traditionelt kvindedominerede fag indplaceret lavere end de traditionelt mandsdominerede fag i forhold til deres uddannelse i de nye lønrammer.

Det var skævt allerede dengang i 1969, og mange protesterede. I dag er det helt hovedløst. For skævheden gælder stadig i dag og betyder, at vores medlemmer – pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker – sammen med de andre traditionelt kvindedominerede fag med mellemlange videregående uddannelser ikke får en løn, der svarer til deres uddannelsesniveau og det ansvar, som de dagligt påtager sig i samfundet.

De rammes faktisk dobbelt, fordi lønnen er blevet yderligere skævvredet til den kedelige side i årenes løb, fordi lønindplaceringen ikke er fulgt med fagenes udvikling.

Kravene til det, man skal kunne som sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver, er vokset markant. Men det er lønnen ikke.

Derfor er uretfærdigheden vokset i årenes løb på grund af lønsystemets fastlåste rammer, som blandt andet Institut for Menneskerettigheder dokumenterede i 2020.

Bebudet evaluering skete aldrig 
Det lå ellers i opdraget og designet af tjenestemandsreformen, at lønhierakiet løbende skulle evalueres og tilrettes – blandt andet i overensstemmelse med uddannelsernes udvikling. Men det er aldrig sket, og derfor ligger sygeplejersker, pædagoger og socialrådgiveres løn i dag uretfærdigt lavt.

Behovet for løbende tilpasning af lønhierakiet viser sig tydeligt i lønstatistikkerne, der netop demonstrerer, at vores fag har et lavere lønafkast, når man sammenligner lønniveau i forhold til uddannelsesniveau med mandsdominerede fag med tilsvarende uddannelsesniveau.

For mere end ti år siden konkluderede lønkommissionen, at kvindedominerede fag med en mellemlang videregående uddannelse stadig er lavere lønnet end typiske mandefag på det tekniske område med sammenligneligt uddannelsesniveau. 

Afhængigt af temperament ligger der således et tungt ansvar – eller en historisk mulighed – på politikernes skuldre

Grete Christensen, Elisa Rimpler og Mads Bilstrup
Formænd for Dansk Sygeplejeråd, BUPL og Dansk Socialrådgiverforening

Det historiske og fastlåste lønefterslæb viser også, at den uretfærdige lønindplacering ikke har kunnet løses ved overenskomstforhandlingerne, fordi det ville kræve, at nogle fag skulle give afkald på lønstigninger, hvis vores fag skulle have mere end andre.

Vi ønsker ikke at tage noget fra andre offentligt ansatte for at få en retfærdig løn. Problemet er politisk skabt i 1969, og det er politikernes ansvar, at lønhierakiet på det offentlige område aldrig er blevet opdateret. Derfor er det politikerne, der skal rette op på den historiske uretfærdighed.

Hviler på vakkelvornt grundlag
Vi står med en historisk uretfærdighed, som hviler på et usagligt og vakkelvornt grundlag, og det bliver kun værre, jo længere tid, der går. Hvis vi fortsat vil fremtidssikre den danske model for velfærd, må og skal vi gøre op med det uretfærdige løngab.

Regeringen har nedsat en lønstrukturkomité, som skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor inden udgangen af 2022.

Vi ser frem til resultatet, og at konklusionerne vil bidrage til et længe ventet opgør med års historiske lønefterslæb. Konklusionerne skal implementeres mellem arbejdsmarkedets parter, men til syvende og sidst er skævheden i lønhierakiet i den offentlige sektor politisk besluttet, og det kræver politisk handling at gøre op med det historisk uretfærdige lønefterslæb.

Afhængigt af temperament ligger der således et tungt ansvar – eller en historisk mulighed – på politikernes skuldre for omsider at gøre op med arven fra 1969 og rette denne historiske uretfærdighed af hensyn til kommende generationer. 

Vi inviterer regeringen og politikerne på Christiansborg til at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at slå fast, at de vil være med til at sikre ligeløn.

Velkommen til fremtiden – og i Landstingssalen.