Debat

AE: Udflytning af arbejdspladser rammer provinskommunerne

DEBAT: At regeringen flytter nogle statslige styrelser ud i landet, er kun et meget lille plaster på et stort sår, skrev Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i årets fjerdemest læste debatindlæg på Altinget: by og bolig.

Regeringen har iværksat en række tiltag, der har til formål at rette op på den polarisende udvikling. For en hel del af forslagene er det dog tvivlsomt, hvor mange job de vil give – hvis nogen overhovedet. Det mener Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhversråd.
Regeringen har iværksat en række tiltag, der har til formål at rette op på den polarisende udvikling. For en hel del af forslagene er det dog tvivlsomt, hvor mange job de vil give – hvis nogen overhovedet. Det mener Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhversråd.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonas Schytz Juul
Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Udflytningen af knap 4.000 statslige arbejdspladser ser godt ud på papiret for en regering, der siger, den vil skabe job i hele Danmark. Men når regeringen med den anden hånd gennemfører massive besparelser, der kan komme til at koste næsten 30.000 job i kommuner og stat, ligner udflytningen af arbejdspladser mest af alt symbolpolitik.

En af regeringens mærkesager er at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Det er i sig selv en meget fornuftig målsætning, da vi de senere år har været vidne til en øget polarisering af landet. Mens der er fremgang i de store byer, halter udviklingen i store dele af de danske landområder langt efter. Der er i høj grad brug for initiativer, der reelt kan løfte vækst og jobskabelse uden for de store byer.

Besparelser vil koste næsten 30.000 arbejdspladser
Regeringen har iværksat en række tiltag, der har til formål at rette op på den polarisende udvikling. For en hel del af forslagene er det dog tvivlsomt, hvor mange job de vil give – hvis nogen overhovedet. Det gælder bl.a. forslaget om, at det skal være billigere at tage færgen til de danske småøer; at landmændene skal kunne sprøjte og gøde mere; at det bliver billigere for virksomhederne at forurene, og at virksomhedsejere skal have skatterabat ved virksomhedsoverdragelse.

Holder man de udflyttede statslige arbejdspladser op imod regeringens kommunale besparelser, er der kun tre kommuner, som samlet set vinder arbejdspladser.

Jonas Schytz Juul
Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Et af regeringens højt profilerede tiltag, der ifølge regeringen selv vil skabe ”bedre balance” i Danmark og på papiret ser ud til at give nogle regionale job, er udflytningen af knap 4.000 statslige arbejdspladser.

Udflytningen fik stor opmærksomhed i medierne og skyggede for de kommunale besparelser, regeringen indførte i mellemtiden. Med det såkaldte ”omprioriteringsbidrag” er kommunerne nemlig blevet pålagt at spare 1 procent af deres budget hvert år frem mod 2019. Én procent lyder måske ikke af meget, men der er faktisk tale om i alt 2,4 milliarder kroner pr. år. I 2016 bliver størstedelen af besparelserne kanaliseret tilbage til kommunerne øremærket til regeringens udvalgte prioritetsområder.

I Finansministeriets beregninger er der imidlertid ikke lagt op til nogen tilbageførsler efter 2016. Foruden de kommunale besparelser har regeringen også indført et omprioriteringsbidrag i staten på 2 procent. Hvis der, som Finansministeriet regner med, ikke kommer til at ske nogen tilbageførsler i 2017, 2018 og 2019, vil de samlede besparelser løbe op i 7,5 milliarder og koste næsten 30.000 arbejdspladser i stat og kommuner.

Kun tre kommuner vinder
Holder man de udflyttede statslige arbejdspladser op imod regeringens kommunale besparelser, er der kun tre kommuner, som samlet set vinder arbejdspladser. Det er Næstved, Sønderborg og Ringsted. Samtlige 95 andre kommuner står til at miste job. Svendborg og Skive risikerer at miste op imod 250-300 job, mens Esbjerg og Randers risikerer at miste i omegnen af 400 job, hvis der ikke sker nogen tilbageførsler.

Besparelserne kommer til at ramme provinskommunerne hårdt. At regeringen flytter nogle statslige styrelser ud i landet, er kun et meget lille plaster på et stort sår. Det er heller ikke til stor gavn for landkommunerne, at regeringen samtidig har besluttet at fastfryse grundskylden, forlænge håndværkerfradraget og nedsætte registreringsafgiften.

Disse tiltag er primært gaver til de rigeste danskere og dem, der bor i København og Nordsjælland. Boligejerne i Gentofte får mere end tre gange så meget ud af, at grundskylden fastfryses, som boligejerne i Læsø, Morsø, Billund, Brønderslev, Haderslev, Lemvig, Middelfart, Samsø, Skive og Stevns får tilsammen.

Mens regeringens politik med et sikkert greb nedprioriterer den kommunale velfærd, øger uligheden og skyder hul i den danske natur- og miljølovgivning, rammer den med sin politik helt forbi reel jobskabelse i provinsen. Vækst og jobskabelse i udkantsområderne må man foreløbig skyde en hvid pil efter.

Dette indlæg blev i første omgang bragt 27. januar 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Schytz Juul

Afdelingsdirektør for personstatistik, Danmarks Statistik
cand.polit. (Københavns Uni. 2005), master i økonomi (University of Essex)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024