Arkitekturoprøret: Arkitekturpolitikken bør gøre op med rodløs og menneskefjendsk arkitektur

De velstillede klumper sig sammen i de gode bymiljøer i de ældre bykvarterer, mens de mindre velstillede samler sig i omegnen.

Vi har fået parallelsamfund og ghettoer. Den modernistiske arkitektur bærer et stort ansvar for denne udvikling.

Hvis velfærdssamfundet skal overleve, skal man ophøre med det triste nybyggeri, så storbyernes omegnskommuner bliver mere attraktive for de ressourcestærke.  Så vil presset på det centrale København lette, og boligpriserne vil holdes i ro.

Nye bykvarterer i hele Europa

Arkitekturoprøret har nu bredt sig til 34 lande, og der er løbende kontakt mellem landene om den udvikling, der er i gang.

På vores hjemmeside har vi et opslag, der omtaler mere end 50 nye bykvarterer i Europa, som er bygget i traditionel stil inden for de seneste år. 

Men når vi taler med danske bygherrer og arkitekter, får vi det indtryk, at de er uvidende om det. Ej heller synes der at være kendskab til meningsmålingerne fra vores nabolande.

Mennesket er et organisk væsen, der befinder sig bedst i en by, der ikke ligner et tegnebordsprojekt.

Jep Loft
Formand, Arkitekturoprøret

Arkitekturpolitikken bør gøre op med det modernistiske tankegods, som er baseret på ideologi og holdninger, men blottet for logik og i strid med al erfaring.

Ideologien opstod for hundrede år siden, og man har vist nok trofast doceret den på arkitektskolerne år efter år lige siden. Nytænkning har ikke vundet indpas.

Erfaringsmaterialet ligger ellers lige for: 90 procent af det bebyggede areal er skabt efter Første Verdenskrig, men de bedste byrum findes i de 10 procent, der er mere end 100 år gamle.

Og logikken er klar: Gode byrum skaber trivsel for beboerne og glæde for andre. Børn får en god opvækst.

Debatten skal baseres på fakta og fornuft

Da modernismen kom, begyndte man at bygge boligblokke og punkthuse uden for bykernerne. Man ville væk fra de skumle baggårde og ud, hvor der var lys og luft.

Men nu er baggårdene væk, og de gamle karréer har fået fortrinlige, grønne gårdrum.

Modernismens forudsætninger er forsvundet, men alle dens ulemper består. Mennesket er et organisk væsen, der befinder sig bedst i en by, der ikke ligner et tegnebordsprojekt.

Ganske som vi hellere vil gå tur i en naturskov end i en plantage. For investorerne er der større gevinst, når der skabes beliggenhedsværdi, og intet er vigtigere for fast ejendom.

Den nye arkitekturpolitik bør flytte arkitekturdebatten fra at basere sig på holdninger til at være baseret på fakta og sund fornuft.

Derved kan den bringe byggeriet i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker.

Det er et demokratisk problem, at et flertal ønsker traditionelt byggeri, men tæt ved nul procent af byggeriet imødekommer dette ønske.