PRESSEN I DAG SAMLET

body{margin:0;COLOR: #333;LINE-HEIGHT: 0.8em;font-family: Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-size:11px;}.NewsLetter55{color: Lime;}p,div,td{font-size:11px;}h1{padding:0;padding-right:3px;padding-left:3px;margin:0;font-size:16px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h2{margin:0;padding:0;font-size:12px;font-size:12px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h3{margin:0px;padding:0;font-size:10px;COLOR: #333;}a:link, a:visited, a:hover, a:active{color:#b86124;text-decoration:none;}.cirkulaert .tekst, .overskrift, .manchet{margin-left:15px;}.webDokument h2{font-weight:bold;font-size:12px;margin-top:30px !important;}.webDokument h1{width:64%;float:left;margin-bottom:20px;}#webDokumentBody{margin-top:20px;}#servicenav a:link, #servicenav a:visited, #servicenav a:hover, #servicenav a:active{margin:0;margin-top:6px;color:#899498;text-decoration:none;}#footer{border-bottom:1px solid #dadada;FONT-SIZE: 9px !important; COLOR: #879294;font-family:verdana;font-weight:normal;padding-left:20px;text-align: center}#footer p{display:inline;margin-bottom:0px;font-size:9px !important; }.artikel{padding-bottom: 10px;background-image: url(http://www.danskbyggeri.dk/Files/css/images/BotLinieForViews.jpg) !important;background-repeat: no-repeat;background-position: bottom left;margin-top:10px;}h2 a:link{color:#505050;}p a:link{color:#505050;}li{font-size:11px;}p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;}.X0uMP p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;}   Er der dækning for afgiften? Erhvervslivet mangler i høj grad likviditet, og mange virksomheder er fortsat truet af konkurs. I den situation forslår dækningsafgiften i 2010 som en knytnæve til et blåt øje. For der kommer ikke meget dækningsafgiftsprovenu fra en virksomhed, der må lukke. Vi opfordrer til rimelige og ensartede rammevilkår for erhvervslivet med så få afgifter og gebyrer som muligt. ErhvervsBladet side 2, debatindlæg af Katrine Stampe Andersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri og Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv (050110).   Vismand: Ikke plads til høje lønkrav De danske lønninger er steget langt hurtigere end vores nabolandes. Det skader konkurrenceevnen, så nu skal parterne holde igen, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, mens arbejdstagerne ryster på hovedet. Dermed rammer overvismanden midt ned i en intens debat, som har raset de seneste uger. Mens fagbevægelsen står stadig mere fast på, at en reallønsfremgang er målet for de kommende overenskomster, fordi produktiviteten angiveligt vil stige, har arbejdsgiverorganisationer som Dansk Byggeri slået på, at den økonomiske krise gør, at det nærmere er tid til en nulløsning, hvor lønnen følger inflationen. Berlingske Business side 3, Erhvervsbladet side 6, Mads Kolby og Chris Kjær Jessen (050110).   Flere og flere private strækker betalingerne Det offentlige er fortsat dårlige betalere, men nu kniber det også med de private kunder. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Analysen viser også, at det er meget få private kunder, som udtrykker ønske om at forlænge betalingsfristen; de betaler blot senere. Men byggevirksomhederne er heller ikke altid lige gode til at udstede rykkere. - Det betyder, at vores medlemmer forventer at få pengene til tiden, når de ikke har givet samtykke til længere betalingsfrist. Sammenholdt med de manglende betalinger fra de offentlige kunder betyder det, at likviditeten forværres yderligere i virksomhederne, siger projektchef i Dansk Byggeri. Licitationen forsiden, Claus Michael Nielsen, ErhvervsBladet side 7, side 9, Lars Erik Skovgaard (050110).   Frosten kan koste husejere dyrt Mange af de mere end 24.000 km private veje er så miserable, at der må en lovændring til, mener Parcelhusejernes Landsforening. Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri opfordrer til løbende vedligeholdelsesplaner for det private vejnet. Jyllands-Posten E&Ø side 2, Bo Jørgensen (050110).   Millionregning for hullede veje Overalt i landet er der opstået slaghuller i vejene på grund af frostskader i de nedslidte asfaltlag. Regningen kommer til at lyde på et anseeligt millionbeløb. Bilisternes interesseorganisation, FDM, kræver, at især de kommunale vejmyndigheder træder i karakter og får bragt vejene tilbage til god stand, også af hensyn til samfundsøkonomien. Hverken staten eller kommunerne kan på nuværende tidspunkt sige, hvor stor regningen bliver for at reparere de vejstrækninger over hele landet, der er ramt af slaghuller som følge af frostskader. Berlingske Tidende side 4-5, Hans Larsen (050110).   ”Vi havde jo polske slaver gående” Charlotte Curden føler sig godt og grundigt røvrendt. Som formand for andelsboligforeningen A/B Elmegade 24-26 i København hyrede hun det danske murerfirma Bæredygtigt Byggeri og betalte 83.000 kr. for arbejdet. Men Bæredygtigt Byggeri sendte opgaven videre til det polske firma Kozbud, der hyrede tre polakker. De sled og slæbte flere måneder for 31 kr. i timen. Thomas G. Dassau, der ejer Bæredygtigt Byggeri og desuden oplyser at han er medlem af Dansk Byggeri, forstår godt, at andelsforeningen i Elmegade er sur. Men han mener ikke, at han har et ansvar for underbetalingen af polakkerne. Politiken side 11, Jens Peter Houe (050110).   Mindre byggepladser svigter sikkerhedskrav Trods lovkrav om øget fokus overses sikkerhedskrav i flere tilfælde af travle håndværksmestre. Selv om der over et år har været skærpede lovkrav til sikkerhed på mindre byggepladser i form af, at der skal udpeges en sikkerhedskoordinator, sker det i mange tilfælde ikke. Det får nu BAR Bygge & Anlæg til at gøre en indsats for, at det ændres. Ulla Brund Jensen, der er konsulent i BAR Bygge & Anlæg, henviser endvidere til projektet Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som er sat i gang af både arbejdsgivere og fagforeninger, hvor en række konsulenter laver opsøgende virksomhed i byggebranchen for at forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet. Licitationen side 3, Lars Solberg (050110).   Virksomheder deles i A- og B-hold Danske virksomheder deles i stigende omfang op i vindere og tabere, når de beder om nye lån eller større kreditter i banken. Vinderholdet får ja til stort set det hele, og måske endda til lavere renter end før. Taberne får nej til det meste, og skal, selv om de møder med yderst lovende projekter, betale højere renter end for et eller to år siden, selv om renten i denne periode generelt er faldet på betydelig vis. Det fastslår flere eksperter, som peger på, at dansk erhvervsliv generelt er mere skrøbeligt og langt mere gældsat end for bare få år siden, fordi salg og indtjening er faldet på betydelig vis. Det tvinger bankerne til at være mere forsigtige, hvis de vil undgå tab. Berlingske Business side 4-5, Claus Iversen og Lars Erik Skovgaard (050110).   Uenighed om bankers udlånslyst Bankerne har tvunget en kreditklemme ned over dele af erhvervslivet, siger deres organisationer. Vrøvl, siger bankerne. DI har spurgt 562 medlemsvirksomheder om mulighederne for at låne penge i banken. Halvdelen svarer, at det er blevet både dyrere og sværere at låne penge i banken. Udmeldinger om kreditklemmer har været hyppige gennem hele sidste år, og lige så hyppigt har bankernes interesseorganisation afvist enhver anklage. Berlingske Business side 4-5, Claus Iversen og Lars Erik Skovgaard (050110).   ”Jeg vil ikke miste mit fag” Bygge- og anlægsbranchen er blevet ramt hårdere af krisen end andre brancher. Men selv om mange job ser ud til at være permanent forsvundet, håber de arbejdsløse på at blive i deres branche. - Jeg er bange for at miste det, jeg kan, hvis jeg laver noget andet. På længere sigt håber jeg ikke, jeg kommer til at skifte branche, lad mig sige det på den måde. Sådan som tiderne er, går jeg ledig den tid, det er nødvendigt, og jeg kunne ikke forestille mig at arbejde i et kvindefag. Det offentlige bliver nødt til at hjælpe byggebranchen på vej, siger Rune Schjals, 33-årig murer. Information side 4-5, Tobias Havmand (040110).   Skab flere praktikpladser Til foråret åbner politikerne op Christiansborg 10. Klasses-forliget for at gøre det muligt at oprette mere erhvervsrettede 10. Klasser. Herefter skal kommunerne i arbejdstøjet. Dansk Byggeri Fyn spiller gerne med. Der er nemlig gode perspektiver i 10. Klasses forløb i et samspil med erhvervslivet. Det viser vores erfaringer med Byggeriets 10. Klasse og Erhvervslivets 10. Skoleår i Odense tydeligt. Fyens Stiftstidende, af Claus Larsen, formand for Dansk Byggeri Fyn (040110).   Godt erhvervsklima I Dansk Byggeri mener vi, at et godt erhvervsklima er afgørende for, at der igen kommer gang i hjulene. En af de måder, det kan ske på, er ved at sætte gang i nogle af de mange bygge- og anlægsopgaver som venter. Det skaber nye job og dermed også indtægter til kommunekassen – og ikke mindst bedre rammer for kommunens borgere. Århus Stiftstidende, af Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland (040110).   Mestre vil forhandle om flere pladser til lærlinge Et krav om, at håndværksmestre skal ansætte lærlinge for at byde på en kommunal licitation er langt ude i skoven. Det siger kontorchef Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Udtalelsen falder i en kommentar til, at LO-formand Helge Albertsen har rejst kravet om, at håndværksmestre der byder i kommunale licitationer skal dokumentere hvor mange lærlinge der er ansat i firmaet. JydskeVestkysten, Poul Bulow (040110).   23.400 kr. for en byggetilladelse Det koster 23.400 kr. at få en byggetilladelse til et 180 kvadratmeter stort enfamiliehus i Fredensborg Kommune. Det er mere end fem gange så meget, som landsgennemsnittet og hele 25 gange så meget, som en tilsvarende tilladelse koster i Frederiksberg Kommune, hvor prisen er 931 kr., viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri. Søndagsavisen (040110).   Bygge- og fagpressen   Mod til reformer Regeringen har med 2020-målsætningen skabt forventninger om reformpolitik, mener Dansk Byggeri. - Danmark skal igen være blandt de ti lande i verden med størst arbejdsudbud og velstand. Det mål er sat af landets statsminister under betegnelsen 2020-målsætningen. Et flottere mål kan man vel næppe sætte sig ved indgangen til et nyt årti. Det konstaterer Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen som samtidig understreger, at der er skruet op for forventningerne med statsministerens 2020-målsætning. mester-svend.dk, byggeri.dk, ue.dk (030110). /msp Frameld nyhedsbreve (http://www.danskbyggeri.dk/nyheder+-c12-++presse/abonn%c3%a9r+p%c3%a5+nyhedsbreve/frameld+nyhedsbreve)Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KTelefon 72 16 00 00 [email protected]