%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Spillet om Landsbyggefondens milliarder er skudt i gang
Jørgen Skadhede
JournalistLandsbyggefonden
Landsbyggefondens pengetank bliver bygget op af en stor bid af de penge, som lejerne i landets 550.000 almene boliger indbetaler i husleje, når lånene i boligen er afbetalt.
I 2010 indbetaler lejerne 1 mia. kr. til fonden, stigende til cirka 3 mia. årligt i 2020 og 3,5 mia. i 2030.
Med det nuværende boligforlig kommer 2,8 mia. kr. af fondens midler årligt ud at arbejde. 2,4 mia. til renoveringer, 200 millioner til boligsocialt arbejde og 200 millioner til målrettede huslejenedsættelser.
Desuden skal fonden betale en refusion til staten på 25 pct. af den offentlige støtte til nybyggeri af almene boliger.
Siden refusionen blev indført i 2002, er ca. 9 mia. kr. kanaliseret ud af fonden til nybyggeri med det formål at gøre den almene sektor mere selvfinansieret.
Forligspartierne er V, K, DF og R.
Hos Boligorganisationernes Landsforening (BL) og Dansk Byggeri har man øjnene stift rettet mod Landsbyggefonden og går benhårdt efter at få flere penge til især renovering og modernisering af almene boliger.
Optimismen fejler ikke noget hos BL. Og det er der flere gode grunde til. Også selvom BL formentlig ikke slipper af med den politisk omstridte refusion til staten, hvor Landsbyggefonden betaler 25 procent af støtten til nybyggeriet af almene boliger.
For mindre kan også gøre det. Eksempelvis ved at øge eller fremrykke fondens investeringer midlertidigt. Det har regeringen på flere punkter en solid interesse i at gøre netop nu. Ikke mindst med regeringens klare ambition om at præsentere en ny og samlet ghettostrategi i efteråret, der med statsministerens ord skal gøre op med alle lappeløsningerne.
By og Bolig
