BL: Lad os fokusere på intelligensreserven i de udsatte områder

Af Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Alle skal have lige adgang til uddannelse, sundhed og pleje. Ingen skal stilles dårligere i livet på grund af deres forældres sociale baggrund. Danmark skal være verdensmester i at bryde den sociale arv.

Dette er nogle af grundsætningerne omkring det danske velfærdssamfund, der støttes bredt i Folketinget. Dels som en næsten moralsk forpligtelse i forhold til den enkelte borger. Og dels – hvilket ofte glemmes – som forudsætning for en god samfundsøkonomi for os alle.

Det sidstnævnte havde OECD fokus på allerede i starten af tresserne under overskriften ”Mobilisering af intelligensreserven”, altså at børn fra ikke-boglige miljøer skal have samme chancer for uddannelse, og kun talentet skal være afgørende for, hvor langt man når.

I dag er Danmark et af de rigeste lande i verden, så meget kunne tyde på, at strategien med velfærdssamfundet som vækstmotor virker.

Præcis denne erfaring bør vi tage med os i en kommende ”ghettoplan” – og måske derfor også ændre navnet. Grundideen i velfærdssamfundet er ”at få alle ombord” for at skabe basis for vækst og velfærd. Og en indpakning i en ”G-plan” signalerer faktisk den opdeling, vi netop skal fjerne.

Fokus på at løfte de unge i de udsatte områder uddannelsesmæssigt vil derfor være en guldrandet investering for samfundet.

Af Bent Madsen, Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Nok om navnet på pakken, men hvad skal den så indeholde?

Mange milliarder i uddannelse
Her kan vi kaste blikket tilbage på erfaringerne de sidste 5-10 år med boligsociale helhedsplaner. De er finansieret af beboernes opsparing i Landsbyggefonden, toppet op med mellem en fjerdedels og en tredjedels medfinansiering fra kommunerne.

Helhedsplanerne omfatter boligområder med cirka 220.000 beboere, og i disse områder er mange børn og unge, hvor to-tredjedel er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Til sammenligning er tre-fjerdedel af de unge i resten af den almene sektor af vestlig baggrund, og det gælder for 95 procent i resten af Danmark.

Der er således også et markant integrationsperspektiv i disse helhedsplaner.

Er det så gået bedre i boligområderne med boligsociale helhedsplaner? Ja, i dén grad! Både drengene og pigerne har fået bedre afgangskarakterer i dansk og matematik – også sammenlignet med resten af samfundet – flere er i gang med – eller har gennemført – en ungdomsuddannelse, og kriminaliteten er faldet.

Det er utroligt godt for de enkelte unge og for samfundet på længere sigt. Dette er senest dokumenteret af Rookwool Fonden, som har beregnet, at såfremt de 5.000 af en ungdomsårgang, som er særligt udfordret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, får et liv som en gennemsnitlig ung, vil det styrke samfundsøkonomien med cirka 15 milliarder kroner på kort sigt og mere end det dobbelte på lang sigt.

Fokus på at løfte de unge i de udsatte områder uddannelsesmæssigt vil derfor være en guldrandet investering for samfundet.

Karakterer rammer hårdt
Og her er meget guld at hente. De tørre tal fra 2015 viser, at tre-fjerdele af de unge mennesker i Danmark forlader folkeskolen med mindst 4 i karakter i dansk og matematik, mens det fortsat kun gælder for halvdelen af de unge i de udsatte områder.

Der er derfor stadig plads til forbedring, og erfaringerne fra 2008-2015 viser, at det kan lade sig gøre.

Men vi har forbandet travlt med at indhente det forsømte i de udsatte områder, for vi har som samfund besluttet, at der skal kræves et adgangssnit på 2 til erhvervsuddannelserne og på cirka 5 til de gymnasiale uddannelser.

Disse krav vil ramme særlig hårdt i de udsatte områder, og hvis vi ikke formår at løfte unges afgangskarakterer yderligere og hurtigt, så kan de få svært ved at komme videre i uddannelsessystemet.

Resultatet kan blive en håbløshed hos den unge, og det er ikke alene tragisk for den enkelte, men også for samfundet.

Mindre social mobilitet og velstand, større risiko for marginalisering, kriminalitet og utryghed særligt i de udsatte områder. De senere års gode cirkel kan blive vendt til en nedadgående spiral.

Derfor: Lad det være et centralt fokuspunkt i en kommende ”G-plan”, at de unges afgangskarakterer forbedres. Der er i den grad en intelligensreserve, som stadig er klar til at blive mobiliseret.