Borgmestre kræver ændringer af ghettokrav i dagtilbudslov
Borgmestrene i landets fem største kommuner opfordrer partierne på Christiansborg til at justere den aftale, der betyder, at der maksimalt må optages 30 procent børn fra udsatte boligområder i daginstitutionerne. De nuværende kriterier hæmmer muligheden for at tiltrække ressourcestærke familier til udsatte boligområder, lyder det. V afviser.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/243132/80147.jpg)
![Simon Lessel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5032-simon-lessel-2-48.jpg)
Simon Lessel
RedaktørBørn fra ressourcestærke familier, der flytter til eksempelvis Vollsmose, Gellerupparken eller Tingbjerg, skal ikke automatisk tælles med, når en kommune opgør andelen af børn i et givent dagtilbud, der kommer fra et udsat boligområde.
Sådan lyder opfordringen fra borgmestre og rådmænd i København, Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg Kommune i et brev til partierne bag ghettoaftalen fra 2018.
Hvis en ressourcestærk familie flytter til et udsat boligområde, indgår børnene uagtet familiens socioøkonomiske status automatisk i de 30 procent, der maksimalt må optages fra udsatte boligområder i dagtilbuddene som følge af ghettoaftalen.