Byfornyelsesmidler flytter på landet
Mads Bang
Journalist- Midlerne til områdefornyelse og bygningsfornyelse omfordeles til fordel for de små byer.
- Kommunerne får mulighed for at give tilskud til nedrivning af tomme erhvervsbygninger i byer med op til 3.000 indbyggere.
- Kommunerne får mulighed for statslig refusion til udgifter til opkøb af dårlige boliger i landdistrikterne med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
Folketinget havde lovforslaget til førstebehandling tirsdag, og trods indvendinger i forhold til den konkrete udformning af loven fra Dansk Folkepartis side så fik Carsten Hansen positive tilbagemeldinger fra alle partier.
Store kommuner imod
Mens Folketingets partier tilsyneladende er ret enige om lovændringen, så har både kommunernes fælles organisation KL, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune gjort indsigelser mod lovforslaget i deres høringssvar.
Problemet er ifølge de store kommuner, at der fortsat er et stort behov for områdefornyelse og renovering i byerne. Det skyldes ifølge Københavns Kommune blandt andet, at befolkningen vokser i byerne, og det sætter pres på den ældre boligmasse.