Carsten Hansen gør status: I mål på flere felter
INTERVIEW: Boligminister Carsten Hansen (S) er tæt på at være igennem regeringsgrundlagets mål på boligområdet. Ministeren anerkender, at han formentlig ikke når målet med at nedbringe antallet af udsatte områder med en fjerdedel.
Mads Bang
JournalistJeg vil ikke love, at vi når en fjerdedel i 2016 og halvdelen i 2020, men vi arbejder på det, alt det, vi kan, med de muligheder, der ligger.
Carsten Hansen (S)
Boligminister
Boligminister Carsten Hansen (S) satte punktum for året med en bred aftale om lejeloven.
Samtidig kan Carsten Hansen gøre status over et folketingsår, hvor han er kommet i mål med med en lang række af de politiske aftaler, som stod på hans liste, da han indtog Boligministeriet for snart tre år siden. Og det er da også en minister i topform, som ridser sin status-liste op for Altinget.dk.
"Vi har gennemgået boligområdet, et område af gangen. Vi har efterhånden været hele vejen rundt. Vi har skabt mere gennemsigtighed på andelsboligområdet, lavet lejelov og faktisk har vi lavet otte brede aftaler på boligområdet," siger Carsten Hansen.