Cowi: Vækst og social balance i byerne kræver, at vi er 'koblet på'

Af Svend-Erik Rolandsen og Michael Knørr Skov
Cowi 

Fjernarbejde var det nye sort i 1990’erne, hvor digitaliseringens enorme potentialer begyndte at gå op for os.

Det blev ivrigt diskuteret, om byernes vækst ville blive afløst af en spredt udvikling, hvor vi kunne bosætte os på landet og klare arbejdet hjemmefra via EDB og et sløvt modem.

Vi arbejder mere hjemmefra i dag, og vi kan samarbejde digitalt på tværs af lande og kontinenter. Men behovet for stadig at være 'koblet på' fysisk er kun blevet større.

Både i forhold til arbejde, uddannelse og fritid: Vi bevæger os på kryds og tværs af byer og landsdele efter det rigtige job, drømmeuddannelsen eller mødet med venner og familie.

Behovene opfyldes for de fleste fortsat bedst i byerne, som vokser år for år. Både de største og de mellemstore danske byer.

At være 'koblet på' og komme nemt og hurtigt omkring er afgørende for at tage del i samfundets aktiviteter.

Svend-Erik Rolandsen og Michael Knørr Skov
Cowi

Mere end en million danske husstande har ikke bil
At være 'koblet på' og komme nemt og hurtigt omkring er afgørende for at tage del i samfundets aktiviteter. Mere end en million danske husstande har imidlertid ikke egen bil.

I store byer er det knap halvdelen af husstandene. Familier, singler, pensionister og studerende. For nogle er det en selvvalgt beslutning, for andre et økonomisk vilkår.

Uanset hvad er det afgørende, at der både investeres i en effektiv kollektiv transport og en effektiv vejinfrastruktur.

Ikke mindst nu, hvor erhvervslivet spejder efter den sidste ledige arbejdskraft inden for en række brancher og ønsker uddannelse af flere faglærte.

Parallelt med at de stigende boligpriser i de store byer betyder, at de laveste indkomstgrupper kan blive henvist til at finde boliger i stor afstand fra arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Bliver det vanskeligere for den enkelte at pendle og dermed også sværere for arbejdspladserne i byerne at rekruttere, er det en stor udfordring for den økonomiske vækst og sociale balance. 

Højklasset kollektiv transport kan medvirke til et løft af udsatte boligområder
I forlængelse af ovenstående nytter det således ikke meget, at arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen ligger optimalt i byen, hvis boligen ikke er 'koblet på' byen.

Det spiller også ind i den aktuelle, intensive debat om regeringens ghettoudspil. 

En stribe af de udsatte boligområder i Danmark blev planlagt i 1960’erne, hvor trafikal fredeliggørelse var et mantra.

I dag er der bred erkendelse af, at mange af disse boligområder ligger for isoleret fra den øvrige by. Og det gør det ikke bedre, at 62 procent af de danskere, der bor i lejeboliger, ikke har egen bil i husstanden. 

En bedre opkobling på kollektiv transport er derfor et vigtigt greb til at integrere udsatte boligområder bedre i byen. Mere trafik skaber liv og sammenhæng, hvis det planlægges rigtigt.

Derfor ser vi også, at letbaner i udlandet bruges som værktøj til løft af udsatte boligområder. Og herhjemme har Aarhus aktuelle planer om at koble Gellerup tættere på byen ved hjælp af en fremtidig letbane eller højklasset busforbindelse. 

Skinner giver investeringssikkerhed
Men hvilket 'værktøj' leverer reelt den mest effektive kollektive infrastruktur – letbaner, tog eller busser? Det er situationsbestemt.

Letbanens styrke i relation til byudvikling er, at den har høj komfort, og at den giver investeringssikkerhed: Når sporene er lagt, har den private investor i et nyt byområde sikkerhed for, at der er et permanent, højklasset tilbud til de ansatte i erhvervsejendomme eller beboerne i boligbyggerier i tillæg til muligheden for at vælge bilen. 

Vi oplever også en stigende tendens til, at investorerne ønsker, at nye kontorbyggerier skal ligge tæt på stationer.

Igen er det et spørgsmål om, at der skal være en god sammenkobling mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne, så investorerne på den vis investerer i fremtidssikrede erhvervskvadratmeter. 

Uddannelsesinstitutioner skal også have kunder i butikken
Effektiv adgang til uddannelse er et andet grundvilkår for at skabe vækst og social balance. Uddannelsesinstitutionerne kæmper intensivt om 'kunder i butikken'. De fusionerer, omstrukturerer og flytter rundt.

Også her har flere erkendt, at nærhed til kollektiv transport øger kundegrundlaget. På Carlsberg i København har professionshøjskolen UCC etableret et nyt campus med 10.000 studerende, der nærmest træder ud på perronen på en ny S-togsstation, når de går fra forelæsningen. 

I Viborg bygger byens største uddannelsesinstitution, Mercantec, som et nyt midtbygymnasium ved Viborg Station.

I Odense knytter letbanen Syddansk Universitet sammen med midtbyen.

I Hovedstadsområdet vil Ring 3-letbanen tilsvarende bidrage til effektiv adgang til uddannelse, hvis nye uddannelsesbyggerier placeres tæt på letbane- og S-togsnettet.

Så mens det i dag ofte diskuteres, hvilke enkelte transportmidler der opfylder fremtidens behov, mener vi, at det er afgørende at se på, hvordan fremtidens boliger, erhverv og institutioner kobles optimalt sammen med vejinfrastrukturen og den kollektive transport.