Kronik

Danske Arkitektvirksomheder: Vi skal have et nyt bygge- og boligministerium efter næste ministerrokade

Politik, der vedrører bygge- og boligsektoren, er spredt alt for meget ud. Det ligger både under Social- og Boligministeriet, By-, Land- og Kirkeministeriet, Miljøministeriet og Kulturministeriet. Lad os oprette et nyt samlende ministerium for området ved næste ministerrokade, skriver Lars Storr-Hansen.

Regeringen kunne etablere et nyt selvstændigt ministerium eller den kunne føre de vigtigste områder tilbage til Erhvervsministeriet eller Transportministeriet.
Med den nuværende organisering taber vi for mange muligheder på gulvet, skriver Lars Storr-Hansen.
Regeringen kunne etablere et nyt selvstændigt ministerium eller den kunne føre de vigtigste områder tilbage til Erhvervsministeriet eller Transportministeriet. Med den nuværende organisering taber vi for mange muligheder på gulvet, skriver Lars Storr-Hansen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lars Storr-Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvornår kommer den store ministerrokade?

Det spørgsmål optager mange på Christiansborg, og svaret er, at en rokade vil blive en realitet, hvis det lykkes for statsminister Mette Frederiksen (S) at lande en international post, som der længe har gået rygter om.

Men en rokade kan også blive til virkelighed af en anden grund. Flere af topfolkene i regeringen ser således en rokade som et af flere redskaber til at genstarte den trængte regering.

Hvis rokaden gennemføres, bør lederne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne bruge den til at styrke indsatsen på felter, hvor der er brug for en skarpere indsats, og hvor der kan opnås store samfundsgevinster. 

Læs også

Arkitekturpolitik bliver grønt

En vigtig udfordring handler om, hvordan vi håndterer trusler. Alle kan se, hvordan klimaet rejser nye udfordringer i form af blandt andet stigende vandmasser og mere ekstremt vejr. Det er også tydeligt, at vi lever i en verden præget af geopolitiske opbrud og voksende sikkerhedspolitiske spændinger, som betyder, at fjendtlige magter blandt andet bruger cyberangreb mod vestlige lande som Danmark. 

Vi skal være dygtigere til at sikre bedre rammer for den store del af befolkningen, som lever udenfor de store byer.

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Stillet overfor disse udfordringer har flere partier argumenteret for, at det danske beredskab bør samles og styrkes via etableringen af et nyt 'Beredskabsministerium'.

Der er imidlertid også et andet vigtigt område, som har behov for politisk fokus og forankring. Vi taler om bygge-, anlægs- og boligsektoren, der ikke alene har kæmpe betydning for samfundsøkonomi, beskæftigelse og grøn omstilling, men som også skaber rammerne for, hvor og hvordan befolkningen bor, arbejder og bevæger sig rundt i landet.

Når vi om kort tid får den første rapport fra den ekspertgruppe under Kulturministeriet, som er i gang med at skabe grundlaget for en ny arkitekturpolitik, vil det blive understreget, hvor meget bygge-og boligsektoren kan bidrage til den grønne omstilling.

Det vil formentlig også blive understreget, at det bliver vigtigt at sætte gang i en mere samlet forskningsindsats i eksempelvis nye materialer og en mere målrettet formidling af forskningsresultaterne, hvis omstillingen skal lykkes.

Og derudover vil det blive slået fast, at vi herhjemme skal være langt dygtigere til at opgradere vores eksisterende bygninger via renovering og transformation, hvis vi skal leve op til målet om at sætte et markant mindre aftryk på miljø og klima end i dag.

Endelig vil det blive et vigtigt element i en ny arkitekturpolitik, at vi skal blive bedre til at udvikle nye løsninger, når vi skal matche boligbehovene hos en voksende og mere forskellig befolkning i de store byer – hvilket blandt andet stiller krav om, at vi bygger tæt.

Og så skal vi være dygtigere til at sikre bedre rammer for den store del af befolkningen, som lever udenfor de store byer, og som i dag kan se, hvordan bymidterne tømmes for liv, og hvordan for mange faldefærdige bygninger kommer til at tegne en forfaldshistorie. 

Læs også

Behandles med for lidt omtanke

Det optimale ville være, hvis ansvaret for bygge- og boligsektoren blev samlet.

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Hvis alt dette bliver grebet klogt an, vil gevinsterne være store, ja enorme, hvad enten vi nu taler om gevinsten for klimaet og miljøet, samfundsøkonomien eller den enkelte borger.

Af samme grund er det tankevækkende at bolig- og bygge sektoren behandles med så lidt omtanke.

Ser vi på landbruget, har der i månedsvis udfoldet sig et intenst drama om, hvordan den kommende CO2-afgift for erhvervet skal se ud. Mange politikere er dybt optaget af dette spørgsmål, og medierne dækker sagen intens.

I samme periode har der kun været sporadisk interesse for bygge- og boligsektoren, som ellers viser vilje til at bidrage til den grønne omstilling, og som på mange parametre har langt større betydning end eksempelvis landbruget. 

Læs også

Det politiske ansvar er spredt for meget ud

En af bygge- og boligsektorens store udfordringer er, at det politiske ansvar for branchen er spredt så meget ud, at politikerne ikke længere kan se sektoren i sammenhæng. Overblikket og ansvaret fortoner sig, og manglen på politisk fokus gør det vanskeligt at udvikle de sammenhængende og offensive strategier for branchen, som ellers kunne komme hele samfundet til gode. 

En af bygge- og boligsektorens store udfordringer er, at det politiske ansvar for branchen er spredt så meget ud, at politikerne ikke længere kan se sektoren i sammenhæng.

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I en tidligere klumme har jeg peget på, hvordan ansvaret er spredt ud over en lang række ministerier: Byggeloven, som bygningsreglementet udmønter, ligger i Social- og Boligministeriet. Planloven ligger i By-, Land- og Kirkeministeriet. Klimaet ligger i Klimaministeriet, mens det ydre miljø er placeret i Miljøministeriet.

Endelig er arkitekturpolitikken placeret i Kulturministeriet, som imidlertid får svært ved at gennemføre den kommende nationale arkitekturpolitik, hvis der skal ændres på de regler og barrierer, som eksempelvis spænder ben for den grønne omstilling. Kontrollen over disse regler ligger nemlig ikke i ministeriet.

Denne form spærrer som sagt for overblikket og helhedstænkningen, og den gør det svært at sætte en strategisk retning for en sektor, som ellers kan bidrage til at løse mange presserende udfordringer.

Det optimale ville være, hvis ansvaret for bygge- og boligsektoren blev samlet. Regeringen kunne etablere et nyt selvstændigt ministerium eller den kunne føre de vigtigste områder tilbage til Erhvervsministeriet eller Transportministeriet.

Med den nuværende organisering taber vi for mange muligheder på gulvet. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Storr-Hansen

Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024