Christian Have: Sådan kan kulturen løfte borgerne uden for byerne

Af Christian Have
Kreativ direktør og indehaver, Have Kommunikation

Med sine omtrent 300 indbyggere er Selde ikke et oplagt kulturcentrum. Med sin placering i Skive Kommune kunne den endda have været et klassisk eksempel på en landsby i afvikling.

Men Selde har trodset de vilkår, som så mange små byer i det såkaldte ’Udkantsdanmark’ ligger under for, og byen har brugt kulturen til at revitalisere sig selv.

Nærmere betegnet har Selde kastet sig over skulpturkunsten, så byen efter flere års opbygning nu er kendt i såvel resten af landet som i internationale kunstmiljøer som Skulpturlandsby Selde. Nu er der professionelle kunstnere fra ind- og udland, som både besøger og bor i byen, hvor de arbejder og udstiller.

Revitalisering af Gellerupparken
Den kulturelle opblomstring i den lille landsby kan i høj grad tilskrives Skive Kommunes kulturpolitik, Kultur med vilje, der på forbilledlig vis opererer ud fra følgende mantra: ”I Skive læner vi os ikke tilbage og venter på, at oplevelserne dumper ned fra himlen – vi er selv med til at opsøge, udforske og skabe.”

En ganske anden, men tilsvarende inspirerende fortælling, finder vi i landets næststørste by – og nærmere betegnet i Gellerupparken, der i mange år har døjet, og stadig døjer, med et negativt omdømme.

Ethvert lokalområde har sin egenart, der er lige så unik som et fingeraftryk, og derfor skal ethvert initiativ tilsvarende have sin egen unikke udformning.

Christian Have
Kreativ direktør, Have Kommunikation

I 2016 opstod der et nyt teater på den gamle Gellerupscene, der var blevet lukket ned en håndfuld år tidligere. Med Eutopia Stage blev Gellerups multikultur vendt væk fra de negative ghettokonnotationer og gjort til fundament for noget markant mere positivt.

Eutopias vision var at skabe et inkluderende mødested for borgere, besøgende og kreative, som ønskede at udforske grænserne mellem teater, musik, nycirkus, dans og visuel performance.

Visionen var samtidig, at omdrejningspunktet skulle være det multietniske samfund, og at kulturen skulle fungere som løftestang og bærende kommunikativ kraft.

Kulturen blev bindeleddet
Eutopia var et projekt under Aarhus 2017’s kulturhovedstadsparaply. Det vakte begejstring fra begyndelsen, ligesom det skabte lokal stolthed, da Gellerup blev gjort til omdrejningspunkt for nogle af de mere interessante og skelsættende kulturoplevelser i 2017.

Det skete i særlig grad under Eutopia International Festival, der kombinerede forestillinger med samtaler og kunstneriske møder – både på Eutopia Stage og i det omkringliggende område.

Med festivalen demonstrerede Eutopia, hvordan projektets vision kunne indfries netop ved at skabe et mødested, der muliggjorde borgermødet mellem Gellerup og det øvrige Aarhus, der normalt ikke ville besøge til bydelen.

Kulturen blev på bindeleddet for den nødvendige dialog, der kunne danne fundamentet for den fremtidige udvikling af Gellerupparken.

Eutopia blev en så markant succes, at projektet blev forlænget med et halvt år i forhold til den oprindelige plan – det vil sige indtil juli i år, da Eutopia som 2017-projekt egentlig skulle have været lukket ned samtidig med resten af kulturhovedstadsåret.

Projektets afslutning affødte mange kommentarer: ”Kulturlivet forarmes, hvis Eutopia lukkes”, ”Helt uforståeligt at smadre det kulturelle guldæg”, ”Kulturelt løftebrud, hvis Eutopia lukker”.

Sådan lød en række af overskrifterne på debatindlæggene i Århus Stiftstidende tidligere på året, da avisen også kunne rapportere, at de lokale kulturforeninger ærgrede sig over lukningen og frygtede, at der ville opstå et tomrum.

Forhåbningen er nu, at den kommende Gellerup Art Factory, der er sat til at åbne i 2022, kan fortsætte det arbejde, Eutopia påbegyndte.

Fem tommelfingerregler
Der findes mange eksempler rundt om i landet foruden Skulpturlandsby Selde og Eutopia, som viser, hvordan kulturen kan fungere som løftestang i områder, der trænger til en revitalisering.

Når kulturen inddrages i øjenhøjde og på den rette måde, har den potentiale til at skabe en helt ny form for dialog mellem borgerne.

Skulpturlandsby Selde og Eutopia er to vidt forskellige tiltag. Der er ikke desto mindre så mange fællestræk imellem dem, at man kan udlede fem vigtige tommelfingerregler, som man altid bør være bevidst om, når man forsøger at anvende kulturen som løftestang.

For det første skal der være en dedikeret indsats fra det offentlige, hvis indsatsen skal lykkes. Meget gerne suppleret af fondsmidler og et engagement fra private virksomheder i det givne område.

Opgaven for det offentlige er først og fremmest at skabe de praktiske og økonomiske rammer omkring indsatsen, ligesom der bør være fokus på at minimere det bureaukrati, som potentielt kan spænde ben for kreative fremstød.

For det andet skal borgerne involveres. Importløsninger uden borgerinddragelse skaber modstand, hvorimod projekter med borgerinddragelse sikrer ejerskab og aktiv deltagelse. Derfor skal lokale ildsjæle og frivillige kræfter engageres og stimuleres, så der tages ansvar for initiativet helt ned på niveau af den enkelte borger.

Alle lokalområder er unikke
For det tredje skal der tages udgangspunkt i et potentiale, der allerede eksisterer.

Mange gode idéer er gået i vasken, fordi man har forsøgt sig med et initiativ, der har fungeret i én sammenhæng, men som så ikke har de samme forudsætninger for at spire frem i en anden.

Ethvert lokalområde har sin egenart, der er lige så unik som et fingeraftryk, og derfor skal ethvert initiativ tilsvarende have sin egen unikke udformning.

Hvor godt det end har fungeret at gøre Selde til en skulpturlandsby, betyder det ikke, at man kunne gøre præcis det samme i hvilken som helst anden by med få hundrede indbyggere. Men man kan med al sandsynlighed gøre noget andet, der kunne få tilsvarende gennemslagskraft.

På tilsvarende vis var Gellerupscenens mangeårige historie og fysiske lokalitet naturligvis udslagsgivende for, at Eutopia Stage blev en realitet.

Se på de varige effekter
For det fjerde skal man tænke langsigtet. Hvis man blot tænker i at skabe en enkeltstående event, udebliver de varige effekter.

I stedet skal man tænke sin indsats som en længerevarende proces, da det altid tager tid at udvikle projekter, sikre borgerinddragelsen og etablere den grundfinansiering, der vil udgøre det bæredygtige fundament for indsatsen.

For det femte skal man huske at fokusere på omverdenen. Dialogen, der opstår på tværs af kommuner, regioner og endda landegrænser, er den ofte oversete ingrediens i sådanne indsatser.

Når revitaliseringen bygges op indefra, opstår der udadtil en fortælling om processen, som omverdenen kan forstå og tage ejerskab af. Dette resulterer i en selvforstærkende effekt, som typisk afføder gevinsten – både på det menneskelige og samfundsøkonomiske plan.

Bevidstheden om disse fem tommelfingerregler vil muliggøre, at man kan revitalisere landdistrikter og ghettoområder på en måde, hvor samskabelsen mellem borgerne, kunstnerne og kulturaktørerne kan finde sted.