Efter boliganalyse: Ole Birk afventer ny kommuneplan
INTERVIEW: Boligministeren er bekymret for, om hans egne børn får råd til at bo i København. Med en ny analyse i hånden vil han skabe opmærksomhed om problemet, men det er for tidligt at tage stilling til konkrete forslag, mener Ole Birk Olesen.
Kasper Kaasgaard
RedaktørKøbenhavn er ikke kun for københavnere, men for hele landet. Derfor kan man ikke blive ved med kun at gå op i, at enhver ledig flække i princippet bør bruges til grønne områder og lignende, når der står folk i kø til at flytte til byen.
Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister
Der mangler boliger i København.
Nærmere bestemt 73.000 nye boliger frem mod 2025 og yderligere 77.000 frem mod 2045, hvis priserne i hovedstaden ikke skal stikke yderligere af fra resten af landet.
Det har Copenhagen Economics og Kuben Management i fællesskab regnet sig frem til i en analyse bestilt af boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Det konkluderer analysen
”Boligmarkedsanalyse for Hovedstaden” er lavet af Copenhagen Economics og Kuben Management. Den skal undersøge, hvor mange og hvilke boliger der er brug for for at sikre en stabil og moderat boligprisudvikling i hovedstadsområdet.
Analysen finder, at der er brug for
- 49.000 boliger i København og 22.600 i forstæderne frem mod 2025
- Yderligere 30.300 boliger i København og 14.000 i forstæderne frem mod 2035
- Yderligere 25.200 boliger i København og 17.800 i forstæderne frem mod 2045
Analysen præsenterer tre strategier for at øge boligudbudet:
- Tage nye områder i brug både centralt og i forstæderne
- Fortætning af eksisterende områder både centralt og i forstæderne
- Bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmasse
Det samlede maksimale potentiale for de tre strategier estimeres til næsten 270.000 boliger i perioden frem til 2035. Det skal ses i forhold til det skønnede boligbehov på cirka 110.000 frem til 2035.
Løsningsforslagene er fordelt efter følgende overskrifter:
- Få skabt mere opmærksomhed omkring udfordringerne
- Få sat løsningsstrategier på dagsordenen
- En gennemgang kommunernes incitamenter
- Mere regional koordinering
- Gennemgang af planlov, anlægslofter og lovgivning omkring andre finansieringsmuligheder
- Gennemgang af byggetekniske regulativer mv.
Læs analysen her.