Ellemann skærer igennem og ændrer lejeloven

NY LEJELOV: Tre års forhandlinger har ikke skabt enighed mellem lejerne og udlejerne. Derfor skærer indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) nu igennem og dikterer ændringer i lejeloven. Der er godbidder og sure bolcher til begge lejre.
Udlejerne i Ejendomsforeningen Danmark har meget delte følelser omkring regeringens tiltag for at fremme energirenoveringer.
Udlejerne i Ejendomsforeningen Danmark har meget delte følelser omkring regeringens tiltag for at fremme energirenoveringer. Foto: Colourbox.dk
Jørgen Skadhede

Det er nogle sympatiske forslag, men det er ikke noget, der kommer til at revolutionere energistandarden i de private udlejningsejendomme.

Nanna Westerby (SF)
Boligordfører
Gennem tre år har regeringen håbet på, at lejernes og udlejernes organisationer kunne nå til enighed om en modernisering af lejeloven.

Men parterne kunne ikke blive enige på afgørende punkter om at undgå misbrug af stråmandsudlejning, og hvordan man skulle fremme energirenoveringer i private udlejningsejendommme.

Derfor skærer indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) nu igennem og dikterer ændringer i lejeloven. Og der er godbidder og sure bolcher til begge lejre.

"Jeg var indstillet på at gå meget langt, for at jeg kunne fremsætte en lov i enighed. Men nu kan det ikke vente længere," siger Karen Ellemann.

Dokumentation

Her skærer ministeren igennem:

Fremme af energibesparelser
Det skal bedre kunne betale sig for udlejere at gennemføre totaløkonomisk rentable energiforbedringer. Hvis en udlejer gennemfører energibesparelser, skal han have mulighed for at kræve større huslejeforhøjelser end tidligere. Udlejer får mulighed for at kræve en huslejeforhøjelse, der svarer til lejernes energibesparelser. Det ligger endnu ikke fast, hvordan en sådan fremtidig energibesparelse skal beregnes. Det arbejdes der på i Energistyrelsen.

Det præciseres i loven, at en udlejer skal have en forhåndsgodkendelse hos huslejenævnet af, hvor meget han må forhøje lejen ved energiforbedringer. Den nye husleje skal fortsat holde sig inden for det lejedes værdi.

Der bliver indført krav om, at en ejendom skal have en vis energistandard, før udlejeren må foretage almindelig renovering, de såkaldte paragraf 5 stk. 2 forbedringer, som giver udlejeren ret til at hæve huslejen. Før udlejer kan lave forbedringer af eksempelvis køkken og bad, skal ejendommen mindst have energimærke D, hvilket svarer til reglerne for nybyggeri fra 1981.

Lejerne i private udlejningsboliger bliver sidestillet med lejerne i almene boliger, når det gælder den individuelle råderet. Hidtil har lejerne i det private blot kunnet få godtgørelser af udlejeren for op til 40.000 kroner for de forbedringer, som de selv har foretaget i boligen. Det bliver løftet til det beløb på 110.000 kroner, som gælder for de almene lejere. Lejerne kan kun få godtgørelse, hvis de fraflytter boligen, og forbedringen bliver afskrevet over en periode på 10 år.

Stop for spekulation i stråmandsudlejning
Ved udlejning af boliger til beboelse skal lejelovgivningens regler gælde, selv om der er skudt et selskab ind mellem lejer og udlejer. Dermed kan udlejere ikke længere spekulere i at bruge stråmandsudlejning, så de frit kan fastsætte huslejen efter reglerne for erhvervslejemål.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024