Energilov i kritisk kryds-ild

KRYDSILD: Boligministeren og en bred kreds af partier, som lavede en aftale om energispare-pakken tidligere på efteråret, møder massiv kritik fra de to vigtigste organisationer på det private udlejningsområde. Både udlejere og lejere opfordrer til store ændringer.
Udlejerne og lejerne er utilfredse med store dele af Boligministeriets udkast til en lov om energirenoveringer i private udlejningsejendomme.
Udlejerne og lejerne er utilfredse med store dele af Boligministeriets udkast til en lov om energirenoveringer i private udlejningsejendomme. Foto: Colourbox.dk
Mads Bang
Fakta
Hovedelementer i energisparepakken:
  • Energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2
  • Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt
  • Mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet
  • Aftalt grøn byfornyelse
  • Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb
  • Adgang for udlejeren til at kræve opsætning af vandmålere og kølingsmålere, hvis det påbydes i henhold til lov.

Kilde: Kilde: Aftale om udmøntning af energiaftalen for private lejeboliger
Udkastet til den nye lov om energisparepakken får hårde ord med på vejen af lejere og udlejere på det private udlejningsområde.

Lovudkastet får bundkarakter på både indhold og udførelse i de høringssvar, som netop er blevet sendt afsted til Boligministeriet fra både de private udlejere og lejerenes organisation, LLO.

På den ene side mener udlejerne ikke, at forslaget vil sætte gang i energirenoveringerne, blandt andet fordi det er for usikkert, om investeringen kan tjene sig hjem. På den anden side mener lejerne, at ordningen tilgodeser udlejerne i alt for høj grad.

Ejendomsforeningen Danmark går så langt som til at skrive i høringssvaret, at foreningen ikke mener, at loven skal vedtages.

Dokumentation
Lovforslag om energisparepakke fremsættes af boligministeren i december 2012. Energisparepakkens seks hovedelementer er: 

Energikrav som betingelse for, at udlejer kan anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om gennemgribende forbedringer
Det gøres til et vilkår for, at udlejeren kan fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, ved genudlejning, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard. Efter forslaget kan en forbedring af et lejemål ved lejeledighed ikke anses for gennemgribende, medmindre også ejendommen har en energistandard, der står i et rimeligt forhold til det forbedrede lejemål.

Ordningen omfatter ejendomme, som har en energimærkning på A-D, eller som investerer mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal i boligdelen af ejendommen. Opfyldelsen af kravet er en forudsætning for, at en udlejer kan fastsætte lejen til det lejedes værdi efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ved genudlejning, efter at lejligheden er gennemgribende forbedret, i stedet for blot at kræve en forbedringsforhøjelse. Forslaget omfatter ikke fredede ejendomme.

Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt
Efter forslaget kan en udlejer opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Det sker ved, at udlejeren får mulighed for at lade hele investeringen - dvs. ikke kun de egentlige forbedringsudgifter, men også de tilhørende vedligeholdelsesudgifter, herunder fremtidig sparet vedligeholdelse - indgå ved beregningen af lejeforhøjelsen. Herved øges lejeforhøjelsens størrelse i forhold til de gældende regler, dog maksimalt til størrelsen af den dokumenterede besparelse for lejerne. Investeringens størrelse opgøres efter samme principper som efter de gældende regler, således at der kun kan medtages rimelige og nødvendige udgifter.
Forslaget er et supplement til de gældende regler om forbedringsforhøjelser, jf. lejelovens § 58.

Mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet
Huslejenævnet skal efter forslaget ikke blot tage stilling til lejeforhøjelsens størrelse, men også til, om den samlede leje herefter kommer til at overstige det lejedes værdi. Huslejenævnet skal ligeledes på udlejerens anmodning foretage forhåndsgodkendelse af gennemgribende forbedringer efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Huslejenævnet skal som hovedregel foretage forhåndsgodkendelsen inden for 2 måneder.

Aftalt grøn byfornyelse
Forslaget omfatter en aftale- og tilskudsmodel for energirenoveringer i privat udlejningsbyggeri med henblik på at øge de private udlejeres interesse i at igangsætte energiforbedringer. Ordningen baseres på allerede eksisterende tilskudsmuligheder på energiområdet og i byfornyelsesloven.

Ordningen bygger på et forhandlingsforløb mellem udlejer og lejere, inden parterne tilslutter sig et projekt. Udlejer og lejere får mulighed for at forhandle om, hvilke arbejder der ønskes gennemført, og får i den forbindelse også mulighed for at stille krav og betingelser til det samlede projekt.

Initiativet til at etablere et forhandlingsforløb kan komme både fra udlejer og lejerne. Kommunen vil også kunne opfordre udlejer og lejere til at indgå en aftale om grøn byfornyelse. Forhandlingerne skal munde ud i en skriftlig aftale, der er bindende for begge parter. Aftalen vil også være bindende for det mindretal af lejere, der ikke har tiltrådt aftalen.

De enkelte kommuner skal efter forslaget have mulighed for at øge ejernes og lejernes incitament til at indgå aftaler ved beslutning om at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af de energibesparende arbejder og tilbud om genhusning i ombygningsperioden efter de gældende bestemmelser herom i byfornyelsesloven.

Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb
Forslaget øger den maksimale godtgørelse for lejerens råderet til et beløb, der svarer til det godtgørelsesbeløb, der højst kan opnås af lejere i almene boliger.
Med forhøjelsen udvides lejernes mulighed for at gennemføre forbedringsarbejder i boliger i private udlejningsejendomme, hvor udlejeren ikke har planer om at udføre sådanne arbejder. Energibesparende foranstaltninger i boligen som fx efterisolering, opsætning af forsatsvinduer, montering af termostatventiler og gennemførelse af andre ressourcebesparende foranstaltninger er arbejder, som er omfattet af lejerens råderet.

Adgang for udlejeren til at kræve opsætning af vandmålere og kølingsmålere, hvis det påbydes i henhold til lov.
Forslaget skal muliggøre udmøntning i medfør af byggelovens regler af EU-direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne i private udlejningsejendomme ved at indføre en hjemmel i lejeloven til, at udlejeren kan kræve opsat vandmålere i de enkelte boliglejemål til måling af lejernes individuelle vandforbrug og forbrug af køling, hvis opsætningen er påbudt i henhold til lov. Reglerne om køling omfatter såvel private lejemål som i almene boliger og i erhvervslejemål.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024