Fiberalliancen: Den digitale ulighed rammer stadig tusindvis af borgere i landdistrikterne
Det bør være en politisk topprioritet, at alle kan tilgå den digitale infrastruktur. Selvom hovedstaden har den dårligste dækning med fremtidssikkert fibernet, vil markedskræfter løse sitationen. I landdistrikterne er det anderledes. Fibernet er derfor den bedste løsning til at sikre adgang for alle, skriver Morten Trolle.
Morten Baadsgaard Trolle
Chefkonsulent, Fiberalliancen, seniorkonsulent, Green Power DenmarkI takt med at internettet og digitale løsninger er blevet uundværlige elementer i vores hverdag, er hurtige og stabile fibernetforbindelser blevet en afgørende faktor for både borgere og virksomheder.
Derfor bør det være en politisk topprioritet, at ingen lades i stikken eller opdeles i A- og B-hold, når det handler om adgang til fremtidssikker digital infrastruktur.
I dag har næsten 90 procent af borgere og virksomheder med adresse i et landdistrikt allerede adgang til fibernettet. Det har givet Danmark en velfortjent plads helt i front i Europa, når det handler om at sikre dækning med fibernet for de borgere, familier, erhvervsdrivende og selvstændige, som alle har det tilfælles, at de slået rødder uden for de større byer.
Dårlig dækning præger hovedstaden
Værre ser det ud i hovedstadsområdet, som er den region med den dårligste dækning med fremtidssikkert fibernet, og hvor mange byboere må kigge langt efter at blive opgraderet til den bedste bredbåndsløsning.
Der er kun ét svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i land-distrikterne kommer på det digitale A-hold.
Morten Trolle
Chefkonsulent, Fiberalliancen
Men den digitale kløft, vi ser i dag, og som i større grad rammer byboerne, er dog ikke noget, som kræver særlig politisk opmærksomhed.
Der er nemlig typisk tale om tætbefolkede områder, hvor markedskræfterne sagtens kan løse opgaven på kommercielle vilkår.
I mange tilfælde skyldes den manglende opgradering til fibernet, at de tilstedeværende bredbåndsselskaber har brugt flere kræfter på at holde en gammel digital infrastruktur i live end at sikre udbredelsen af en ny.
Men de seneste år er bredbåndskonkurrencen skærpet i byerne, så problemet vil derfor blive løst.
Garanter økonomisk støtte til landdistrikterne
Og så tilbage til landdistrikterne. For her har mange heldigvis adgang til fibernettet.
Ikke mindst takket være en årelang indsats fra de forbrugerstyrede energi- og fibernetselskabers side. Men vi er ikke i mål.
Der vil i årene fremover være tusindvis af borgere i landdistrikterne, som fortsat vil få brug for en håndsrækning fra staten. Vi taler her om tyndtbefolkede områder, hvor afstanden mellem husene er længere, og hvor omkostningerne til at levere ny digital infrastruktur derfor er størst.
I de områder i landdistrikterne, hvor gravemaskinerne ikke finder vej af sig selv, har den statslige Bredbåndspulje siden 2016 hjulpet cirka 30.000 adresser med at få fibernet.
I årene frem er der også en Bredbåndspulje, som tusindvis af husstande i landdistrikterne kan søge støtte fra, om end puljens midler i 2024 er halveret til blot 50 millioner kroner.
Det er derfor ekstra vigtigt, at denne økonomiske støtte fortsat øremærkes landdistrikterne, og at enkeltstående adresser som eksempelvis landejendomme tilgodeses.
Et spørgsmål, som tit stilles i bredbåndsdebatten, er, om mobilteknologi som eksempelvis 5G kan bidrage til at løse bredbåndsproblemer på landet.
Her forventer mobilselskaberne dog selv, at teknologien bliver et udpræget byfænomen, hvor det primært er områder med relativt høj befolkningstæthed, der vil få adgang til meget høje bredbåndshastigheder.
Derfor forventes det heller ikke, at 5G vil kunne understøtte hurtigt mobilt bredbånd i mere tyndtbefolkede områder af landet, hvor de mest udfordrede adresser forventes at være ved udgangen af 2025.
Så der er kun ét svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i landdistrikterne kommer på det digitale A-hold. Svaret er fibernettet.