Justeret forslag om statslån vækker undren og bekymring

Det overraskende forslag om at omlægge de almene boligers finansiering til statslån blev hen over sommeren justeret til blot at skulle gælde for 90 procent af lånene.

Regeringen forventer med den nye ordning at kunne spare 1,6-1,7 milliarder kroner på lang sigt.

Motivationen for den rettelse er svær at få øje på for Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet, og ekspert i boligøkonomi.

”Forskellen på de to forslag er, at nu gælder det kun 90 procent. Dermed bliver besparelsen lidt mindre. Man kan undre sig over, at man overhovedet gør det, hvis man i første omgang mener, at det er en god idé,” siger Morten Skak.

Danmark som land får en nettogevinst i det omfang, at udlændinge køber de her obligationer.

Morten Skak
Lektor ved Syddansk Universitet

Heller ikke formand for interesseorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger Bent Madsen kan få øje på fidusen ved det justerede forslag. Han giver ikke meget for regeringens argument om, at et udbud af administrationsdelen vil give konkurrencefordele.

Ser du nogen forskel på, om man omlægger 90 eller 100 procent til statslån?

”Reelt set ikke, fordi man kan ende i en monopolsituation i begge tilfælde.”

Minister: Vi får skabt en god model
Bent Madsens frygter, at når den første udbudsrunde af administrationen af lånene er overstået, vil der reelt kun være et selskab, der i fremtiden kan håndtere opgaven.

”Det er svært at forestille sig, at de selskaber, der ikke vinder udbuddet, vil have en administrationsafdeling stående klar i de fire-seks år, sådan et udbud kommer til at vare. Derfor frygter vi en monopolsituation med mindre konkurrence,” siger Bent Madsen.

Årsagen til manøvren skal muligvis findes internt i Venstre, hvor der fra start var splittelse om forslaget. Det har dog ikke været muligt at få et svar fra partiet inden deadline. Boligordfører Britt Bager henviser til gruppeformand Søren Gade, som ikke er vendt tilbage på Altingets henvendelser.

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) har dog fuld tiltro til modellen. I et skriftligt svar til Altinget forklarer han vigtigheden af, at 10 procent forbliver hos private aktører:

"Herved sikres, at den private aktør også skal forholde sig til risikoen i forbindelse med finansieringen af et alment byggeprojekt. Jeg håber, at den kombinerede låne- og administrationsopgave vil være attraktiv for flere aktører at byde på, og at vi hermed har fået skabt en god model, der fortsat kan forventes at give store besparelser i forhold til i dag," skriver Ole Birk Olesen.

Mindre gevinst for landet
Tanken bag forslaget er som bekendt, at staten får en gevinst, fordi statslånene er billigere end realkreditlån. Det fastslog en rapport fra Boligministeriet i 2014. Den rapport fandt for store risici ved at omlægge dengang, og det blev i første omgang ikke til noget.

Nu hvor forslaget er hevet op af skuffen igen, er Morten Skak enig i, at det stadig vil være en gevinst for statskassen. Men en del af den gevinst skal hentes hos borgerne, mener økonomen.

”Det bredes ud gennem en lidt lavere pension til os alle sammen og en lidt højere rente til parcelhusejere. Det er kun den del af obligationerne, som bliver købt af udlændinge, hvor landet som sådan får en gevinst,” siger Morten Skak og fortsætter:

”Danmark som land får en nettogevinst i det omfang, at udlændinge køber de her obligationer.”

Ole Birk Olesen afviser ikke Skaks teori. Ministeren mener dog, at renteindtægterne i den nuværende model slet ikke står mål med den begrænsede risiko.

"For mig lyder det, som om at Morten Skak på den baggrund drager den slutning, at staten skal lade være med at spare penge, hvis det går ud over danske virksomheder eller borgere – her obligationskøberne – som får en lavere indtjening. Staten har et budget, og hvis der spares på udgifterne til almene boliger, så frigives der dermed penge, som kan bruges på andre prioriterede opgaver til gavn for borgere og virksomheder," skriver ministeren i sit svar til Altinget.

BL bekymret for statsliggørelse
Bent Madsen og BL fremhæver, som de har gjort ved tidligere lejligheder, et forslag fra Finans Danmark om at lade lånene blive i realkreditten, men med statslige garantier. Det, mener Bent Madsen, vil give det bedste fra begge verdener med besparelser og lavere garantikrav, samtidig med at administrationen finder sted i et system, der fungerer.

Han frygter, at regeringens forslag potentielt udsætter den almene sektor for politisk pres. Særligt, hvis de forventede besparelser ikke kan hentes fuldt hjem.

”Når man er så tæt på at være med under finanslovsforhandlingerne, og der samtidig er stillet tvivl ved provenuforudsætningerne, skal der ikke meget til, før jeg bliver bekymret for, at det kan ske,” siger Bent Madsen.

Morten Skak er enig med BL-formanden i, at det er en teoretisk mulighed. Han hæfter sig dog ved, at de almene boliger allerede i dag er underlagt styring i kommunalt regi. Ifølge Bent Madsen er det dog to vidt forskellige ting.

”I dag er kommunerne tilsynsmyndighed for de lokale boligselskaber. Men her taler vi om at gå ind i selve finansieringsmaskinrummet. Det bekymrer dem, der i sidste ende betaler regningen, nemlig beboerne,” siger han.

Fra ministeren lyder der dog beroligende ord til Bent Madsen og lejerne.

"Der ligger ikke noget ønske om øget statslig kontrol i dette forslag. Boligorganisationer vil fortsat skulle optage lån til finansiering af nybyggeri gennem en privat aktør. Jeg er optaget af, at låneformidlingen fortsat sker på forretningsmæssigt grundlag," lyder det fra Ole Birk Olesen.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, har kaldt finansminister Kristian Jensen (V) i samråd i sagen. Her vil Engelbrecht have svar på, hvorfor regeringen nu går imod anbefalingerne fra 2014, og hvor stor usikkerheden af de forventede besparelser er.

Samrådet er torsdag 24. august.