Minister afviser Frank Jensens boligkommission

KOMMISSION: Boligminister Carsten Hansen (S) afviser en boligkommission som foreslået af Københavns overborgmester. Ministeren kigger i forvejen på de problemer, Frank Jensen (S) vil have løst.
Foto: MBBL
Mads BangDavid Vestergaard Eriksen

Som jeg vurderer det nu, er der ikke behov for en boligkommission.

Carsten Hansen (S)
Boligminister
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), skal ikke regne med at få en boligkommission i valggave fra partifællen Carsten Hansen i Boligministeriet.

Overborgmesteren har elles slået til lyd for en boligkommission, som skal se på hovedstadskommunens problemer med at sikre almene boliger i nye kvarterer.

Nu skyder boligminister Carsten Hansen ideen om en egentlig boligkommission ned. Samtidig understreger ministeren dog, at han allerede er ved at se på de forslag, Frank Jensen gerne vil have en kommission til at arbejde med.

"Som jeg vurderer det nu, er der ikke behov for en boligkommission. Der er mere behov for, at vi tager fat på nogle af de ting, vi allerede er godt i gang med," siger Carsten Hansen.

Dokumentation

Frank Jensens forslag til boligkommission

(Kilde: frank-jensen.dk)

Almene boliger
København skal ikke være en by med gode kvarterer for de rige, og dårlige kvarterer for de fattige. For det er ikke dansk. Det er ikke socialdemokratisk. Det giver ikke en god og tryg by med høj livskvalitet.

Det er ikke et nyt problem. Og det er et problem, som regeringen er enig med mig i, at vi skal have løst. Derfor foreslår jeg regeringen at nedsætte en Boligkommission, der kan sikre, at København får blandede kvarterer og boliger, som alle har råd til.

Almene boliger i fede kvarterer
Jeg foreslår, at en Boligkommission inden for et halvt år skal komme med en række konkrete forslag, der kan sikre, at der også bliver bygget almene boliger i attraktive områder med høje grundpriser. Samtidig skal kommissionen komme med konkrete anbefalinger, der kan sikre, at der også kan bygges alment byggeri, når økonomien går frem og grundpriserne stiger.

I dag kan man med Planloven i hånden bestemme, at alle dørene i et område skal være malet i svenskrød eller grøn umbra. Men vi kan ikke bestemme, at en tilpas stor andel af lejlighederne skal være almene familie- eller ungdomsboliger, så vi får en by i balance. Derfor bør en kommission undersøge, om det er muligt at ændre planloven, så kommunerne kan stille krav om 20 procent almene boliger i nye attraktive boligområder.

Politikerne har et ansvar for boliger til almindelige mennesker. Det kan vi ikke alene overlade til markedet alene, sådan som de borgerlige mener. I det seneste budget på Københavns Rådhus har vi afsat 200 mio. kr. til flere almene boliger. Dem har Venstre og Konservative fjernet i deres budgetudspil, hvor de i stedet går til skattelettelser.

Kommissionen skal som udgangspunkt bestå af repræsentanter fra:

  • Københavns Kommune
  • Boligorganisationerne i København
  • De relevante ministerier fx Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet
  • Forskningsverdenen
  • Ejendomsbranchen
  • Centrale interesseorganisationer

Det skal boligkommissionen blandt andet se på:

  • Staten: Planlovsændringer
  • Staten: Revision af rammebeløbet
  • Kommunen: Partnerskaber
  • Kommunen: Byudviklingsaftaler
  • Kommunen: Nye arealudlæg
  • Den almene boligsektor: Jordbank
  • Den almene boligsektor: Grundkøbsaftaler

Fakta:
I de fede år før finanskrisen gik byggeriet af almene boliger nærmest i stå i København. Grund- og byggepriserne var ganske enkelt for høje. I de seneste års budgetter har Borgerrepræsentationen i København sat ind for at få bygget flere billige boliger. I 2011 satte kommunen 30 millioner kroner af til at støtte opførelse af almene boliger. I 2012 blev beløbet fordoblet til 65 millioner kroner - og i 2013 blev bevillingerne igen fordoblet til 130 millioner kroner. Nu har flertallet i Borgerrepræsentationen så hævet beløbet til 200 millioner kroner til almene familie- og ungdomsboliger i 2014.

Københavns Kommune forventes at vokse med 100.000 indbyggere frem mod 2025.
Mit mål er at få opført 9.000 almene boliger i alt frem mod 2025.
 


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024