Ny lejelov på trapperne
LEJELOV: Moderniseringen af lejeloven skulle have været til behandling i Folketinget i november, men arbejdet har trukket ud. Et nyt forslag er på vej inden jul.
Mads Bang
JournalistVi har et forlig, der binder, så det står fast også efter et valg.
Louise Schack Elholm (V)
Boligordfører
(Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at forenkle og modernisere lejelovgivningen. Forslaget har det grundlæggende sigte at fastholde balancen mellem udlejer- og lejerinteresser og indeholder bl.a. en forenkling og modernisering af reglerne for varsling af lejeforhøjelser og reglerne om vedligeholdelse. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget fra oktober 2011 og udmønter aftalen om en forenkling og modernisering af lejelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.
Tilbage i juni kaldte boligminister Carsten Hansen (S) moderniseringen af lejeloven historisk. Udmøntningen af aftalen ender med at trække ud så længe, at den først kan stemmes igennem Folketinget efter nytår.
I Boligministeriet lyder vurderingen, at lovforslaget bliver fremsat før jul.
Regeringen indgik i juni en bred aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten efter et langt forhandlingsforløb.