Ny temadebat: Hvordan fremskynder vi CO2-loftet i byggeriet?
TEMADEBAT: Politikere og interessenter debatterer i den kommende tid, hvordan de vil have fremskyndet CO2-loftet i byggeriet fra 2027, som regeringen har spillet ud med.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørRegeringen har fået kritik for at ville indføre et loft for CO2-udledning i byggeriet fra 2027, som er seks år senere, end hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har anbefalet.
Støttepartierne SF og Enhedslisten kalder det "hovedløst" og "ærgerligt" at vente til 2027, mens Venstre beskriver det som "bekymrende".
Målet for 2027 indgår i regeringens nye udspil til en ny strategi for bæredygtigt byggeri med 21 initiativer fordelt på fem indsatsområder.