Økologisk Råd og Byggeriet: Anlægs­loftet bremser den grønne omstilling

Af Lars Køhler og Michael H. Nielsen
Hhv. byggeri-, energi- og klimarådgiver, Det Økologiske Råd, og direktør, Dansk Byggeri

Kommunernes anlægsbehov ligger cirka 20 procent over anlægsrammen, viser en undersøgelse fra Momentum i 2018. Det fremgår også, at kommunerne især har brug for at renovere skoler, dagtilbud og infrastruktur. Og selvom kommunerne har pengene til projekterne, så bremser anlægsloftet dem fra at gå i gang.

Behovet for at renovere, bygge nye veje med videre er kun vokset siden 2018. Kommuner på stribe melder om et kæmpe efterslæb på blandt andet omfattende renovering og vedligeholdelse af skoler, børnehaver og infrastruktur. Situationen medfører, at de nødvendige renoveringer og vedligehold enten ikke udføres, eller også udføres midlertidige, mindre indgreb, så de værste problemer ikke vokser sig endnu større.

Anlægsloftet skubber problemerne foran sig
Når de nødvendige tiltag ikke bliver udført, så medfører det, at værdien af vores bygningsmasse falder, og at borgere dagligt må leve med generne af en infrastruktur og en kommunal bygningsmasse i forfald.

Huller i vejene. Utidssvarende vinduer og døre i skolerne, hvor kulden siver ind og varmen ud. Skoler og klasselokaler med dårligt indeklima på grund af manglende ventilation. Daginstitutioner med kolde og dårligt isolerede gulve og vægge og med øget risiko for skimmelsvamp og fugtproblemer.

De midlertidige indgreb, der laves, skubber blot problemerne foran sig, indtil kommunerne for alvor kan adressere dem. Vi taler altså ofte om spildte midler.

Når de nødvendige tiltag ikke bliver udført, så medfører det, at værdien af vores bygningsmasse falder, og at borgere dagligt må leve med generne af en infrastruktur og en kommunal bygningsmasse i forfald.

Lars Køhler & Michael H. Nielsen
Byggeri-, energi- og klimarådgiver, Det Økologiske Råd & direktør, Dansk Byggeri

Konsekvensen er, at udgifterne til vedligehold og drift af bygningsmassen ofte bliver langt større end nødvendigt. Problemerne håndteres ikke rettidigt, og det går ud over borgerne.

Store ambitioner for energirenovering
Derudover står vi som samfund over for en kæmpe udfordring frem mod 2050, hvor alle dele af samfundet skal være CO2-neutrale. Bygninger og energieffektivisering udgør her en nødvendig brik i det store puslespil, om hvordan denne grønne omstilling gøres både hurtigt og samfundsøkonomisk mest omkostningseffektivt.

I 2018 stod byggeriet for cirka 40 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser ifølge en rapport fra den internationale ekspertgruppe Joint Comittee on Structural Safety. Samtidig ved vi, at størstedelen af de bygninger, vi har i dag, stadig står i 2050, hvor vi skal være CO2-neutrale.

Det understreger med al tydelighed behovet for, at vi ikke slækker på ambitionerne når det kommer til energirenovering af vores bygninger.

Fritag klimasikring fra anlægsloftet
Hvordan sikrer vi så vores bygninger og infrastruktur på lang sigt og undgår spildte investeringer i midlertidige løsninger?

Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri foreslår, at dette gøres ved at fritage klimasikring af vores infrastruktur og ambitiøse energirenoveringer af kommunale bygninger fra anlægsloftet.

Så sent som i efteråret så vi, hvad det koster samfundet, at vores infrastruktur ikke er klar til for eksempel de stigende vandmasser. Og vi ved, at ambitiøse energirenoveringer ikke blot betaler sig hjem i sparede driftsomkostninger, men også skaber sunde bygninger med et godt indeklima.

Bygninger, hvor menneskers velvære øges, hvor produktivitet på arbejdspladserne og indlæringsevnen i skolerne forøges, og sygefraværet mindskes markant - Non Energy Benefits, der, som de direkte afledte energibesparelser, udgør et kæmpe samfundsøkonomisk potentiale.