Regeringens klimapolitik er “usikker”, skriver Klimarådet. 82 gange i ny rapport

Ministeriets arbejde ”fremstår solidt fagligt funderet,” som der står i en kommentar, der utvivlsomt vil vække lettelse i klimaminister Lars Aagaards (M) hårdt prøvede departement.

Ingen total blåstempling

Klimarådets notat er hverken dramatisk eller kontroversielt. Der er ingen dumpekarakter eller politiske bebrejdelser. Det er et billede på det bemærkelsesværdige stemningsskift, der i de seneste måneder har ramt dansk klimapolitik.

Godt nok har debatten om landbrugets klimaregulering suget det ellers konsensusprægede område ind i en til tider højintens christiansborgpolitisk arena. Alligevel er det som om al luften for en stund er pillet ud af det drama, som omgærdede Danmarks klimamål.

I januar kom forskere fra Aarhus Universitet med en række nye tal for lavbundsjorde. I april udgav Københavns Universitet nye tal for de danske skoves optag af CO2.

Og pludselig var 2025-målet nået, mens mankoen for 2030-målet blev skåret ned til kun 1,5 millioner ton CO2.

Men selv om tallene nu går i den rigtige retning, er Klimarådet ikke helt klar til at blåstemple klimaminister Lars Aagaards (M) indsats og hans regerings foreløbige vej mod 2030. 

Behov for at skyde over målet

I sit nye notat argumenterer Klimarådet for, at usikkerhederne bag regeringens klimapolitik bør belyses bedre. For selv om ”usikkerhed om fremtidens udledninger er et grundvilkår,” som eksperterne påpeger, foreslår de, at klimafremskrivningen i fremtiden bliver fulgt af en vurdering af, hvor usikre reduktionerne er.

Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke et præcist og dækkende nok overblik over, hvilke usikkerheder, de står over for. Alligevel vurderer Klimarådet, at de ”potentielt kan få de samlede udledninger til at rykke sig med flere mio. ton CO2e,” som de skriver.

Klimarådet foreslår derfor, at man indfører en såkaldt buffer i klimapolitikken. Politikerne bør kort sagt sigte højere end målene kræver, så vi er sikre på at nå dem – også hvis vinden vender og regeringens regnearksheld pludselig svigter.

Lidt af det søde

I takt med, at Aagaard har kunnet se de positive klimanyheder rulle ind på stribe, er han også blevet mødt af en tilsvarende skepsis fra oppositionspolitikere, aktivister, debattører og grønne organisationer, som har kritiseret regeringens klimapolitik for at forlade sig på regneteknik frem for reel politik.

Klimarådet er imidlertid tilfredse med de nye tal og kalder blandt andet forskernes opdaterede model for optaget i skovene ”en væsentlig forbedring”.

Eksperterne noterer også med tilfredshed, at forventningen til udbredelsen af elbiler i Danmark er skruet op i tråd med eksperternes vurderinger – om end den stadig er for pessimistisk.

Lidt af det sure

Klimarådet hæfter sig dog også ved en række potentielt undervurderede kilder til CO2-udledning.

Blandt andet affaldssektoren, som var en af klimafremskrivningens negative historier, da ministeriet kom frem til, at Danmark frem mod 2030 vil udlede en million ton CO2 mere på at brænde affald af end ventet.

Kort sagt har der hidtil været for optimistiske forventninger til, hvor meget affald, som kan genbruges. Derfor er der også færre forbrændingsanlæg, der kan blive lukket ned som følge af den omdiskuterede konkurrenceudsættelse af affaldssektoren.

Eksperterne påpeger også, at der er så kronede dage i olie- og gasindustrien, at ministeriets ventede produktivitetsnedgang formentlig er skudt forbi, ligesom udfasningen af gasfyr i Danmark ser ud til at være faldet i tempo.

Regeringens forventning om, at den aktuelle nedgang i cementproduktionen fra Aalborg Portland er permanent, finder Klimarådet heller ikke overbevisende.

Dét, tallene ikke viser

Lægger man det hele sammen, er der ingen tvivl om, at de gode nyheder overgår de dårlige.

Alligevel er det nok for tidligt at erklære Danmarks klimapolitiske lykke for gjort. Bag regeringens held, skjuler sig en mere ubekvem sandhed om, at Lars Aagaards job er blevet mere vanskeligt, rent politisk.

Når det går godt som nu, er det nemt at glemme, at meget af den kritik, som regeringen har fået for at være for teknologisk optimistisk, har vist sig at holde stik. Det gælder blandt andet for CO2-fangst og -lagring og på affaldsområdet.

Selv om det kun er et år siden, er det også nemt at glemme, at klimaministeren foreslog at nå 2025-målet ved at blande mere biobrændsel – raps, majs, døde smågrise og fritureolie – i lastbilernes dieselolie. Et kontroversielt forslag, der blev fremlagt under store protester, og som kun lige nøjagtig ville bringe regeringen op på de 50 procents reduktion, som udgør 2025-målets nedre grænse.

Det er tal, der styrer klimapolitikken. Og i 2024 er tallene gået regeringens vej. Men tallene skjuler også, at klimapolitikken er begyndt at blive stadig sværere i takt med, at alle de lavthængende frugter er plukket. 

Landbruget vil teste regeringens succes

Selv den mest hårdnakkede kritiker må erkende, at det i 2024 er blevet sværere at bevare klimamålspessimismen. Men 2024 er også blevet året, hvor klimapolitikken for alvor har ramt Christiansborg.

På Christiansborg er Aagaard og regeringen konfronteret med en stadig mere højtråbende opposition til den hidtil så konsensusprægede klimapolitik. Senest benyttede Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, pinsen til at melde sig på Inger Støjbergs CO2-afgiftskritiske hold og sætte gang i en kampagne mod klimaloven.

Hvor hårdt det rammer regeringen, er endnu uvist. Der går dog ikke længe før man kan få første indikation.

Arbejdet i den såkaldte grønne trepart er i de senere uger gået ind i sin mere seriøse fase. Forventningen er, at de vil præsentere et udspil til en CO2-afgift for landbruget inden udgangen af juni.

Går alt godt, kan regeringen samle parternes aftaletekst op og sende den videre til resten af Folketinget.

Kan treparten levere et gennemarbejdet og seriøst forslag med underskrifter fra både Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, industrien og fagbevægelsen, skal man formentlig temmelig langt ud på både højre- og venstrefløjen for at kunne skyde ideen ned.

Sådan lyder drømmescenariet.

Men om det går så godt, er straks mere… usikkert.