Rigsrevisionen finder ministers reaktion på kritik af Niels Bohr-byggeriet tilfredsstillende
NOTAT: Regeringens tiltag for at imødekomme Rigsrevisionens kritik af håndteringen af det skandaleramte Niels Bohr-byggeri er "tilfredsstillende", skriver Rigsrevsionen, der dog fortsat vil følge udviklingen i sagen.
![Niels Bohr-byggeriet på Jagtvej er blevet 2,4 milliarder kroner dyrere end planlagt og er endnu ikke færdiggjort. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/204524/77424.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørEfter i oktober at have leveret en beretning med en regulær bredside af kritik mod det daværende Transport- og Boligministeries håndtering af det skandaleramte Niels Bohr-byggeri, er Rigsrevisionen blevet beroliget af regeringens reaktion.
I et nyt notat skriver Rigsrevisionen, at den "finder det tilfredsstillende, at Transportministeriet vil igangsætte flere initiativer på baggrund af beretningen".
Huslejemodel sat i bero
Rigsrevisionen er blandt andet tilfreds med, at regeringen lægger op til enten at ændre eller ligefrem droppe den såkaldte dialogbaserede model for huslejefastsættelse på statslige nybyggerier.