Tidligere og nuværende SF-medlemmer: Klimaet skal skrives ind i planlovens formålsparagraf
Planloven skal sikre langsigtede og nationale hensyn. Vi skal derfor styrke beskyttelsen af de frie kyster i loven og få skrevet klima ind i formålsparagraffen, skriver Rasmus Nordqvist, Steen Gade og Jørn Jespersen.
Jørn Jespersen
Formand, ICROFS, indehaver, JJ AdviceRasmus Nordqvist
MEP (SF), bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP)Steen Gade
Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og VerdensmålPlanloven bliver hyppigt beskyldt for at bremse udvikling og vækst, specielt i yderområder. Men det er en liberalistisk misforståelse.
Tværtimod sørger god planlægning for, at der er gode og sikre rammer for nye anlæg og byggerier, og at der er størst mulig sikkerhed for foretagne investeringer.
Planloven skal sikre samfundets langsigtede interesser, hvor kodeordene er helhedssyn og fremsyn. Man kan ligefrem tale om, at god planlægning er en produktivkraft.
Hvis et feriecenter placeres uheldigt, kan det måske nok på kort sigt skabe lidt lokal aktivitet, men hvis det samtidigt skader hele områdets naturkvalitet, landskab og image, vil det hurtigt vise sig at være til skade for områdets langsigtede udvikling.
Langsigtede hensyn til det fælles bedste burde et bredt flertal kunne enes om, når planloven skal revideres. De skal veje tungere end kortsigtede hensyn til spekulanter, såkaldte "developere," og lokalfokuserede borgmestre, som lader sig spænde for vognen med kortsigtede projekter på bekostning af nabokommuner og helhedssyn. Det bør Socialdemokratiet og for den sags skyld også Konservative kunne bakke op om.
Kystbeskyttelse
En helt afgørende opgave for den kommende planlov er at styrke beskyttelsen af de frie og åbne kyster. De er en afgørende naturkvalitet i Danmark.
Derfor dannede mange mennesker fakkelvagt langs de danske kyster for få år siden og viste, at der er bred folkelig opbakning til at sikre åbne kyster uden tilfældige byggerier spredt rundt i landet.
Hvordan skal fremtidens planlov se ud?
En revision af planloven er under opsejling. I foråret udkom en omfattende evaluering af planloven, og forventningen er, at Indenrigs- og Boligministeriet i løbet af efteråret vil påbegynde forhandlingerne om en ny planlov.
Men hvad skal planloven indeholde? Hvad er de største problemer med den nuværende planlov? Og hvilke ændringer er mest påtrængende? Det besvarer en bred vifte af aktører – fra politikere og interesseorganisationer til forskere og andre interessenter – i Altingets temadebat om, hvordan en fremtidig planlov skal se ud.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Vi må fastholde og styrke princippet om, at der skal være gode solide grunde til at bygge i kystnærhedszonen, og at udvikling bør ske i sammenhæng med eksisterende byer.
De gennemførte forsøgsordninger med ti til 15 turismeudpegninger, hvor der kan etableres nye ferieparker med mere, har mildt sagt ikke vist sig at være en succes.
Derfor bør de efter SF's opfattelse afskaffes, ligesom de indførte muligheder for nye udviklingsområder langs kysten bør kigges nøje efter og strammes op eller helt fjernes.
Hertil kommer, at den planlagte oprydning af de mange ubrugte reservationer i kommuneplaner nu bør gennemføres, og regeringen bør sikre, at det også sker i praksis i landets kystkommuner.
Klima skal medtænkes i formålsparagraf
En anden væsentlig opgave for den kommende planlov bliver at styrke de nationale hensyn. Planloven spiller en væsentlig rolle, når den fysiske planlægning skal sikre hensyn til klima, energiforsyning og miljø.
Derfor bør der også lægges større vægt på de landspolitiske redegørelser og målsætninger, ligesom sikringen af de nationale interesser i den løbende planlægning.
Klima skal efter SF's opfattelse skrives ind i planlovens formålsparagraf, ligesom den eksisterende formulering om natur og biodiversitet bør styrkes. Flere naturzoner skal integreres i planlægningen, og det grønne danmarkskort skal udvikles yderligere.
De kommende år vil medføre mange diskussioner om placering af solcelleparker og andre energianlæg. De håndteres bedst, og konflikterne løses billigst gennem god helhedsplanlægning.
Alt for mange borgere oplever, at sagerne reelt er "handlet af" mellem borgmester, forvaltning og investorer, når de sendes i formel høring til sidst i processen
Rasmus Nordqvist, Steen Gade og Jørn Jespersen
Folketingsmedlem for SF og tidligere folketingsmedlemmer for SF
Fejl at fjerne regional instans
Der er også behov for store projekter i forbindelse med udtagning af landbrugsjord og med klimatilpasning – opgaver, som skal sammentænke klima, natur, erhverv og økonomi, og som går på tværs af kommunegrænser. Uden solid planlægning og inddragelse af mange interessenter kan disse opgaver slet ikke løses.
De mange komplekse og tværgående opgaver lægger også op til en styrket regional planlægning. Det var en fejl at fjerne den regionale instans i planlægningen i forbindelse med kommunalreformen, og der må nu findes nye strukturer til at varetage opgaven, eventuelt i statsligt regi.
Der er brug for regionale sektorplaner, for eksempel på turismeområdet. Alternativet er en privatisering, hvor selvbestaltede organisationer "tilraner" sig opgaven uden demokratisk legitimitet, uden det nødvendige helhedssyn og uden de nødvendige hensyn til nationale interesser som klima og miljø.
Husk borgerne
Borgerindflydelsen bør styrkes væsentligt i den kommende planlov.
Alt for mange borgere oplever, at sagerne reelt er "handlet af" mellem borgmester, forvaltning og investorer, når de sendes i formel høring til sidst i processen. Man kan skrive høringssvar, til man segner, men det er som at slå i en dyne, fordi sagen er afgjort.
Mange oplever også, at kommunen blot ændrer lokalplaner, når der kommer nye projekter. Det skaber stor usikkerhed, når man troede, at der var en reel retsbeskyttelse i den hidtidigt gældende lokalplan.
Det sker også, at kommuner uden videre dispenserer fra lokalplaner, så der pludseligt gennemføres byggerier, som, ingen havde troet, kunne lade sig gøre. Derfor er der brug for bedre og tidligere borgerinddragelse og for bedre klagemuligheder.
Mange andre emner er relevante, når vi taler revision af planloven, så det bør blive en grundig og omfattende proces med inddragelse af eksperter og interessenter.
SF opfordrer til en seriøs lovgivningsproces med reel inddragelse af alle partier, organisationer og ikke mindst offentligheden.