Digital strateg: Øget brug af data kan kvalificere kommunale beslutninger

Af Søren Nørgaard Madsen
IoT og Smart City Strategist, TDC Erhverv

Danske kommuner tager i stigende grad nye digitale løsninger til sig og integrerer dem i opgaveløsningen. Skraldespandene rapporterer, når de er fyldte, rottefælderne, når de har fanget en rotte, og sensorer i alt fra veje til lygtepæle optimerer den daglig drift og gør vores byer digitale og ofte også grønnere.

Så langt, så godt.

Men selvom de gode, "smarte" eksempler er der, så oplever jeg alligevel alt for ofte en frustration hos både virksomheder og i kommuner over det, som ofte benævnes smart city-projekter. Hvorfor mon?

Projekter skal fastlægges bedre
En af de helt store udfordringer er, at mange smart city-pilotprojekter ender som rene teknologidemonstrationer. Der bliver ført en slags bevis for, at teknologien virker, men desværre ofte uden fokus på, hvordan løsningen kan skabe værdi i den daglige drift.

Det er for eksempel ikke unormalt, at der mangler en plan for skalering efter pilotprojektets afslutning. Vi skal derfor i fællesskab blive bedre til at fastlægge omfanget af projekterne, behovet og hele forretningsmodellen, så det bliver lettere at påvise værdien for kommunen.

Jeg er derfor heller ikke tynget af sortsyn og negative tanker om udviklingen af fremtidens "smarte byer", men der er behov for, at kommunerne fortsat tænker stort og tør eksperimentere.

Søren Nørgaard Madsen
IoT og Smart City Strategist, TDC Erhverv

En del af ansvaret ligger hos os, der leverer de tekniske løsninger, men politikerne og forvaltningen har også en stor del af ansvaret for, at vi succesfuldt kan tage det næste og afgørende skridt i retning af rigtige smarte kommuner.

Teknologi er ikke et mål i sig selv
Nye smarte teknologier er naturligvis et grundlæggende element i en digitaliseringsstrategi, men de bør tjene som et middel til at opnå et mål – et gavnligt samfundsresultat – og ikke være målet i sig selv.

En anden udfordring er selve betegnelsen smart city, som bruges mere eller mindre i flæng. Der er mange forskellige definitioner, og det betyder, at der nemt opstår usikkerhed hos dem, som udfører smart city-projekter.

Smarte byer skal både være grønne, digitale, effektive og særligt gode at bo i. Men de færreste byer er alle disse ting på samme tid, og det kan føre til forvirring om alt lige fra målsætninger, ønskede resultater, succesmålinger og de metoder, der skal anvendes for at nå målet. Den "rigtige" smarte by eksisterer således hovedsageligt kun i Power Point-præsentationerne.

I stedet for at kalde det smart city, foretrækker jeg at kalde teknologiske løsninger til byerne for urban tech, og jeg vil hellere tale om en vedvarende digital transformation end om smart city, som tegner et falsk billede af, at hele byen nu pludselig agerer smart.

Kommunalpolitikere bør lære af andres erfaringer
Men selvom det er nemt at pege på udfordringerne, så findes der også en masse interessante og vellykkede digitale transformationer i de danske kommuner. Øget brug af data kvalificerer beslutningerne i flere og flere kommuner, og den digitale infrastruktur bliver bedre og bedre.

Der findes i dag dedikerede netværk til smarte løsninger som for eksempel NB-IoT, snart kommer 5G-netværket, og robotter og kunstig intelligens bliver allerede introduceret mange steder. Og sammenlignet med andre lande er Danmark faktisk helt fremme i førerfeltet, når det handler om at digitalisere byerne.

Jeg er derfor heller ikke tynget af sortsyn og negative tanker om udviklingen af fremtidens "smarte byer", men der er behov for, at kommunerne fortsat tænker stort og tør eksperimentere. Og nok så vigtigt, at man med fokus på at skabe værdi retter blikket ud over kommunegrænsen og lærer af de erfaringer, som andre danske kommuner har gjort sig, så vi ikke starter forfra hver gang.