Socialdemokratiet: Ghettoplan må fokusere på årsagerne

Kaare Dybvad
Boligordfører for Socialdemokratiet

”Folk i herredet siger vel, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.”

Sådan siger Holbergs Jeppe, når han forsøger at forklare, hvorfor folk er efter ham for hans drikkeri. På samme måde har det i mange år været med de såkaldte ghetto-planer. Folk siger, ghettoerne er noget skidt, men der er ingen, der siger, hvorfor det er blevet så skidt.

De mest belastede boligområder, der fylder op på regeringens ghettoliste, har hver deres historie. Nogle er resultater af de modernistiske arkitekters bagvendte visioner. Andre er bygget på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted.

Andre igen er nærmest lavet til at huse de sociale problemer, man i forvejen havde. For dem alle gælder det dog, at de løsninger, som gælder generelt i samfundet, også skal bruges til at løse ghettoernes problemer.

På langt sigt betyder det, at vi skal arbejde for at skabe mere blandede boligområder. De store almene boligområder skal blandes op med andre boligformer, ligesom store enklaver af ejerboliger skal have plads til alment byggeri.

Men jeg håber ikke, at det dermed forhindrer regeringen i at spille ud med en ghettoplan, som forholder sig til de reelle problemer. Som opprioriterer de boligsociale helhedsplaner, som styrker skolerne i de belastede kvarterer, og som holder fast i de lokale politibetjente i boligområderne.

Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet

Opprioriter boligsociale helhedsplaner
Tiden med gigantiske almene boligområder er forbi, og vi må skridt for skridt tage et opgør med den planlægning, som blev lavet i fingerplanen i 1947, hvor man inddelte forstæder i hovedstaden efter sociale kategorier.

På kort sigt betyder det, at vi skal sikre os, at de nye generationer får bedre muligheder end de tidligere fik.

Det gode arbejde med at sikre ungdomsuddannelser til flere, der vokser op i belastede boligområder, skal fortsættes, der skal sikres tryghed for alle beboere, og vi skal sørge for, at det bliver nemmere at slå ned på de få, der ødelægger det for de mange.

Regeringens kontanthjælpsloft gør det desværre ikke nemmere at nå den ambition. Mange af de hårdest ramte boligområder i provinsen kan nu se frem til, at kommuner i hovedstadsområdet beder deres kontanthjælpsmodtagere om at flytte på landet.

Et kommunaløkonomisk kneb, som Glostrup Kommune allerede er blevet taget i at bruge, men som sikkert også er anvendt andre steder. Måske vil det betyde, at der bliver færre ghettoområder i de rigeste kommuner, men det samlede antal sociale problemer vil uden tvivl stige.

Men jeg håber ikke, at det dermed forhindrer regeringen i at spille ud med en ghettoplan, som forholder sig til de reelle problemer. Som opprioriterer de boligsociale helhedsplaner, som styrker skolerne i de belastede kvarterer, og som holder fast i de lokale politibetjente i boligområderne.

Vi løser ikke sociale problemer inden for en valgperiode, men hvis vi laver de rigtige rammer, kan vi give de nye generationer bedre muligheder end de foregående.