Debat

TDC og Norlys: Nye borgmestre bør bidrage til forhandlingerne om ny bredbåndstrategi

I de kommende forhandlinger om bredbåndsstrategien kan landets nye borgmestre bidrage til, at hele Danmark i fremtiden har adgang til hurtigt og stabilt internet, skriver Inge Hansen og Ulf Lund. 

<b></b>Landets nye borgmestre&nbsp;har en vigtig opgave med at sikre, at verdens bedste digitale infrastruktur også findes i deres kommune, skriver Inge Hansen og Ulf Lund.&nbsp;
Landets nye borgmestre har en vigtig opgave med at sikre, at verdens bedste digitale infrastruktur også findes i deres kommune, skriver Inge Hansen og Ulf Lund. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Inge Hansen
Ulf Lund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Stort tillykke til landets mange nye og genvalgte borgmestre - hvad enten I er røde, blå eller grønne.

I er borgmestre i et land, der netop har vundet Europamesterskaberne i digitalisering og digital infrastruktur. Det viste en opgørelse fra EU-Kommissionen i starten af november. Samtidig konkluderede en rapport i oktober, at man får verdens bedste mobiloplevelse i Danmark.

Det skal vi være stolte af. Og vi er ikke kommet sovende til det. Det er på én og samme tid et resultat af branchens investeringsvillighed samt et vedholdende nationalt og lokalpolitisk fokus.

Vi er langt, men vi er stadig ikke i mål med at fylde Danmarkskortet ud og dermed levere på en vigtig politisk dagsorden om at binde Danmark bedre sammen. Der er stadig for mange danske husstande, som ikke har adgang til det højhastighedsinternet, som i fremtiden får endnu større betydning.

Kommunernes ansvar for digital infrastruktur

I TDC Net og Norlys er vi klar til at forsætte investeringslysten til glæde og gavn for borgere og erhvervsliv.

Vi ønsker, at Danmark bliver ved med at stå øverst på podiet og være europamestre i digital infrastruktur. Men det kræver en hjælpende hånd fra jer i kommunerne. I spiller en vigtig rolle for den effektive udrulning af højhastighedsbredbånd og etablering af verdens bedste mobildækning.

Konkret foreslår vi to fokusområder:

Vi skal sikre, at alle kommer med ind i den digitale fremtid, og at alle som minimum har adgang til højhastighedsbredbånd på 100/30 Mbit/s.

Inge Hansen og Ulf Lund
Senior Vice President, Corporate Affairs, TDC Net og Senior Vice President, Stakeholder Relations, Norlys

1) Lad os i fællesskab gøre det mere smidigt at rulle fiber ud til endnu flere adresser. Hver eneste gang en boligejer skal have etableret en fiberledning fra vejen til sit hus, skal der søges om gravetilladelse.

TDC NET og Norlys har alene i årets første 10 måneder tilsammen søgt flere end 40.000 gravetilladelser. Det sænker hastigheden på udrulningen og tærer på kommunernes administrative ressourcer. En enkel løsning vil være, at kommunerne aktivt vælger at bruge muligheden for at efteranmelde mindre og kortvarige gravearbejder, der blev tilladt i 2018. Det er ’bare’ at gøre det.

2) Lad os i fællesskab skabe endnu bedre mobildækning i alle dele af Danmark. Vi vil alle gerne kunne streame Netflix på busturen eller deltage i virtuelle Teams-møder på farten. Øget fokus fra kommunernes side på at finde egnede mastelokationer, aktiv deltagelse i dialogen med borgerne og fokus på fair og gennemskuelige lejepriser, når vi lejer os ind på kommunale arealer, er tre gode steder at sætte ind.

Der er brug for klare nationale politiske rammer

Så I har en vigtig opgave med at sikre, at verdens bedste digitale infrastruktur også findes i netop jeres kommune.

Der er selvsagt politiske rammer udstukket fra nationalt hold, som I skal agere indenfor. Men også her har I mulighed for at give jeres indspark, for eksempel når politikerne på Christiansborg i de kommende uger skal diskutere Danmarks fremtidige bredbåndsstrategi. Strategien bliver en del af fundamentet for, hvordan vi bygger fremtidens digitale Danmark – også i jeres kommune.

Vi skal sikre, at alle kommer med ind i den digitale fremtid, og at alle som minimum har adgang til højhastighedsbredbånd på 100/30 Mbit/s. Det kræver, at vi nytænker, hvordan vi kommer ud til de yderste adresser. Den årlige dans om en forlængelse af bredbåndspuljen med et år bliver aldrig løsningen. Der er behov for en langsigtet og målrettet plan.

Vi mener, at det bør være et realistisk, men også ambitiøst mål, at minimum 95 procent af alle husstande og virksomheder har adgang til en internetforbindelse på 1 Gbit/s allerede i 2025. Den udvikling kan bedst og mest effektivt understøttes fra politisk hold ved at fjerne de barrierer, der i dag kan hæmme udbygningen af både mobil- og bredbåndsnet.

Dette mål skal understøttes i fællesskab - både af lokal- og landspolitikere - sammen med os i branchen. Kun ved et fælles træk kan vi også om tre, fem og ti år fortsat kalde os europamestre i digital infrastruktur.

Så tillykke med det store medansvar, I borgmestre, nu har overtaget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024