Underholdningsorkester: Brug kulturen som løftestang for de boligsociale områder

Af Andreas Vetö
Direktør, Danmarks Underholdningsorkester

Lad mig starte med at slå fast: Kulturen har naturligvis en værdi i sig selv.

Men kulturen kan også bruges som middel til at skabe værdi for folk eller et område. Særligt, hvis man engagerer et lokalsamfund i oplevelsen. Det har jeg selv oplevet som medopstarter af HOPE, et boligsocialt musikprojekt i området Taastrupgaard.

Projektet har over fire år udviklet sig til at være en del af skolens profil og kultur. Det er et projekt, som alle børn på skolen får tilbudt med forløb fra 0. klasse, og det er blevet en del af Høje-Taastrup Kommunes kulturelle vartegn.

Bygger fællesskaber med kulturen
Både ved oplevelser og inddragende kulturelle aktiviteter har vi set, hvordan man kan påvirke et områdes profil og engagere borgere på nye måder.

Det er afgørende, at man ikke blot placere det givne stykke kultur – uanset om det er en skulptur eller en koncert – og så bare går igen. Man skal skabe et længerevarende forløb med borgerinddragelse og aktiviteter, som modsvarer et ønske fra eksempelvis boligselskaber, skoler eller institutioner, og som de derfor velvilligt bakker op om.

Det handler i alle tilfælde om at gøre kulturen cool og fokusere på, hvad målgruppen synes kunne være sjovt og spændende.

Andreas Vetö
Direktør, Danmarks Underholdningsorkester

Samtidig har vi set, hvordan man kan opnå en form for omvendt integration ved at lægge større kulturelle begivenheder i et boligsocialt område – fremfor mere oplagte steder som byens midtpunkt.

Dette medvirker nemlig til at ændre områdets status fra at være et sted, man måske helst undgår, til at blive et sted, man med glæde opsøger. Hermed blandes byens borgere på en helt anden måde, end det typisk sker i byens midtpunkt.

Dér, hvor det virkelig rykker, er, når man får opbygget fællesskaber via kulturen.

Gør kulturen cool
Hvad er det, kulturen – og i vores tilfælde musikken – kan? Hvis den bruges rigtigt og i længere forløb, hvor børn og borgere inddrages, kan den styrke et fællesskab, skabe en fælles identitet, styrke disciplinen og ikke mindst frembringe positive oplevelser.

Det er vigtigt, at man gør områdets beboere til en medskabende part i projektet.

Det kan inden for vores musikalske felt eksempelvis gøres ved at lade beboerne spille på instrumenter og skabe positive oplevelser med koncerter, hvor man både er deltager og publikum.

Man kan også etablere et skoleorkester, der pludselig bliver kommunens kulturelle fyrtårn, som kan repræsentere kommunen i resten af landet.

Det handler i alle tilfælde om at gøre kulturen cool og fokusere på, hvad målgruppen synes kunne være sjovt og spændende – fremfor blot at komme med sine egne idéer og forvente opbakning og lyst hertil.

Danmarks Underholdningsorkester ønsker at bidrage aktivt til projekter, hvor et boligsocialt område ønskes revitaliseret med kulturen som løftestang.

Orkestret kan fungere som bindeled mellem området og resten af byen, være et fyrtårn for projektet og skabe kulturelle oplevelser for både områdets beboere og byens borgere generelt.

Musikerne skal være forbilleder og inspirere, imens lokale aktører skal engagere børnene, lære dem at spille instrumenter og at optræde.

Samarbejdspartnere er vigtige
Folkeskoler, klubber og lokale kulturpartnere er vigtige at samarbejde med i et sådant projekt, der kun kan realiseres, hvis der er visionære kommuner, som i deres strategi ønsker at bruge kulturen som både middel og mål.

Til opstart af kulturelle projekter med et boligsocialt fokus er det især fonde med en social profil, der vil være oplagte at inddrage i dialogen. Her er det dog afgørende, at man har en plan eller idé om, hvordan projektet skal driftes ved en fondsbevillings udløb.

Kommunen er altid en vigtig partner, og denne skal overbevises om, at det kan betale sig at løfte et område via kulturel investering og engagement. Derfor gjorde det mig nyligt særligt glad at se, at kulturministeren har afsat midler til og valgt at sætte fokus på, at kulturen kan medvirke til at løfte negative spiraler i udsatte områder.

Kommunerne bør således gå sammen med kulturinstitutionerne og kigge på, hvad kommunen har af ønsker for et område eller for borgerne generelt – og dernæst naturligvis, hvad institutionerne kan byde ind med.

Kun ved at indgå partnerskaber med et klart fælles mål, der indebærer en længerevarende indsats – og ved samtidig at afsætte nok midler til, at der kan skabes mere end blot éngangsforestillinger – vil det lykkes at bruge kulturen som en løftestang, der giver langtidsholdbare resultater.