Vollsmose Sekretariatet: Byg broer til de udsatte boligområder
DEBAT: Man kan ikke fjerne sociale problemer ved at anlægge veje og stier. Men ved at bygge både sociale og fysiske forbindelser til det omkringliggende samfund, kan vi skabe de mest effektive forandringer i et udsat boligområde. Det skriver Nanna Muusmann, chef for Vollsmose Sekretariatet.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAf Nanna Muusmann
Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet
Vollsmose skal være en bidragende bydel frem for et belastende boligområde. Målet er ambitiøst, og forandringen kan kun ske i et langt sejt træk.
Ikke desto mindre er det målet for partnerskabet mellem Odense Kommune, boligorganisationerne Civica og Fyns almennyttige Boligselskab (FAB) samt beboerdemokratiet i Vollsmose.
På den boligsociale bane arbejder Vollsmose Sekretariatet, som er partnerskabets organisation, med at bygge broer mellem mennesker og systemer, så Vollsmoses mange ressourcer sættes bedre i spil, og de mest udsatte bliver deltagende i samfundets mange fællesskaber.
Skriv til [email protected]
Udsatheden består mest af alt af mistillid til samfundet generelt og de skævvredne normer, der opstår, når mennesker lukker sig om sig selv – enten som enkeltindivider eller i grupper af mennesker, der lever parallelt med det samfund, som de alligevel ikke føler, at de er en del af.
De største udfordringer i Vollsmose handler uden tvivl om manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked – og det faktum, at vi ser den manglende tilknytning gå i arv i generationer.
Det afgørende er, at lukkethed bliver til åbenhed, at utryghed bliver til tryghed, og at Vollsmose bliver en bydel, alle kan være stolte af at bo i, og som samtidig er attraktiv at komme i.
Nanna Muusmann, sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet
Skab fysiske forbindelser og bryd kanten
Som jeg belyste i mit seneste indlæg har partnerskabet bag Vollsmose Sekretariatet valgt at angribe problemstillingerne med de uhensigtsmæssige parallelsamfund fra flere vinkler.
Gennem en række sociale indsatser, herunder de boligsociale, arbejder vi på at bygge broer mellem mennesker og samfundets fællesskaber.
Med den fysiske byudvikling, Vollsmose skal til at opleve, skal vi lave forbindelser, der skaber en fysisk sammenhæng mellem den landskendte bydel og det omkringliggende Odense. I Vollsmose handler byudviklingen konkret om infrastrukturelle forbindelser.
Nye veje skal bryde gennem Vollsmose og sikre mulighed for at komme rundt i – og ikke kun uden om – bydelen i bil. Planen skal også omdanne det veludbyggede stisystem og skabe bedre sammenhæng internt i bydelen til gavn for både beboere og besøgende.
Ikke mindst er det planen, at Odense Letbane Linje 2 skal løbe gennem hele bydelen og supplere den nye centrale bygade, som bogstavelig talt skal forlænge Odense centrum ind i Vollsmose eller omvendt, om man vil. Det afgørende er, at lukkethed bliver til åbenhed, at utryghed bliver til tryghed, og at Vollsmose bliver en bydel, alle kan være stolte af at bo i, og som samtidig er attraktiv at komme i.
Vollsmose ligger kun tre kilometer fra Odense Rådhus. Men Vollsmoses infrastruktur, som den ser ud i dag, skærmer bydelen fra det øvrige Odense med hele fire firsporede veje, der omringer bydelen og blinde stikveje ind til de enkelte boligafdelinger.
Idéen med en stort set bilfri bydel var anderledes og visionær, da Vollsmose blev bygget i 60’erne. Den atypiske byindretning viser sig dog i dag at være en af de største forhindringer for Vollsmoses udvikling i retning af at være en integreret og bidragende bydel i Odense.
Derfor har Odense Kommune, de to boligorganisationer og beboerdemokratiet nu igangsat et stort byudviklingsprojekt, der skal være med til at bryde kanten og skabe et mere åbent Vollsmose, der på sigt skal kunne bidrage til Odenses udvikling fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby,
Byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose blev vedtaget af Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB samt Vollsmoses beboere i 2015. I starten af 2016 satte boligminister Inger Støjberg (V) sin underskrift på en bevilling på 220 millioner kroner til realiseringen af selvsamme plan.
Tænk i erhvervsliv og nye investeringer
Med realiseringen af Fremtidens Vollsmose kommer Vollsmose til at hænge bedre sammen med det øvrige Odense, og det vil få en afsmittende effekt på oplevelsen af Vollsmose som en bydel i Odense.
Det forventes desuden, at de nye forbindelser vil styrke området omkring Vollsmose Torv, der både huser butikker, spisesteder, kulturhus, bibliotek, ungdomsskole og sundhedshus.
Det er også en klar forventning, at byudviklingen i Vollsmose skal skabe forudsætning for på sigt at tiltrække erhvervsliv og nye investeringer – og dermed lokale arbejdspladser i bydelen. Hensigten er desuden, at Vollsmose med tiden og i takt med Odenses øvrige bolig- og bosættelsesudvikling skal byde på nye og andre boligformer, som kan tiltrække nye grupper af beboere samt fastholde de nuværende.
Forhåbningen er, at denne langsigtede udvikling vil understøtte en bevægelse fra ledighedskultur til arbejdskultur. En bevægelse, der ikke alene kan bidrage til at højne uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt beboerne over en kortere årrække, men også vil skabe et andet spejlbillede for Vollsmoses børn, der ganske simpelt vil se flere voksne mennesker gå på arbejde.
På sigt kan det være med til at rykke normen og skabe de strukturelle forandringer, vi gerne vil se i bydelen.
Man kan ikke fjerne sociale problemer ved at anlægge veje og stier. Så enkelt er det ikke.
Men ved at lade den fysiske byudvikling og den sociale udvikling gå hånd i hånd, og ved at bygge både sociale og fysiske forbindelser til det omkringliggende samfund, tror vi på, at vi laver de mest effektive forandringer i et udsat boligområde som Vollsmose.