Dagens overblik: Tidligere R-landsformand fortæller om giftig kultur i Radikales hovedbestyrelse

I dagens overblik kigger vi på den amerikanske Højesterets afgørelse om Trumps mulige immunitet som præsident. Vi skal også forbi et interview med en tidligere radikal landsformand, der har meldt sig ud af partiet efter 37 år.

Tidligere landformand i Radikale Klaus Frandsen har meldt sig ud af partiet efter 37 år.
Tidligere landformand i Radikale Klaus Frandsen har meldt sig ud af partiet efter 37 år.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

Godmorgen og velkommen til dagens overblik. 

I dag tager skal vi besøge forskellige steder rundt om i verden. Vi skal både til USA, Rådhuspladsen og Ungarn.

Så spænd sikkerhedsbæltet, og lad Altinget guide dig igennem dagens politiske historier.

Tidligere landsformand fortæller om giftig kultur i Radikale

Vi starter med at tage en tur til Pilestræde og Berlingske, der har lavet et interview med Radikales tidligere landsformand, Klaus Frandsen.

Han forlader nu Radikale efter 37 år som medlem. 

I interviewet fortæller Frandsen om en "giftig kultur i partiets ledelsesorgan".

"Den svaghed, der er nu, er af en helt anden størrelse og langt sværere at komme ud af end noget, vi har prøvet før," siger han til avisen.  

Det beskrives i interviewet, hvordan Frandsen mener, at kulturen i Radikale har ændret sig, efter at Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen hurtigt efter hinanden forlod posten som politisk leder. 

Læs også

Trump er delvis immun for retsforfølgelse

Vi skal også en tur over Atlanten, hvor der igen er nyheder om den forhenværende præsident Donald J. Trump. 

Højesteret i USA har afgjort, at Trump er delvis immun mod retsforfølgelse for handlinger, han har begået, imens han var præsident. 

Det skriver DR.

Højesteret har defineret, at Trump er immun for handlinger, han har udført som en del af sin embedsførelse, men ikke er immun, hvis han handlede som privatperson, også selvom han var præsident samtidig.

Højesteret giver Trump delvis immunitet med stemmerne seks mod tre.

"Forholdet mellem præsidenten og de mennesker, han tjener, er skiftet uigenkaldeligt. I enhver brug af officiel magt er præsidenten nu en konge over loven," skriver én af højesteretsdommerne Sonia Sotomayor i sin såkaldte dissens, ifølge DR.

Nu skal lavere retsindstanser undersøge og vurdere, hvorvidt han har immunitet for tidligere handlinger som præsident, herunder hans rolle i stormen på Kongressen i Washington D.C. 6. januar 2021. 

Tesfaye kendte ikke til køb af ny ejendom til 600 millioner kroner

Fra USA til Rådhuspladsen i København.

Ekstra Bladet har talt med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

Interviewet kommer på baggrund af en historie, hvor Ekstra Bladet beskrev købet af en ejendom centralt i København til 600 millioner kroner, der skal huse to styrelser under Tesfayes ministerium.

Men ministeren vidste ikke noget om opkøbet af ejendommen, fortæller han nu til Ekstra Bladet. 

"Det er ikke nødvendigvis en dårlig beslutning. Heller ikke for skatteyderne. Men jeg går op i, at hvis det skal være et formål i sig selv, når man skal finde en bygning, at den skal ligge tæt på Slotsholmen, så skal det være en politisk beslutning," siger ministeren til Ekstra Bladet.

I et svar til Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær fremgår det, at ministeriet ikke prøvede at finde en billigere ejendom længere fra Københavns centrum. 

Hvordan kommer Orbán til at bruge sit EU-formandskab?

Fra USA til Danmark og nu til Ungarn. 

Landet og dets regeringsleder Viktor Orbán har nu overtaget EU-formandskabet.

Og det er ikke et formandskab uden indflydelse. Lige med undtagelse af topmøderne og udenrigsmøderne i EU, så bliver alle andre ministermøder forberedt og styret af formandslandet. Det kan også påvirke dagsordenen og presse på for bestemte lovpakker.

Men Ungarns formandskab falder på et tidspunkt, hvor der ikke er meget ny lovgivning, der skal igennem i Bruxelles. Det næste halve år vil meget af tiden gå med etableringen af en ny EU-Kommission.

"Orbán vil køre sit show. Han kan da lave sit eget lille cirkus, hvis han vil. Og det vil han jo nok. Men i virkeligheden bliver hans formandskab ret ligegyldigt," siger en højtstående kilde i Parlamentets største gruppe, konservative EPP til Altinget.

Læs hele artiklen om Orbán og Ungarns formandskab her

Handlingsplan mod racisme er stadig ikke kommet

Og til sidst vender vi tilbage til Danmark og DR.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) udskød i november 2023 handlingsplanen mod racisme til første halvår i 2024. 

Men planen er stadig ikke færdig, og det møder kritik fra en række partier. Blandt andet kalder Alternativet det for "skandaløst".

Hun bakkes op af Enhedslisten retsordfører, Rosa Lund.

"Den her handleplan har været undervejs så længe nu, at det er pinligt, at den ikke er kommet. Vi har intet hørt, siden vi aftalte, at den skulle laves," siger hun til DR.

Handlingsplanen blev besluttet tilbage i januar 2022 af et flertal bestående af den daværende socialdemokratiske regering med støtte fra SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Klaus Frandsen

Partner, MHS Coporate Finance, fhv. landsformand, Radikale Venstre
ba i erhvervsøkonomi (Odense Uni. 1985)

Viktor Orbán

Premierminister, Ungarn
jurist (Eötvös Loránd University 1987)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024