Lisbeth Knudsen: Alvorlige problemer lurer under demokratiets overflade. Grundlovsdag kalder på nytænkning

Særlige rådgivere og spindoktorer spiller en central rolle i denne proces. Deres job er at hjælpe politikere med at navigere i medielandskabet, men deres tilstedeværelse bidrager også til en professionalisering og politisering af embedsværket. Dette skaber en kultur, hvor hurtige, medieegnede løsninger prioriteres over grundig og faglig sagsbehandling.

Medialiseringen har også skabt en situation, hvor politiske møgsager hurtigt personaliseres. Fokus skifter fra de strukturelle problemer til individuelle aktører. Det handler om at få placeret et ansvar og hængt den skyldige til tørre i offentligheden – eller i det mindste undgå selv at få skylden.

Lige nu med en treparti-regering hen over midten ser vi mindre ”blame-game” end i andre perioder, men indimellem dukker det op til overfladen.

Politikskabelsen i Danmark er også præget af en forligskultur, hvor store politiske beslutninger træffes i lukkede rum uden tilstrækkelig folkelig debat eller inddragelse af uafhængige eksperter. Den lukkethed underminerer tilliden til det politiske system og skaber en følelse af fremmedgørelse blandt vælgerne.

Når politiske beslutninger træffes uden åben debat, er der en risiko for, at de ikke er tilstrækkeligt forankrede i befolkningen, hvilket kan føre til modstand og manglende legitimitet.

Forligskulturen har sine rødder i ønsket om politisk stabilitet og bred konsensus, men i praksis har det ofte ført til, at beslutninger bliver taget af en lille gruppe af politiske ledere uden bred inddragelse.

Dette er problematisk i et demokrati, hvor åbenhed og gennemsigtighed burde være nøgleprincipper. Når de politiske beslutninger træffes bag lukkede døre, bliver den offentlige debat marginaliseret, og muligheden for borgerne til at påvirke beslutningerne reduceres betydeligt.

Tilliden til politikerne og de politiske institutioner er afgørende for et velfungerende demokrati. Desværre er tilliden til politikere i Danmark på et historisk lavpunkt. Mange borgere føler sig ikke set eller hørt, og de oplever, at deres synspunkter ikke bliver taget alvorligt.

Dette er en alvorlig udfordring, da et demokrati kun kan fungere, hvis borgerne har tillid til, at de folkevalgte repræsenterer deres interesser og træffer beslutninger til gavn for samfundet som helhed.

Et væsentligt aspekt af denne tillidskrise er den voksende afstand mellem politikere og vælgere. Politiske partier fokuserer i stigende grad på at tiltrække vælgere gennem medievenlige kampagner og strategisk kommunikation, mens den daglige dialog med medlemmer nedprioriteres.

Dette skaber en følelse af fremmedgørelse og frustration blandt borgerne, som føler sig distanceret fra de politiske beslutningstagere.

For at styrke demokratiet og genoprette tilliden til de politiske institutioner, må vi tage fat på disse udfordringer. Demokratikommissionen har tidligere fremsat en række anbefalinger, der sigter mod at fremtidssikre det danske folkestyre.

Det danske demokrati har stærke rødder, men det kræver konstant opmærksomhed.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Blandt disse er forslag om at etablere et Center for Demokrati og Borgerinddragelse, der skal fremme nye debat- og inddragelsesformer. Vi skal også uddanne børn og unge til at se fordelene ved demokrati og engagere sig i politik, samt udvikle en national handlingsplan for digital dannelse for at bekæmpe hadtale og desinformation.

Der er også behov for at revidere forligskulturen og sikre større åbenhed i den politiske beslutningsproces. Er der ikke brug for fortrolige forhandlinger, som der altid har været det? Jo, naturligvis.

Men der mangler ofte en åben og engagerende debat i offentligheden forud for de lukkede forligsforhandlinger.

Der mangler alt for ofte plads til offentlig debat og inddragelse af forskellige synspunkter og ekspertviden. Det vil ikke kun styrke tilliden til det politiske system, men også sikre, at beslutningerne er bedre forankrede i befolkningen.

Medierne spiller en central rolle i demokratiet som formidlere af information og som vagthunde, der holder magthaverne ansvarlige. Men mediernes rolle er også under forandring. Konkurrencen om opmærksomhed har ført til, at mange medier fokuserer på sensationelle nyheder og personfikserede historier fremfor dybdegående journalistik, der belyser de komplekse samfundsproblemer.

Politiske partier fokuserer i stigende grad på at tiltrække vælgere gennem medievenlige kampagner og strategisk kommunikation, mens den daglige dialog med medlemmer nedprioriteres.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Der er behov for, at medierne genopfinder deres rolle som demokratiets kritiske forvaltere og som idégenererende bidragydere til den politiske debat . De skal prioritere grundig research og nuanceret dækning fremfor hurtige og overfladiske nyheder.

Medierne skal også tage ansvar for at skabe en platform for konstruktiv offentlig debat, hvor forskellige synspunkter kan komme til udtryk, og hvor borgerne føler sig oplyste og engagerede.

Som formand for Demokratikommissionen har jeg tidligere sagt og skrevet, at den demokratiske samtale trænger til en gang afkalker.

Vi skal fjerne de barrierer, der hindrer en åben og inkluderende debat, og vi skal arbejde for at genoprette tilliden til politikerne og de politiske institutioner.

Det kræver vilje til at nytænke vores demokratiske praksis og til at åbne en diskussion om, hvad vi forventer af demokratiet anno 2024 og de kommende fem år til grundloven fylder 180.

Demokratiet er ikke noget, vi kan tage for givet. Det kræver konstant opmærksomhed og engagement fra os alle. Vi skal uddanne børn og unge til at se værdien af demokrati og til at deltage aktivt i samfundet.

Men det kræver, at partierne viser, at der er en demokratisk læreplads for dem. Vi skal skabe rammerne for en offentlig debat, der er respektfuld og inkluderende, og vi skal sikre, at politiske beslutninger træffes på en åben og gennemsigtig måde.

Grundlovsdag er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at værne om og styrke vores demokrati. Det danske demokrati har stærke rødder, men det kræver konstant opmærksomhed og fornyelse for at kunne modstå tidens udfordringer.

Vi må alle tage del i denne proces – som borgere, som politikere og som samfund – for at sikre, at vores demokrati forbliver stærkt, åbent og inkluderende.

Lad os bruge 175 års fødselsdagen til at til at nytænke vores demokratiske idealer, øge interessen for at deltage aktivt i det politiske liv som kandidat og skærpe værdien ved at være partimedlem,  genoplive den demokratiske samtale og arbejde sammen for et mere robust og inkluderende folkestyre med opdaterede mål og idealer.