Civilsamfundet bør gå forrest i kampen mod online polarisering

Vi kan sagtens bekæmpe online polarisering, og vi ved faktisk allerede hvordan, men det kræver, at civilsamfundet tør blande sig og tage et langt større online ansvar på sig end i dag, skriver Eske Vinther-Jensen.

Digital deeskalering er den mest lovende metode til at komme polarisering til livs, og civilsamfundet bør gå forrest i at være udførende, skriver Eske Vinther-Jensen.Foto: Jens B'ttner/AP/Ritzau Scanpix

Eske Vinther-Jensen

Adm. direktør, Common Consultancy

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi kender det alle sammen: Vi scroller på vores fortrukne sociale medie og konstaterer, hvordan politikere, danskere med etnisk minoritetsbaggrund eller LGBTQ+ personer bliver udsat for had. Hvordan deltagerne i en politisk diskussion kalder hinanden røvhuller og hjernedøde. Eller vi støder på synspunkter, der underminerer videnskaben og forskere.

Det mest sandsynlige scenarier er, at vi ikke orker at blande os, at vi selv går til modangreb, eller at vi afskriver de andre som nogle sølvpapirshatte.

Det er en naturlig og forståelig reaktion, for meget få enkeltpersoner har tid og overskud til at blande sig i diskussioner, hvor man risikerer at blive svinet til eller det, der er værre.

Online had og polarisering kan båe føre til radikalisme og ekstremisme.
Eske Vinther-Jensen

For online opfører mange sig på måder og siger ting, som ikke blive accepteret andre steder. Og de slipper af sted med det, fordi der i modsætning til i børnehaven, fodboldklubben eller til fællesspisning ikke er nogen, der siger fra og lige får dæmpet gemytterne. Det kan let føre til digitale flertalsmisforståelser, hvor vi tror, at polarisering og nedgørelse er normen og socialt accepteret, fordi ingen siger fra.

Konsekvenserne af online polarisering er alvorlige: Flere deltager ikke i den offentlige debat, minoritetsgrupper bliver udsat for had og føler sig marginaliserede, vi bliver dårligere til at forstå hinanden på tværs af skel, og vi mister tilliden til videnskaben, medierne og politikerne.

Det underminerer med andre ord sammenhængskraften og demokratiet.

Det skader også vores sikkerhed, fordi online had og polarisering både kan føre til radikalisme og ekstremisme, og det er de debatter, lande som Rusland, Iran og Kina opfatter som vores sårbarheder og udnytter med påvirkningskampagner.

Læs også

Forskere, organisationer og offentlige aktører: Det er tid til at ændre tilgangen til forebyggelse markant

Derfor skal der selvfølgelig stilles krav til tech-virksomhederne om at fjerne ulovligt indhold, og myndighederne har selvklart ansvaret for trusler fra udlandet, ekstremisme og terror. Det løser bare ikke problemet, fordi polarisering hverken er ulovligt eller noget, kun fjendtlige stater beskæftiger sig med.

Jeg vil gerne vove pelsen: Digital de-eskalering er den mest lovende metode til at komme polarisering til livs, og civilsamfundet bør gå forrest i at være udførende.

Digital deeskalering betyder, at man er til stede i online debatter, der hvor de udspiller sig og nedtrapper konflikter. Det betyder, at man lytter respektfuldt til alle og forsøger at forstå dem, anerkender deres bekymringer og udgangspunkt og samtidig siger klart fra over for had og angreb på andres vegne.

Når det lykkes, skaber det en bedre dialogkultur, der minimerer den negative energi i debatterne og viser alle dem, der læser med, at det kan lade sig gøre at være uenig på en god måde.

Stort set alle civilsamfundsorganisationer er til stede på sociale medier, hvor de fra deres egne sider, grupper og profiler taler om alt det, de laver.

Det er ikke let at bekæmpe polarisering og kræver, at civilsamfundet tager en ny opgave på sig.
Eske Vinther-Jensen

Det er dog – med et par få undtagelser – de allerfærreste organisationer, der blander sig i debatter, som foregår andre steder end hos dem selv. Desværre, for det er netop her, de ville kunne gøre en stor forskel i kampen mod polarisering. I kommentarsporene på de store medier, i diskussionerne på Facebook-grupperne, YouTube-kanalerne, Instagram og TikTok.

Fordi civilsamfundet har folkelig legitimitet, repræsenterer foreningsdanmark og er vant til at tale med mennesker fra alle miljøer, vil de kunne blande sig i de debatter, som de fleste af os er bange for, og hvor myndigheder ikke nyder stor tillid eller respekt.

Min påstand er derfor, at de mest effektive til at bekæmpe misinformation om sundhed og sygdom er alle patientorganisationerne, og at sportsforeningerne, trossamfundene og alle de andre organisationer, som folk lytter til, er de bedste til at modvirke had og splittelse. Bare for at nævne et par eksempler.

Det er ikke let at bekæmpe polarisering og kræver, at civilsamfundet tager en ny opgave på sig, som er uden for de fleste organisationers kendte arbejdsfelt. Lige nu er der bare ikke andre, som er ligeså oplagte, og med evner kommer som bekendt ansvar.

Politik har aldrig været vigtigere