Civilt overblik: 82 tv-millioner, en uforbrugt milliard og en uopslidelig indsamlingsentusiast
UGEREVY: Der star indsamling på dagsordenen i denne uges civile overblik, men vi skal også omkring en ny social investeringsfond og en folkeskolemilliard, der efter seks år endnu ikke er fuldt uddelt.
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundGodmorgen og velkommen til din ugentlige gennemgang af tilværelsen i det civile Danmark. Vi starter i den pekuniære afdeling.
Lørdag kulminerede Danmarks Indsamlingen med den store årlige tv-galla. 82 millioner kroner kom i kassen. Og det er en markant stigning i forhold til sidste år. I de senere år er indtægterne ved den landsomspændende indsamling ellers faldet støt. I 2015 kom der 100 millioner kroner ind, mens indsamlingsresultatet sidste år landede på 70 millioner.
Faldet skyldes dels, at færre ser flow-tv, lyder forklaringen. Og samtidig er konkurrencen blevet hårdere, tilføjer Mette Grovermann, som er generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro.