DGI foreslår loft over bankgebyrer på foreningskonti
Danske foreninger er stadig tynget af bureaukrati og høje gebyrer, når de går i banken. Det viser en ny, stor undersøgelse foretaget blandt DGI's foreninger.
![DGI samler over halvanden million danskere - ikke blot til landsstævne i gymnastik som her i Svendborg i 2022, men i foreningsfællesskaber inden for forskellige sportsgrene. Organisationen har 6.660 foreninger som medlemmer - hvoraf en del har deltaget i en ny undersøgelse, som viser at det stadig er bøvlet og dyrt at have foreningskonto. Arkivfoto. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/273548/114943.jpg)
Af Malte Dan Møller Henriksen
Det er stadig for dyrt og for besværligt at være forening og have konto i en bank.
Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse fra DGI. Derfor efterspørger organisationen et lovbundet loft over, hvor meget banker og pengeinstitutter må kræve i gebyrer fra foreninger.