DUF: Små foreninger presses ud af Folkemødet
BEKYMRING: Folkemødet må ikke miste sit folkelige aspekt, siger DUF, som efterlyser bedre muligheder for, at mindre foreninger kan arrangere debatter. Formand for Folkemødet mener, at de forkerte skummer fløden.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistDet risikerer jo at tage det folkelige aspekt ud af Folkemødet, hvis der er en række organisationer, som simpelthen ikke har råd til at være med
Kasper Sand Kjær
Formand, Dansk Ungdoms Fællesråd
Huse, der udlejes i 10.000-kroners-klassen, og kommunikationsbureauer, som tager store femcifrede beløb for at facilitere debatter. Mindst.
Det er ikke just billigt at være på folkemøde, og det er et problem, mener Dansk Ungdoms Fællesråd. Paraplyorganisationen appellerer derfor til, at den nystiftede forening bag Folkemødet får adresseret problemet.
“Jeg håber virkelig, at den nye forening får gjort sig nogle overvejelser om, hvad de vil med Folkemødet. For hvis ikke man tænker sig om, så frygter jeg, det ender som i Sverige. Her er det blevet meget kommercialiseret, og mindre organisationer og foreninger er fuldstændig fraværende,” siger formand Kasper Sand Kjær.