Ildsjæl fylder 60: "Der skal ét menneske til at forandre et liv"

PORTRÆT: I 2016 lukkede Manuela Reith Rasmussen døren til det private arbejdsmarked. Men i stedet for at lade sig pensionere, åbnede hun døren til civilsamfundet med Life Changes, der hjælper udsatte unge til en stabil tilværelse. Lørdag fylder den lokale ildsjæl 60 år, og pensionen er stadig langt ude i horisonten.

"Andre ser måske én, der kunne være farlig. Men jeg ser en, der vil elskes. Han vil jo bare have en krammer," fortæller Manuela Reith Rasmussen om sit arbejde med udsatte unge. 
"Andre ser måske én, der kunne være farlig. Men jeg ser en, der vil elskes. Han vil jo bare have en krammer," fortæller Manuela Reith Rasmussen om sit arbejde med udsatte unge. 
Maria Neergaard Lorentsen

De døde som fluer omkring mig, det var ganske forfærdeligt. Og på den anden side var det jo enormt givende at være der, være i det og tale om det, der er svært

Manuela Reith Rasmussen
Om at arbejde med AIDS-ramte i 90'erne

"Jeg har ofte siddet oppe klokken to om natten og talt med udsatte mennesker," fortæller Manuela Reith Rasmussen, der er stifter af den socialøkonomiske virksomhed Life Changes.

"Hvis nu der er sket noget, så kan jeg jo ikke bare at lægge på. Og måske netop dét opkald kan bremse en udadreagerende situation."

Lørdag den 14. september fylder Manuela Reith Rasmussen 60 år, og efter knap tre årtier som selvstændig erhvervs- og virksomhedsrådgiver var Manuela Reith Rasmussen fast besluttet på næste skridt: en tidlig pension, hvor hun kunne dyrke økologiske grøntsager i haven.

Dokumentation

Manuela Reith Rasmussen

  • fylder 60 år den 14. september
  • stifter af Life Changes, en virksomhed, der hjælper unge på kanten af samfundet med at komme ud af eksempelvis kriminalitet og få en stabil tilværelse.
  • har arbejdet 25 år med lejeret, hvor hun har haft ledende stillinger inden for ejendomsbranchen og været selvstændig erhvervs- og virksomhedsrådgiver
  • er uddannet jurist, har videreuddannet sig med diverse ledercertifikater og sidenhen to uddannelser som henholdsvis coach og mentor
  • er litterær storforbruger, som tænder for en lydbog, hver gang hun sætter sig i bilen, og hver aften, når hun ligger sig i sengen. I øjeblikket lytter hun til "Bad Company: Fire år i Bandidos". 
  • Derudover elsker hun at bruge tid i haven og køkkenet og har altid køleskabet fyldt med diverse pestoer og marmelader.
  • er oprindeligt fra Tyskland, men adopteret til Danmark. Bor i Vordingborg og har tre voksne børn.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024