Frivillighed Norge: Lad os etablere et nordisk mødested for civilsamfundet

Skal det nordiske samarbejde om at nedbringe ensomheden og mistrivslen blandt vores børn og unge lykkes, så kræver det, at vi etablerer et fælles mødested for læring og inspiration. Lærer civilsamfundet og de offentlige myndigheder her at spille sammen, så kan det være nøglen til succes, skriver Stian Slotterøy Johnsen.

Skærme og ensomhed fylder mere og mere blandt børn og unge i de nordiske lande og udgør et problem. Vi kan komme et skridt nærmere en problemløsning ved at etablere et fælles nordisk mødested for civilsamfundet og offentlige myndigheder, skriver Stian Slotterøy Johnsen. <i>(arkivfoto)</i> — Skærme og ensomhed fylder mere og mere blandt børn og unge i de nordiske lande og udgør et problem. Vi kan komme et skridt nærmere en problemløsning ved at etablere et fælles nordisk mødested for civilsamfundet og offentlige myndigheder, skriver Stian Slotterøy Johnsen. *(arkivfoto)*Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Stian Slotterøy Johnsen

Generalsekretær, Frivillighet Norge

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De ældre generationer forbedrer hele tiden deres sundhed og livskvalitet, men blandt de unge går det den modsatte vej. Hvad sker der?

Temadebat

Hvordan kan ngo’er på tværs af Norden styrke samarbejdet om at bekæmpe mistrivsel?

De unges mistrives.

I Norden arbejder mange ngo’er og civilsamfundsorganisationer med de samme problematikker på området.

Derfor spørger Altinget Civilsamfund nu: Hvordan kan vi lære af hinanden, låne ideer fra hinanden og lade os inspirere af hinanden?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Ja, vi ser det, læser det og hører det, at flere og flere unge føler sig ensomme og deprimerede. Flere undersøgelser bekræfter denne tendens, der blev forstærket under og efter pandemien.

Nogle forskningsmiljøer mener, at de ser sammenhænge, der kan være interessante at dvæle ved, fordi de også forholder sig til NGO'ernes forskellige kvaliteter som aktører i samfundet.

Sociale medier gør mobningen skjult

Et forskningsmiljø, der beskæftiger sig med disse spørgsmål i Norge, er forskningscentret HUNT ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Læs også

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Ved at sammenligne tal fra Ungdata-undersøgelsen viser de, at stigningen i psykisk stress blandt unge er sammenfaldende med væksten på internettet, smartphones, tablets og sociale medier, som unge er storforbrugere af.

Et negativt træk ved de sociale medier er, at mobning og eksklusion foregår mere skjult end før. Mobberne følger dig døgnet rundt online, ofte i kommentarer, der er synlige for alle.

Resultatet er, at mange unge har brug for professionel terapeutisk støtte fra det offentlige støttesystem.

Som en forebyggende foranstaltning henviser forskningscentret til ABC-metoden, der er udviklet af forskningsmiljøer i Australien og Danmark, og som er blevet ændret til norske forhold.

Den korte version er, at ABC-modellen handler om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen, gøre noget meningsfuldt. Metoden udgør en vidensbaseret ramme baseret på, at netop dette udgør en forudsætning for at sikre god livskvalitet, glæde, mestring og mening i hverdagen.

De frivillige organisationer spiller en væsentlig rolle

Når du deltager i lokale ngo'ers aktiviteter, gør du noget aktivt og meningsfuldt sammen, i et fællesskab sammen med jævnaldrende med fælles interesser.

Mobberne følger dig døgnet rundt online, ofte i kommentarer, der er synlige for alle.
Stian Slotterøy Johnsen
Generalsekretær, Frivillighet Norge

Kan deltagelse aktiviteter arrangeret af frivillige organisationer være en del af løsningen til at forebygge øget oplevet ensomhed og depression blandt unge? Det tror vi.

En vigtig årsag er, at deltagelse i aktiviteter i regi af frivillige organisationer skaber en række merværdier, ofte som bivirkninger af de aktiviteter, organisationerne driver.

Social udvikling blandt børn og unge sker altid i samspil med andre jævnaldrende. Gennem deres aktiviteter skaber organisationerne sociale mødesteder, hvor den enkelte udvikler social kompetence, social kapital, danner tætte venskaber, udvikler netværk og tilegner sig ny viden og uformel læring.

Dette er eksempler på merværdi, der er vigtige byggesten til at skabe positive relationer både på individniveau og på gruppeniveau i lokalsamfundet.

Det, der kendetegner enhver frivillig organisations aktiviteter, er, at de foregår i en normal situation, hvor børn og unge får mulighed for at opleve fællesskab og danne venskaber med andre unge. Det faktum, at aktiviteten foregår i en normal situation, er en kvalitet i sig selv i det sociale samvær.

Samarbejde er påkrævet

Ville det være smart at samarbejde på tværs af de nordiske lande? Svaret på dette er et ubetinget ja. De nordiske lande har mange ligheder, og i Norge taler vi ofte om den almindelige tradition for frivilligt arbejde.

Det nordiske samarbejde kræver, at der etableres et mødested for læring og inspiration.
Stian Slotterøy Johnsen
Generalsekretær, Frivillighet Norge

Den amerikanske politolog Francis Fukuyama argumenterede i 2001 for, at stærke velfærdsstater med en omfattende offentlig sektor betyder, at staten ofte får en tillader en alvorlig negativ indvirkning på det frivillige engagement. Denne effekt blev omtalt som teorien om "crowding out".

I forskningsprojektet Frivillig indsats og motivation i Norge og Skandinavien undersøger Kristin Strømsnes, professor ved universitetet i Bergen, sammen med kolleger fra Aalborg Universitet og Ersta Sköndal Bräcke Universitet blandt andet, hvorfor denne teori fortrængningsteorien ikke holder stik i de skandinaviske lande.

I stedet for at føre til mindre frivillig deltagelse er der flere faktorer, der spiller ind, som gør, at en stærk velfærdsstat bidrager til at øge frivilligheden. Vi mener, at offentlige frivillige politikker, både på nationalt og lokalt plan, er nøglen til succes.

Det nordiske samarbejde kræver, at der etableres et mødested for læring og inspiration, så vi sammen kan identificere, hvordan civilsamfundet i samspil med de offentlige myndigheder kan bidrage til at bekæmpe udfordringer som eksklusion og ensomhed blandt børn og unge.

Vores organisation er er positivt indstillet over for dette og bidrager gerne til et sådant samarbejde.

Læs også