PACT – bogstav for bogstav
PAGTENS ORD: Power, Accountability, Connection, Trust. Julia Unwin gennemgår her fire begreber, som civilsamfundets organisationer er nødt til at forholde sig til, hvis de vil bevare deres relevans.
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundEngelske Civil Society Futures har udarbejdet en pagt, der skal skabe rammen for en helt nødvendig diskussion af civilsamfundets rolle i fremtiden. Pagten bygger på en omfattende analyse af forholdene i det engelske civilsamfund og består af fire begreber. Julia Unwin, som stod i spidsen for analysen, gennemgår begreberne her.
P for Power
Mange i civilsamfundet siger: "Åh Gud, magt er sådan et ubehageligt ord." For mig har civilsamfundet altid handlet om magt. Men det er ikke en individualistisk ting: Det er grupper af mennesker, som går sammen for at gøre noget ved hjemløshed, forbedre lejeres forhold eller forældre til handicappede børns rettigheder.