Sophie Løhdes tidligere særlige rådgiver ansat som politisk konsulent
Thomas Bille Winkel har sagt farvel til Slotsholmen for at rådgive Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i politiske anliggender.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentDanske Erhvervsskoler og -Gymnasier har fået to nye stemmer til at vejlede i politiske anliggender, Thomas Bille Winkel og Sebastian Carstensen.
Det skriver Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i en pressemeddelelse.
Thomas Bille Winkel er i forvejen et kendt ansigt inden for politiske kredse. Senest har han nemlig arbejdet som særlig rådgiver for Sophie Løhde, og inden da var han blandt andet pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet og i Integrationsministeriet. Efter 19 år på Slotsholmen vil han gerne prøve kræfter med noget nyt.
NYT JOB: Har i dag haft første arbejdsdag i @DanskeEG som politisk konsulent. Ser frem til at gå i gang med nye, spændende opgaver inden for en sektor med stor betydning for velfærdsdanmark. #dkpol #uddpol pic.twitter.com/YS6ikzlg6d
— Thomas Bille Winkel (@billewinkel) 1. august 2019
Sebastian Carstensen er uddannet fra Aalborg Universitet med en kandidatgrad i kommunikation og har blandt andet været i praktik hos Socialdemokratiet og arbejdet som student i et PR-bureau.
Sekretariatet Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers formål er at skabe de bedst mulige forhold for erhvervsrettede uddannelser i landet.
Både Thomas Bille Winkel og Sebastian Carstensen er startet 1. august 2019.