Dansk IT: Vi bruger flere kræfter på undgå skyggesiderne af AI end på at realisere mulighederne

Lad os ikke skræmme

Men hvad er der så sket siden? Her synes jeg især, at samfundsdebatten omkring AI har fået et skær af skræmmekampagne. Selvfølgelig skal vi dreje af, når vi får øje på problemer i horisonten – som med Gladsaxe-modellen. 

Men lad os dog som minimum handle på en reel ledelsesmæssig vurdering af, om de overhovedet opstår eller ej. Ellers går vi glip af alt for mange muligheder.

Alene i den offentlige sektor er mulighederne med AI enorme. I sundhedsvæsenet analyseres der på store mængder af billedmateriale med en præcision, som mennesker ikke kan præstere.

I mange former for sagsbehandling kan indviklede sagskomplekser analyseres på få sekunder. Miljøgodkendelsessager vil kunne behandles på langt kortere tid og dermed øge tempoet i Danmarks grønne omstilling.

Men typisk for tiden vil EU først og fremmest forhindre AI-toget i at løbe løbsk, og med dansk iver går vi forrest og har  kastet os ud i at følge denne regulering til sidste punktum.

Hvor meget skal vi regulere?

For et par måneder siden deltog jeg i et såkaldt assessment (DPIA), som nu er påkrævet for at afdække mulige problematiske forhold forud for offentlige anvendelse af AI. For at navigere bedre i dette lumske farvand havde organisationen allieret sig med ekstern bistand i form af en forholdsvis nyuddannet jurist og en studentermedhjælper. 

De to ledte os gennem et endeløst spørgeskema, hvor der blev dvælet længe ved selv de mest elementære spørgsmål. Dog uden at det førte til relevante konklusioner. Til gengæld var der talrige opfordringer undervejs til at holde flere møder.

Der var tilsyneladende god tid. Undervejs forsøgte myndigheden at henlede opmærksomheden på, at vi jo har forvaltningsloven, som danner grundlag for, hvordan et embedsværk skal agere. Ordene faldt på gold jord, og det blev to lange timer.

Efter samme mønster kan man også fremhæve, at der allerede i flere år har eksisteret et krav til børsnoterede selskaber om, at de skal udarbejde en politik for dataetik og fremvise den på deres hjemmeside.

Ydermere skal der udarbejdes og offentliggøres årlige redegørelser for, hvordan denne politik praktiseres. Nuvel, det er ikke ligefrem en AI Act, men ved de regulerende hænder, hvad hinanden laver? På hvor mange ledder og kanter skal vi regulere? 

Situationen minder mig om de første år af GDPR, som medførte decideret guldgraverstemning blandt de mange konsulenter og advokater, der stod parate til at udlægge den nye lovgivning til mindste detalje for ethvert betalende publikum. Ofte med næsten komiske sikkerhedskrav til følge ­– formuleret i den hellige risikostyrings navn. 

Hvad i alverden er det, vi laver?

Fast forward til 2024: For nylig modtog jeg et spørgeskema på 16 sider fra en kunde, med hvem der allerede var indgået kontrakt og databehandleraftale om en beskeden opgave. Skemaet var næppe udarbejdet af kunden selv.

Svarene på 80 procent af spørgsmålene stod allerede i databehandleraftalen og kunne kopieres direkte ind som svar. Mange af de sidste 20 procent var næsten spild af tid for begge parter. 

Samfundsdebatten omkring AI har fået et skær af skræmmekampagne.

Ejvind Jørgensen
Formand, Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor

Og så er det, jeg i mit stille sind tænker: "Hvad i alverden er det, vi laver?"

Der synes at have indfundet sig et enormt stort fokus på at gøre tingene rigtigt. Så stort at det – paradoksalt nok – forhindrer os i at gøre de rigtige ting. Vi bliver simpelthen mere optagede af at følge spillets regler end at komme i mål.

Alle teknologiske landvindinger kræver regulering. Men i forhold til AI er det, som om vi bruger flere kræfter på undgå de formodede skyggesider end på at realisere mulighederne – før vi rent faktisk har set dem på horisonten.

Her tænker du måske: "Jaja, det er jo en typisk holdning for en organisation, der ønsker at fremme Danmarks brug af it. Bare giv AI frie tøjler – jo mere, jo bedre."

I så fald må jeg melde hus forbi: I Dansk IT tror vi ikke på "jo mere it, jo bedre". Men vi tror på, at Danmark er blevet et digitalt foregangsland som følge af visionære embedsmænd, som ville noget og som turde at slippe innovationskræfterne løs i stedet for at lamme dem med overregulering.

Lad os høste frugterne af AI med udsyn og indsigt – slæk på håndbremsen og sæt ledere til at styre os i den rigtige retning.