Dataetisk Ungeråd: Vi skal sikre de udsattes værdighed i digitaliseringen

Udfordringerne med digitaliseringen er nu så udbredte, at de går på tværs af både alders- og samfundsgrupper. Digitaliseringsstyrelsen anslår, at omkring 20 procent af borgerne i Danmark tilhører den gruppe, som betegnes som digitalt udsatte.

Alle kan blive udfordret i mødet med det offentlige, men de digitalt udsatte bliver efterladt og udelukket, når mødet altid er udfordrende. Uanset alder. Så for en minister, der vil udbrede inkluderende digitalisering, er der rigeligt at tage fat i.

Vi risikerer nemlig at svække tilliden til det offentlige, når vi digitaliserer uden at have for øje, hvem vi gør det for: borgerne, der har brug for systemet. Det skal nemlig ikke udfordre værdigheden at benytte sig af offentlige services, heller ikke digitalt.

Det værdige alternativ

Vi skal som samfund den digitale færdighedsmangel til livs, for vi kommer langt ved at vejlede borgerne i at benytte sig af systemet, men teknologien udvikler sig fortsat, og de, der i dag står stærkt, kan i morgen være bagud. Derfor mener vi, at vi skal sikre værdige alternativer.

Det er derfor positivt at følge den igangværende behandling af et lovforslag om at simplificere processen for digital fritagelse, men samtidig bekymrende at se ministeren udtale sig mod retten til et analog borgerliv. Skal man absolut være digital for at være dansker?

I Dataetisk Ungeråd ønsker vi ikke et analogt parallelsamfund, men det stiller store krav til stabiliteten, sikkerheden og brugervenligheden af de digitale løsninger at kræve alle online. Samtidigt risikerer det at have en umyndiggørende og nedværdigende effekt, hvis alternativet ikke er gennemtænkt.

Hvad betyder digitalisering af velfærdsstaten egentlig, hvis det ikke gavner borgene?

Dataetisk Ungeråd

Selv hvis en udsat har familie eller venner til at hjælpe sig, så eksisterer der for eksempel ikke en pårørende-adgang i dag. I praksis betyder det, at unge med syge forældre tyer til ulovligheder for at hjælpe deres digitalt udsatte nærmeste. Men hvad med dem uden pårørende?

Som unge har vi tiden foran os, hvorfor det er oplagt at blive inspireret af klimadebatternes langsigtethed. Hvis vi skal fremtidssikre vores velfærd, vores demokrati og vores samfundstillid, bliver vi nødt til at stille krav til hinanden om, at den offentlige digitalisering skal have nye synonymer – og dermed ambitioner.

Gode skridt i den rigtige retning er for eksempel oprettelsen af Udvalget for Digitalisering og It i Folketinget og etableringen af Myndighedsnetværket for Digital Inklusion, men vi i Dataetisk Ungeråd mener, at ambitionerne skal være større: Lad os komme den digitale eksklusion til livs.

I Dataetisk Ungeråd ønsker vi langsigtet, bæredygtig, demokratisk og borgernær digitalisering. Hvorfor? Dét ønsker vi selvfølgelig, fordi fokus på borgernes behov, god velfærd og kravet om et værdigt liv er grundsøjler i et velfungerende demokrati.

Borgernær digitalisering

Som medunderskrivere bakker Dataetisk Ungeråd op om det notat om borgernær og inkluderende digitalisering, som Marie Bjerre modtog for nyligt. Her er udstukket konkrete principper for bedre digitalisering i Danmark.

Vi foreslår derfor at genindføre brugerpanelet - digitaliseringsstyrelsens videreudviklingsværktøj til indsamling af feedback fra borgere om apps og tjenester. Herudfra kan vi arbejde for den inkluderende digitalisering. Gør feedback til en intuitiv del af de udsattes møde med de digitale platforme, og synliggør for borgerne den værdi deres feedback giver: bedre digitale løsninger.

Vi foreslår også at give sagsbehandlere mulighed for at repræsentere de udsatte over for de politiske beslutningstagere, men det forudsætter at der prioriteres ressourcer til at klæde de ansatte ordentligt på til opgaven. Borgerne skal nemlig mødes der, hvor de er.

Hvis digitalisering for alvor skal gøre gavn i den virkelige verden, kræver det, at vi har hele befolkningen med. I Dataetisk Ungeråd opfordrer vi derfor digitaliseringsministeren til endegyldigt at sætte borgerens behov i centrum for den offentlige digitalisering. For hvad betyder digitalisering af velfærdsstaten egentlig, hvis det ikke gavner borgene?