IDA: Regeringens AI-planer skal fokusere mere på klimaansvarlighed og øget brugerinddragelse

Hos sukkerfabrikkerne Nordic Sugar, som er en af landets største udledere af CO2, er det lykkedes at opnå tonstunge CO2-besparelser ved at optimere den mest energikrævende del af produktionen med op til 43 procent. Også i offentlige bygninger er der energibesparende gevinster at hente.  

Regeringens AI-målsætninger

Herhjemme har regeringen en målsætning om, at AI kan frigive, hvad der svarer til 10.000 årsværk i den offentlige sektor gennem effektivisering.

Til det formål nedsætter regeringen en AI-taskforce, som skal anvise vejen til, hvordan det danske samfund bliver ”verdensførende i anvendelse af kunstig intelligens” og samtidig øger kvaliteten i den offentlige sektor.  

Det er et ambitiøst mål. Om det er muligt at frigive 10.000 årsværk, er et åbent spørgsmål.

En ting er, at teknologien kan øge kvaliteten af sygehusbehandlinger og sætte turbo på sagsbehandlingen i den kommunale forvaltning ved lynhurtigt at gennemgå tidligere sagsakter og give et kvalificeret bud på en afgørelse.

Men det er langt fra givet, at teknologien også frigiver tid for personalet i så stort omfang, som regeringen lægger op til – i hvert fald, hvis det er forventningen, at det skal være indenfor en kortere årrække. 

Det må være en afgørende præmis, at både borgere og medarbejdere oplever teknologien som en forbedring, som det er værd at sætte sig ind og eksperimentere med. Med erfaringer og kompetencer kommer også – med tiden – effektiviseringsgevinsterne.

AI der bygges på ansvarlighed

En forudsætning for at bygge gode AI-løsninger er, at det sker i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de mennesker, som skal anvende løsningerne i deres daglige arbejde.

Det sker allerede i dag på sundhedsområdet, hvor læger og sygeplejersker skaber innovativ ny teknologi sammen med ingeniører og it-professionelle.

Risikoen for at stå med en ubrugelig og forhadt AI-model minimeres, når forskellige faggrupper går målrettet til værks og tager sig den nødvendige tid til at udvikle og implementere den.

Det er også her, at man på forhånd kan få styr på de dataetiske udfordringer og undgå fejl på grund af blinde vinkler.  

Teknologierne skal også accepteres af samfundet og de borgere, de berører. Den nye AI-taskforce skal derfor have fokus på, at AI-modeller skal bygges på ansvarlighed.

Det inkluderer respekt for borgerne, respekt for ophavsretten, respekt for klimaet samt fuld gennemsigtighed i de data, der ligger til grund for modellen.

Maskinens output skal altid kvalitetssikres af fagmedarbejdere. Og så skal man i øvrigt ikke være bange for at erkende, at det nogle gange slet ikke er AI, men helt almindelige avancerede digitale løsninger, der er behov for.

Det må være en afgørende præmis, at både borgere og medarbejdere oplever teknologien som en forbedring.

Grit Munk
Digitaliseringspolitisk chef, IDA

AI er trods alt kun et af flere redskaber i værktøjskassen. 

Belastning af klimaet

Taskforcen bliver også nødt til at sætte fokus på en af de helt store AI-udfordringer: Energiforbruget.

De store AI-modeller og de tilknyttede datacentre bruger så enorme mængder af energi og vand, at både Googles og Microsofts CO2-udledninger er vokset ukontrollabelt de seneste år.

Begge virksomheder erkender, at den eksplosive udvikling i AI er en alvorlig udfordring for deres mål om at blive CO2-neutrale.  

Der er derfor store fremtidige gevinster i at sikre, at data opbevares i datacentre, hvis strøm er fra vedvarende energikilder, at overskudsvarme integreres i fjernvarmenettet til opvarmning af huse, og at placeringen ikke resulterer i, at knappe vandressourcer går til nedkøling af datacentre.   

AI er desværre ikke tryllestøv, og derfor betaler det sig at overveje, om AI er den rette metode til at løse det konkrete problem. Og når AI er den rigtige løsning, at overveje, hvordan AI-systemerne udvikles, driftes og anvendes med respekt for borgere, virksomheder og ikke mindst klimaet.