Institut for Menneskerettigheder vil modvirke diskrimination, når algoritmer har en finger med i ansættelsen
En ny EU-lov mangler regler for virksomheders anvendelse af kunstig intelligens til rekruttering, så jobansøgere ikke fravælges på grund af deres køn, mener Institut for Menneskerettigheder. EU’s Konkurrencekommissær Margrethe Vestager afviser kritikken: “Intet i dagens Europa giver dig tilladelse til at diskriminere på baggrund af køn.”
![Marya Akhtar, chefjurist hos Institut for Menneskerettigheder og Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær og ledende næstformand.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/271290/112044.jpg)
![Line Høvik Søby](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5496-line-hoevik-soeby-2-48.jpg)
Line Høvik Søby
JournalistEn ny stor EU-lov er på trapperne, og den vil blandt andet indføre krav om ligestilling i udviklingen af kunstig intelligens (AI).
Blandt andet kræver loven, at virksomheder skal være særligt opmærksomme på, at deres AI-systemer ikke må diskriminere på baggrund af køn. Det er der nemlig risiko for, hvis man bruger kunstig intelligens som en hjælpende hånd i rekrutteringen af nye ansatte.
Men ifølge Institut for Menneskerettigheders chefjurist, Marya Akhtar, er der et hul i loven, når det gælder, hvordan virksomhederne skal bruge deres AI-systemer – særligt, hvis virksomhederne bruger såkaldt rekrutteringssoftware, når de ansætter nye folk.